Læsetid: 3 min.

Forud for sin tid

Estrid Ott skrev børnebøger med sit eget liv som ramme, men hendes liv kom samtidig til at levendegøre kvindens frigørelse i det 20. århundrede. Mag.art. og dr. phil. Lotte Thranes biografi om børnebogsforfatteren genopliver en glemt heltinde
23. september 2015

Der er meget spændende og interessant at hente i Lotte Thranes – sjældent flot illustrerede – biografi om børnebogsforfatteren Estrid Ott (1900-1967). I dag er hun nærmest glemt, hvilket ikke gør gensynet mindre glædeligt med ophavskvinden til nogle af min egen barndoms store heltinder. Især ikke når man også opdager, at Estrid Otts forfatterskab har en relevans, som nok ikke helt gik op for den syv-otteårige.

Men i modsætning til 1950’er-pseudonymet Greta Stevns’ serieproduktion af Susy- og Pukbøger, som man var henvist til at ønske sig til jul og fødselsdag, stod Estrid Otts lidt ældre bøger på skolebibliotekets hylder, lige til at låne med hjem. Jeg indledte som nyslået skolebarn et nært samliv med hendes Bjørne-Kari og kunstmaleren Amik med indianernavnet.

Drengepiger

Af Lotte Thranes biografi kan jeg dog se, at jeg er kommet ind i den sene del af Estrid Otts forfatterskab. Faktisk debuterede hun allerede i 1917, så de fleste af hendes bøger har jeg aldrig læst, men de af hendes fortællinger, jeg dengang fik fat i, gik rent ind. For det var piger, man gerne ville ligne. Norske Bjørne-Kari (1945), der kom til verden samme år som jeg selv, kunne skyde og stå på ski; Amik (1952) kom lige fra de canadiske skove, gik i skovmandsskjorter, bar indianske smykker og kogte sin kaffe over bål. Hun opførte sig som en dreng. Ligesom Bjørne-Kari. Og det lønnede sig.

Men også i Estrid Otts tidligere forfatterskab er det drengepigerne, der er heltinder. Knyttet til en stærk og modig far, mens mor er mere eller mindre fraværende. Mor repræsenterede den undertrykte kvinde, og det vil sige alt det, pigerne flygtede fra. Titler som Da Mor var Dreng (1923), Gerd og Gadedrengene (1924), Karen-Kurér (1945) og Bimbi er Frihedskæmper (1947) taler deres tydelige sprog.

Sally Smålotte

Lotte Thranes bog kører i to spor. Dels leverer hun tekstlæsninger af Estrid Otts bøger, dels følger hun forfatterens egen udvikling løbende og viser, hvordan Estrid Otts personlige tilværelse i ekstraordinær grad kom til at eksemplificere den almene udvikling i kvindernes stilling som samfundsborgere.

For Estrid Ott sker kvindernes indtog i samfundet med den finske vinterkrig, hvor hun deltager som reporter, og som kaster bøgerne om Sally Smålotte af sig. For som lotte kan Sally tjene sit land ved at udfolde sine kvindelige egenskaber, og pludselig kan empati og omsorg integreres med mod og handlekraft.

Lotte Thrane underbygger læsningerne med den tyske teoretiker Ulrike Prokops analyse af de ’kvindelige produktivkræfter’ og tegner en linje, hvor de kvindelige egenskaber i løbet af Estrid Otts levetid slap ud af kernefamiliens fængsel og derved (som i den finske vinterkrig) fik samfundsmæssig gyldighed uden for hjemmet. Af den grund kunne drengepigeidealet, der hidtil havde syntes som den eneste flugtvej fra kvinde/husmortilværelsen, blødes op, og kvindelige egenskaber integreres i identiteten på en måde, der før ville have henvist pigen/kvinden til intimsfæren. Det betyder i forfatterskabet, at pigerne efterhånden følges lidt længere på vej i livet, endda, som i Bjørne-Karis store forvandling (1950), ind i puberteten og den gryende forelskelse.

Den fraværende far

Lotte Thrane har blik for, at Estrid Ott – ligesom i øvrigt Karen Blixen og en del andre af det 20. århundredes eventyrersker – mistede deres far som barn. Estrid Ott var fire år, da hendes far døde af blindtarmsbetændelse. Faderbinding og idealisering af den fraværende faderfigur har set i bakspejlet på en måde sendt disse kvinder forud for deres tid og gjort dem handlekraftige i samfundet, før kvinder ellers ’fik lov’ til at skabe deres eget liv og karriere.

Estrid Ott selv blev spejder, senere journalist og rejste i 1920 Jorden rundt for Berlingske Tidende og Spejderbevægelsen. Med kort hår og uden hat! Hun blev også et af de få kvindelige medlemmer af Eventyrernes Klub.

Da hun blev gift, boede parret først i Finland, derefter i USA og efter ti år dér et år i Nordøstgrønland med de fire børn, som efterhånden var kommet til. Alt sammen skildret løbende i forfatterskabet, som blev fyldt med grundige instruktioner om, hvordan man bruger et kompas, sejler kajak, står på ski og andet, som børn har brug for. Altid set fra børnenes side.

Også her var hun forud for sin tid.

Lotte Thrane: Vildfugl og Verdensborger. Tretten fortællinger om Estrid Ott og hendes tid. Ill. 323 sider, kr. 399,95,-. U Press

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu