Læsetid: 4 min.

Jeg græder, når jeg bager

Den Store Bagedyst er – foruden fødevareporno – en grangivelig battle royale i en vanskelig disciplin tilrettelagt for mennesker, der normalt ikke regnes for konkurrenter til noget. Det kan forklare succesen
Bagedysten er blevet den folkelige arena, hvor upåagtede mennesker i upåfaldende job kan excellere og opføre sig ublu. Som en slags Dansk Folkeparti, hvor produktet er kage i stedet for strenghed over for muslimer.

Bagedysten er blevet den folkelige arena, hvor upåagtede mennesker i upåfaldende job kan excellere og opføre sig ublu. Som en slags Dansk Folkeparti, hvor produktet er kage i stedet for strenghed over for muslimer.

Sanne Christophersen

25. september 2015

»Når jeg bager, slapper jeg på ingen måde af. Overhovedet,« siger den 24-årige socialpædagog og kagekonkurrencedeltager Liv, hvis mor blev født i en bagerbutik.

Hendes indædthed er karakteristisk for deltagerne i Den Store Bagedyst, der nok er en sukkerklistret timeout fra en nyhedsstrøm om krig og flygtninge, men også tilbyder sit eget lille kig ned i en afgrund af menneskelig lidelse.

Således driver sveden af de bagedystende, og de stødhulker, når flødecremen skiller, og moussen ikke vil køle ned. 26-årige Micki, som er kontorelev fra Randers, dumper omkuld på gulvet, da tv-vært Timm Vladimir i sæsonens begyndelse kommanderer deltagerne væk fra deres arbejdsstationer efter en intens bagning på tid. Og jeg forventer flere halve og hele styrt, før turneringen er ovre.

Presset på de bagende kommer ikke til at aftage. At dømme efter tidligere sæsoner, bliver det hårdt, før det bliver godt. »Jeg var så flad, træt, slidt ned og opbrugt,« sagde farmoren Liva på 63 sidste år til Se og Hør, da hun var blevet sendt hjem af dommerne. Præstationsbagning er et hårdt game.

Den Store Bagedyst er klippet så effent, at fremstillingen af en pladefuld teboller bliver forvandlet til et hidsigt ridt gennem farligt terræn. Vi forstår undervejs i processen, hvor de uundgåelige faldgruber befinder sig, og deltagerne svæver i konstant fare for at fucke op – indtil de fucker op, og bollerne slår revner i ovnen.

Det er prisværdigt, at DR’s århusianske livsstilsdivision tager bagning så gravalvorligt som emne og lader den blodige kappestrid mellem amatørbagerne være udsendelsernes omdrejningspunkt. Det er slet ikke et perspektivløst valg – for mens TV 2’s Vild med dans handler om kendisser, er Bagedysten blevet den folkelige arena, hvor upåagtede mennesker i upåfaldende job kan excellere og opføre sig ublu. Som en slags Dansk Folkeparti, hvor produktet er kage i stedet for strenghed over for muslimer.

Hvor ellers ser man midaldrende damer med kaffetænder og centerklipning få lov at skabe skønhed af fondant i primetime, mens de udlever deres behov for at knuse enhver, der står i vejen for deres ambitioner? Det må da gavne demokratiet, at vi får det at se. Eller konkurrencestaten. En af de to.

Lortehorn

Der findes en facebookgruppe for ’folk der ser bagedysten’. Og det giver mening, at navnet udelukkende forudsætter, at man ser med, og ikke at man holder af udsendelserne som sådan. For Den Store Bagedyst er jo selvfølgelig også væmmelig kitsch.

Det æstetiske koncept er noget med en tindrende lyd af faldende sukkerdrys og Disney-musik oven på droneoverflyvninger af den midtjyske herregård Vinderslevholm, hvor al bagningen foregår. Det er lige så charmerende som et gavekort til et kroophold fra bladudsalget på en tankstation.

Alligevel skal man ikke bilde sig ind, at den ironiske distance kan holde stand mod programmets massive pænhed. Før man ved af det, har man internaliseret bagedystens normsæt og kan ikke længere – det er min oplevelse – tåle at høre deltagerne bruge kraftudtryk eller bande. Sådan en konkurrence er Bagedysten ikke! Særligt oven for omtalte Liva (den nedslidte og opbrugte farmor) var grov i munden. »Lortehorn,« sagde hun, da afbagningen kiksede, og jeg kunne slet ikke rumme det. Det var en lettelse, at Liva ikke kom i finalen.

Efterhånden er jeg nok blevet offer for en bulimisk afhængighed af kagefjernsyn. Onsdag aften sidder jeg klar til at indtage bjerge af sukkerstads og hvedemel med øjnene, og bagefter ørler jeg om oplevelsen på Facebook. Sådan tror jeg, at mange af de (ifølge Gallup) over 800.000 seere har det.

Tempererede chokolade-øjne

Den Store Bagedyst lever også i kraft af sine dommere Mette Blomsterberg (berømt konditor) og Jan Friis Mikkelsen (anerkendt kok). De repræsenterer massiv bagekyndighed koblet med sproglig uformåenhed, så deres bedømmelser er en blanding af det banale og det anale – sidstnævnte, fordi de hylder pertentlighed i overdreven grad (alle fejl er i en eller anden grad »fatale« i Blomsterbergs sprogbrug), og banale, fordi de for eksempel siger: »Jeg ser virkelig en lidt bleg afbagning, hvor jeg tænker whåuhwhå.« (Blomsterberg). Eller (lidt mere poetiske Friis Mikkelsen): »De [chokolader] stråler jo næsten lige så meget som dine øjne nu. Og det er jo altså tegn på, at det er gået rigtig godt med tempereringen.«

Mette Blomsterberg har desuden udviklet en teknik, hvor hun får en venlig bemærkning til at lyde som uudtalt kritik. Det kunne være: »Lige umiddelbart, når jeg kigger ned i kurven, så bliver jeg faktisk, sådan, glad.« Psykologisk holder den slags deltagerne på tæerne. Derudover siger Blomsterberg i reglen, at smagen er »frisk«, og Friis Mikkelsen, at kagen er »saftig«.

Den sproglige slaphed præger desværre også programmets speakerstemme, der uafladeligt fortæller, hvordan deltagerne vil ’forsøge at imponere dommerne’ med det ene og det andet påhit. For det meste vil de jo ikke imponere; de vil bare leve, trods den grynede chokolade. Lidt endnu.

Sprogligt kan en ellers blæret produktion – tv-holdet omfatter otte kameramænd, fem operatører af flyvende droner og en enkelt helikopterpilot – altså stramme op. Men overordnet set, vil jeg sige, at Den Store Bagedyst fungerer, og at jeg faktisk, er, sådan, glad.

En lille særlig ros fortjener de grafiske fremstillinger af deltagernes kageprojekter, som man får gennemgået før selve tilvirkningen begynder. De er enkle og pæne og uundværlige, hvis man skal kunne følge spillet.

’Den Store Bagedyst’ kan ses her. Fjerde afsnit af ’Den Store Bagedyst’ 2015 sendes 30. September. Samme dag sendes også DR Ultras ’Sorte Kageshow’, der anbefales alle bagedysthadere

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anne Eriksen
  • Lasse Glavind
  • Steffen Gliese
Anne Eriksen, Lasse Glavind og Steffen Gliese anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg savner tv-køkkenet, hvor man ikke på pædagogisk vis gennemgår ting i et konkurrenceformat - hvorfor er al formidling blevet konkurrence? det er da forfærdeligt at se og høre på! - men hvor det netop handler om at formidle nogle færdigheder til seeren. Alt er blevet show i stedet for henvendt kommunikation, folk passiviseres som tilskuere fremfor at få oplevelsen af at blive mægtiggjorte og i stand til at gå ud og gøre noget selv. Der er ingen inspiration i det tv, der produceres nu om dage - så hvad er egentlig meningen med det?

hans lemming, Benta Victoria Gunnlögsson, Anne Eriksen, Margit Tang, Hasse Feldthaus, Karsten Aaen og Heidi Larsen anbefalede denne kommentar

Kan ikke helt se forskellen mellem marathonløb, vild med dans, og bagedyst - det drejer sig om at præstere og vinde konkurrencen. Men mens der sættes prædikat på marathonløbet som "high class" underholdning (skyldes det kronprinsens deltagelse?, så får kagedysten altså her en nedadgående pil med "low class". Er kronikøren blevet taget for mange gange med fingrene i kagedåsen, siden han har disse fordomme... ?

Birte Dahl, Anne Eriksen, Helene Kristensen og Ruth Gjesing anbefalede denne kommentar
Catherine Tholstrup

Enig med Ulla Nielsen ovenfor! Genialt velskrevet og morsom artikel! Dagens løft. Jeg oververjer oven i købet om jeg skulle se selveste programmet. Dog ikke sikkert, når jeg nu kan læse mig til, at hende den udslidte med "lortehornene" er sendt hjem. ..

Kristian Tolford

Fantastisk! - Jeg har dog altid fundet netop Bagedysten overraskende langsom (i klipning) sammenlignet med andre madprogrammer. Masterchef (US) eksempelvis hvor kokkereringen af en beef wellington virkeligt kan nå et intensitetsniveau af et hans Zimmer soundtrack. - Jeg håber en dag at se en af deltageren toppe deres stramme kager af med at hamre en miniature david figur el. lign. ned i kagen som pynt. Det ville være god kitsch.

Ludwig Wittgenstein skrev vist engang at det gamle testamente var kroppen, det nye testamente var hovedet og første Korinther brev var kronen, men i praksis er det vinder titlen der er kronen og derfor aldrig helt kan indfri forventningerne, så vi bager, løber, skriver og er på i en uendelighed og drengerøven forstår det ikke, liberalisten siger der er sundt, marxisten at det er et kapitallogisk tankesæt, psykologen siger det er frygt og perfektionisme og præsten siger at der mangler tro, men i et historisk perspektiv er vi blevet tvunget fra nederlag til nederlag, nærmere og nærmere mod første Korinther brev med guddommelig ironi som er sceptret.

Jeg nægter konsekvent at se bagedysten....fordi det udelukkende og kun handler om at vinde. Hvor er den umiddelbare glæde ved at bage....bare fordi man kan og man vil blevet af? Måske er den blevet væk på vej hen til konkurrencestatens alter....måske....

Benta Victoria Gunnlögsson, Anne Eriksen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Hvad med OL, VM, DM, Tour de France etc., Karsten Aaen. Det handler også om at vinde, og så handler det om penge, mange penge. Så mange, at der ofte 'går snyd i den'. Og, Peter Hansen, det passer ikke, at der ikke er nogen, der bliver inspireret til selv at gå i køkkenet. Mit barnebarn fx bager p.t. løs, netop inspireret af programmet, og en hjemmebagt kage er altså både bedre og også en del billigere end én fra den lokale bager.
Den store bagedyst er god underholdning.

Thora Hvidtfeldt Rasmussen

"Hvor ellers ser man midaldrende damer med kaffetænder og centerklipning få lov at skabe skønhed af fondant i primetime, mens de udlever deres behov for at knuse enhver, der står i vejen for deres ambitioner? " - når du du siger, at du er afhængig af udsendelsen - hvordan kan du så have undgået at bemærke, at det er de unge, der bliver tilbage og klarer sig godt?

DR står for fald, er jeg ked af at sige. Jeg har netop hørt Orienterings dækning af Jeremy Corbyn her op til årsmødet i Brighton på søndag. Erik Weir interviewer en redaktør fra The Spectator, der er stærkt kritisk og åbenbart stadig ikke har forstået oprøret fra partiets vælgerbase - hvad kan man bruge det til? Hvori ligger oplysningsgevinsten ved at interviewe en redaktør, der ikke på ingen måde kan forklare, hvad det er, der har fremkaldt valget, men tværtimod regner med, at det nærmest er en fejl.

Du sætter lige prikken på det ømme punkt, Dorthe Mortensen: det handler mindre om, hvad der bliver sendt, end det, der i stedet for ikke bliver sendt. I stedet for hyggelig og uforpligtende underholdning kunne man være blevet klogere.

Grethe Preisler

den på det øverste billede er flot - den ligner de hatte, Barbara Cartland bar ved festlige lejligheder ;o)

Var de ikke altid lyserøde, Grethe Preisler, jeg tror ikke, at jeg nogensinde har set et billede af Barbara Cartland i andet end lyserødt.

Grethe Preisler

Michael Kongstad Nielsen: Løgskrælning uden tårer?

No problem - man ifører sig dykkerbriller og snorkel, før man går i gang med at pille og hakke, så er den ged barberet.

Anne Eriksen, Steffen Gliese og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

Hæ-hæ, Grethe Preisler. Nej, hun har faktisk altid båret hatte, der mere end noget andet ligner lagkager. Prøv bare at 'gurgl' billeder af 'Queen Beatrix hats'. Du tror næppe dine egne øjne. :)

Anne Eriksen, Steffen Gliese og Grethe Preisler anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Tak for bagetippet Vibeke Rasmussen,
jeg bøjer mig for sagkundskaben - de ser godt nok ud som om de er bagt i en springform.

Anne Eriksen, Steffen Gliese og Vibeke Rasmussen anbefalede denne kommentar
Hans Jørgen Vodsgaard

Sprogligt stærk anmeldelse og helt morsom selvom den ironiske "københavner-distance" hurtigt går smag af selvgodhed og for meget Latte uden mål og med - bortset fra selvplacering som i hvert fald ikke udkant, men politisk korrekt nok sådan lidt venstre uden at blive for folkelig. For det folkelige er kikset og dumt, mens forfatteren selv er lyset fra oven, der kan skelne skidt og kanel.
For som han nævner: "Bagedysten blevet den folkelige arena, hvor upåagtede mennesker i upåfaldende job kan excellere og opføre sig ublu. Som en slags Dansk Folkeparti, hvor produktet er kage i stedet for strenghed over for muslimer."
Man skal nok være hipster i kødbyen for at finde en mening i de sætninger; bortset fra ønsket om at moppe nogen uden for den selvsmagende kreds.