Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

H.C. Andersen som brevhomo

Der er en skøn længsel i Michael Moritzens stemme som H.C. Andersen i den lille passionsforestilling ’Jeg vil også kysses’
Kultur
11. september 2015

H.C. Andersen er blevet dyrket rigeligt til diverse jubilæer. Derfor er det så skønt, når nogen vælger at fejre Andersen, ene og alene fordi de er fascineret af hans ord og hans person.

Sådan er det med den lille forestilling Jeg vil også kysses. Den er tydeligvis skabt ud fra en ukuelig Andersen-passion hos skuespillerne Michael Moritzen og Christian Mosbæk, der sammen med instruktøren Lene Vasegaard har dramatiseret brevvekslingen mellem Andersen (1805-75) og den tre år yngre justitsråd, Edvard Collin (1808-86). Med nerve, inderlighed og ekstrem ordakkuratesse.

Eftertiden har haft travlt med at give Andersen kærlige følelser over for Collin. Og Collin har gjort sig selv berømt ved at nægte Andersen at være ’dus’ i et brev fra 1831. De to venner har altså skrevet ’De’ til hinanden i deres breve gennem hele livet. Uanset hvor dybe følelser, de egentlig har næret over for hinanden: Singlen Andersen og den borgerskabssikrede Collin, der blev gift med sin Henriette i 1836.

I Jeg vil også kysses er det breve mellem Andersen og Collin i perioden 1828-43, der læses op. Eller rettere: Gestaltes. For Michael Moritzen læser H.C. Andersen med så følsom en grundtone og så naturlig en digterkropsholdning, at brevene så at sige forvandler sig til længselsdramaer for øjnene af tilskueren. Michael Moritzens diktion er fænomenal. Klangfuld og nuanceret – og dybt sanselig. Ikke et ord kan han sige, uden at det lyder interessant. Og man rykker unægtelig frem på stolen, når han pludselig erklærer Collin sin kærlighed: ’De er den, jeg elsker højest.’

Christian Mosbæk har en helt anderledes fysisk tilgang til rollen som Collin. En beslutsom ledertype, der bevarer sine hemmeligheder i en tillukket krop – og som kun under bekymringen for sin dødssyge datter får lidt trætte trækninger i ansigtet og løs stemme. Men som dog er fascineret og næsten smigret af Andersens ildhu.

Jeans og papegøjer

Dramatisk set er forestillingen en brevoplæsning tilsat en lidt uklar indledning, et par indlagte digte og eventyrtekster – og en lidt uforklarlig pardans. Men hvis forestillingen virkelig skulle leve op til sin kyssetrængende titel, så burde plakatens homotema afspejles klarere gennem hele forestillingen.

Mændene optræder ens i hvid skjorte, jeans og brune sko. Denne moderne enkelhed er måske en pointe. Men når nu instruktøren Lene Vasegaard lader skuespillerne forlade oplæsningen og faktisk agere, endda understøttet af moderne musik af Arvo Pärt, så var det vel på sin plads også at give dem et par rekvisitter? På Hofteatret står der fine, eksotiske skærmkulisser med malede papegøjer og et par nodestativer til brevene, men der mangler en klarere visuel ramme om de to udsøgte skuespillerpræstationer. Forhåbentlig bliver det scenografiske valg tydeligere, når forestillingen flyttes til Bådteatret til oktober.

Collins kulde

Litteraturforskere har ivrigt beskrevet Andersens egocentriske liv og uudlevede seksualitet. Jens Andersen samlede den afgørende forskning i sin biografi Andersen tilbage i 2003, og nu har John Chr. Jørgensen netop udgivet bogen Brillante Brevskrivere om Karen Blixen og H.C. Andersens breve. Her beskriver han indgående Collins reaktion på Andersens anmodning om, at de kan være du’s.

Andersen spørger: »’Er De vred?’. Nej, Collin blev ikke vred, han blev ilde berørt og fyldtes med kulde,« skriver John Chr. Jørgensen. Han citerer Andersens berømte ord til Collin i 1833 om, at »just min Blødhed, min halve Qvindelighed, lod mig hænge fast ved Dem«. Og han hæfter sig ved, hvordan Andersen bevidst stavede Edvards navn som det franske Eduard.

Denne læsning matcher Michael Moritzens kælne tolkning af Edvards navn på scenen: ’Eduard’. Med drøm og længsel og sårethed. For det er her i de subtile betoninger i Jeg vil også kysses, at man aner Andersens kogende følelser: Uudlevede, ulidelige og ulykkelige.

’Jeg vil også kysses’. Tekster: Breve af H.C. Andersen og Edvard Collin. Instruktion: Lene Vasegaard. Koreografi: Bill Holmberg. Gæstespil af CPS på Hofteatret i weekenden. Spilles også på Bådteatret 20-24. oktober

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her