Læsetid: 2 min.

Kirgisisk lidenskab

En kort intens kærlighedshistorie egnet til at gå fra lomme til lomme og hjerte til hjerte
5. september 2015

Den store kirgisisk-russiske forfatter Tjingiz Ajtmatov (1928-2008) er stor også i det lille format, som i fortællingen med pigenavnet Dzjamilja som titel. Den blev et gennembrud for ham i 1958 og vil stadig hævde sig i rækken af romaner oversat til dansk, deriblandt Vigesporet, måske hovedværket. Den korte, intense kærlighedshistorie genudgives nu i et format egnet til at gå fra lomme til lomme og hjerte til hjerte, også i sit emne, ved at indgå i en stadig aktuel situation med baggrund i en lokalegn, hvorfra unge mænd er soldater i en fjern krig, hvis de ikke netop er hjemsendt som sårede, invaliderede. Her en kirgisisk landsby under Anden Verdenskrig, landbrugets kollektivisering og ’fædrelandskrigens’ krav.

Demonstrativ kulde

Fortællingen er lagt i munden på en maler, der tankefuldt betragter et billede, han skabte som 15-årig. Nu forekommer det denne Seit at være indbegrebet af hændelser fra dengang, der bliver ved at husere i ham som menneske og kunstner. Et billede af et landskab med et hjulspor gennem rørskov og marker mod en horisont af bjerge og himmel. Deri fodspor af to vandrere, som forsvandt de ud af billedet. Og så fortæller han hele historien om sin unge svigerinde Dzjamilja, gift med hans storebror Sadyk, som er soldat ved fronten. Hele landsbyen arbejder hårdt den sommer med at samle og transportere kornhøsten med hestevogne på daglige ture til stationen langt borte. Han iagttager forelsket den livsglade, stærke og smukke Dzjamilja, der også tager tømmerne i vognen, hvor den indesluttede, hårdt sårede Danijar også befinder sig. Seit undgår ikke at mærke en spænding mellem dem, der ytrer sig som påtaget ligegyldighed og demonstrativt drilleri fra hendes side. Da hun opfordrer den tavse mand til at underholde dem med at synge, hvad han kan af sange, viser han et overraskende talent for med dyb og smeltende røst at synge sine følelser ud, som ligger langt fra Sadyks intetsigende og udtryksløse breve. Der udvikler sig et forbudt forhold mellem de to, som derfor må flygte ad den mudrede vej ud i det ukendte. Også fortælleren har forladt landsbyen og har realiseret sin drøm om at blive maler.

Danijas sang

I denne romantiske fortælling lever naturen stærkt med som koloristisk akkompagnement til de påtrængende følelser hos de tre parter. I drengen vågnede dengang en ny fornemmelse, et tvingende krav om at udtrykke sig selv, en forløsning af samme art som Danijas sang, kun ved at gribe til pennen eller penslen. Som medvider kan han have følt sig som forræder over for familien og landsbyen, men ikke i forholdet til sandheden, livets sandhed, de to menneskers sandhed. På den måde handler fortællingen i kraft af sin indledning og udførlige konklusion om kunstnerens dilemma og om, hvordan historien er blevet til: »Måtte Danijars melodi lyde i hvert eneste af mine penselstrøg! Måtte Dzjamiljas hjerte banke i hvert eneste af mine penselstrøg.«

Og det gør de så.

Dzjamilja
Tjingiz Ajtmatov
Oversat af Ole Husted Jensen.
Bechs forlag
82 sider
150 kroner

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu