Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Livet på Danmarks dyreste villavej

Lotte Kaa Andersen har skrevet en sydende præcis samtidsroman om livet på første klasse op til og under finanskrisen i Danmark
Kultur
5. september 2015

Der findes samtidsromaner, som bliver stående i reolen, også den virtuelle. Christian Kampmanns ikoniske firebindsværk om overklassefamilien Gregersens snigende, men uomgængelige opløsning, tilbød sine læsere et billede af Danmark i 1950’erne og 1960’erne – en opbrudsperiode, der var præget af en ny tids måder at leve eller netop ikke leve sammen på. Både sproget og substansen spejlede miljøet på uforglemmelig vis. Og nu har Lotte Kaa Andersen gjort Kampmann kunsten efter, blot med et mere snævert tidsmæssigt fokus: livet nord for København, nærmere bestemt på Danmarks dyreste villavej, Hambros Allé i årene lige før og under finanskrisen.

I romanen møder vi tre par – den gamle overklassefamilie, mønsterparret Line og Kristian, der bor i nummer 13, hvor alle facader er oppe, mens det arvede firma stille synker i grus. Det er ikke kun den fortvivlede direktør Kristian, der kæmper sin ensomme kamp, oftere og oftere siddende i sin bil eller på flugt til jagtklubben. Også den hjemmegående hustru og tidligere journalist, Line, er alene med sine perfekte middage, fester, udsmykninger og arrangementer; de råber på hjælp, mens deres smukke afkom ser til.

Sociale koder

Et andet sted på vejen, i nummer 9, bor powerparret Kaare og Caroline. Han har arbejdet sig op som alt for smart ejendomsmægler, mens hun – den dygtige, kun let overvægtige med tilnavnet Jernkussen – lever af at rådgive de overklassefruer, der ikke får deres retmæssige del af formuen efter skilsmisse. Ægteskabet er iskoldt, men modsat direktørfamilien præget af en faglig respekt. Så mens hun fejrer triumfer som jurist og foredragsholder, knalder han russiske Svetlana i sin båd og investerer i spanske ejendomme. Kaare er inderlig jaloux på vejens oprindelige beboere, de rigtige, der behersker de sociale koder, som han aldrig har haft chancen for at lære. Alle vi, der er opvokset på landet, kender fornemmelsen. Der er miljøer nord for København, hvor man altid vil være en usikker bondeknold, uanset hvad man tjener.

Endelig møder læseren Ask og Cille, de nye og de unge på Hambros Allé nummer 7. Grafikeren og McKinsey-drengen, der har ladet sig friste af den skinnede blogboble og bosat sig for dyrt. Han knokler, hun er på barsel. Han mister sin bonus, hun bliver fyret. Også her knaser ægteskabet i fugerne. Kaa Andersen bruger sex og samliv, lige så dygtigt og lige så flittigt som Kampmann gjorde, som det foretrukne billede på den opløsning og de magtkampe, den økonomiske krise både skaber og forstærker.

At række ud efter stjernerne

Alt dette kunne lyde overfladisk, men det er ikke tilfældet. Forfatteren tegner sine hovedpersoner op, så man lærer dem at kende. Og hun fejler på intet tidspunkt sprogligt. Blot den mindste fejl i jargonen, bare et par udtryk, der skurrer i ørerne, og skaden er uoprettelig. Men Kaa Andersen manøvrerer uden om såvel de udskældte livsstilsmagasiners klicheer (skønt en del af inspirationen til Lines mad- og haveunivers utvivlsomt stammer herfra; men når de bliver brugt er det netop for at spejle dette), ligesom hun også afstår fra at tage den psykologiserende, altvidende fortæller i brug.

I stedet taler hovedrolleindehaverne på skift. Man forstår dem, om end nogle står klarere frem end andre; portrættet af Line og Kristian er stærkest, det unge par har fået mindre intens interesse. Fortælleskiftet sker uden at vakle. Figurerne forbliver troværdige. Som læser fornemmer man, at forfattermissionen ikke er at udlevere eller le ad mennesker – hvilket ville være let – men at fortælle historien om, hvordan de alle rækker ud efter kærlighed og accept.

Den higen er selvsagt universel, men det er miljøet ikke. Lotte Kaa Andersen skal have tak – nøjagtig ligesom populære Hanne-Vibeke Holst – for ikke at vige tilbage for at forære danskerne en let tilgængelig samtidsroman om finanskrisen. En elegant fortalt bog, som jeg spår vil få stor udbredelse, og som er så langt væk fra makroøkonomiske statistikker om op- og nedture, som man komme, uden på noget tidspunkt at tabe hverken finesse eller den sproglige skalpel. Filmatisering? Mon ikke.

Hambros Allé 7-9-13
Lotte Kaa Andersen
Turbine
292 sider
280 kroner

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her