Læsetid: 7 min.

Det næste folkemord

Timothy Snyder har gjort det igen. I sin nye bog, Black Earth: The Holocaust as History and Warning, tilbyder han en radikal ny forståelse af nazisternes folkemord. Noget lignende kan ske igen, advarer han og peger på migration, knaphed på mad og vand samt klimaforandringer som globale faktorer, der kan udløse katastrofen og lede til nye massakrer og syndebukke
Timothy Snyder tilbyder en forklaring på det jødiske folkemord, der bunder i Hitlers antagelse om, at jøderne var skyld i en global økologisk krise, og advarer om, at klodens aktuelle klima- og miljøforandringer kan lede til en ny bølge af massemord eller krige.

Timothy Snyder tilbyder en forklaring på det jødiske folkemord, der bunder i Hitlers antagelse om, at jøderne var skyld i en global økologisk krise, og advarer om, at klodens aktuelle klima- og miljøforandringer kan lede til en ny bølge af massemord eller krige.

Bilderwelt

17. september 2015

Har konventionel historieskrivning og forskning misforstået både faktorerne, der muliggjorde Holocaust og Adolf Hitlers motiver for det nazistiske folkemord? Og er antagelsen om, at noget sådant »aldrig kunne ske igen« ikke alene tilbagelænet, men helt forkert? Ligner den tid, vi lever i, med andre ord optakten til den forsøgte jødiske udryddelse mere, end vi bryder os om at erkende? Det er i hvert fald den opsigtsvækkende konklusion på Yale-professoren Timothy Snyders nye murstensværk, Black Earth: The Holocaust as History and Warning.

Den 462 sider lange bog udkom for tre uger siden og har vakt opsigt og givet anledning til ophedede diskussioner i forskningsmiljøer og i det jødiske samfund langt uden for USA’s grænser. Bogen er tung, og det er en fordel med en vis historisk viden om Holocaust og Anden Verdenskrig – alene noteapparatet til bogen er 80 sider – ligesom det heller ikke skader at kende til eksisterende teorier om forståelsen af Holocaust. Snyder inddrager og angriber antagelser fra diverse skoler – såvel historiske, statsteoretiske som filosofiske f.eks.

Frankfurterskolen på venstre fløj og den østrigske skole til højre. Hertil kommer paralleliseringer til nutidige katastrofescenarier – fra Rwanda til Somalia – samt advarsler om kommende mulige mareridt med basis i især den globale opvarmning og hvad deraf måtte følge af knaphed på vand og mad samt folkevandringer. Dele af bogen, som omtaler migrationspresset på Europa, virker nærmest profetisk i betragtning af den aktuelle flygtningesituation.

Jøder som økologisk syndebuk

Til sagen. Snyder inviterer læseren indenfor til en gennemgang af optakten til og udførelsen af Holocaust med fokus på især Tyskland, Polen, de baltiske stater og Ukraine. Han diskuterer destruktionen af staten og den dobbelte invasion af Polen fra henholdsvis Nazityskland og USSR. Snyder tilbyder en forklaring på det jødiske folkemord, der bunder i Hitlers antagelse om, at jøderne var skyld i en global økologisk krise.

Det er her, han – kontroversielt – advarer om, at klodens aktuelle klima- og miljøforandringer kunne lede til en ny bølge af voldelige handlinger i form af massemord eller krige om vand, beboeligt land og mad eller i form af enorme og historisk usete folkevandringer.

I en artikel med titlen »Det næste folkemord« var han venlig nok til selv forleden i kort form at sammenfatte sin hovedpointe i New York Times:

»Før han affyrede skuddet, løftede kommandanten for Einsatzgruppen det jødiske barn op i luften og sagde: ’du må dø, så vi kan leve’ … andre tyskere efterrationaliserede mordet på jødiske børn på samme vis: Det er dem eller os. I dag tænker vi på nazisternes Endlösung som et mørkt teknologisk apeks, men den endelige løsning var det konkrete drab på mennesker på klos hold under en krig om ressourcer.

Den krig, der anbragte jøderne under tysk kontrol, blev udkæmpet, fordi Hitler mente, at Tyskland havde brug for mere terræn og mad for at overleve og opretholde dets levestandard – jøderne og deres ideer udgjorde en trussel mod hans voldelige ekspansionisme. I dag synes Holocaust at være en fjern rædsel, som vi har lært af.

Men klodens aktuelle spændinger kan meget vel igen lede til udpegningen af syndebukke og imaginære fjender, samtidig med at nutidens miljøpres kan opmuntre til nye variationer af Hitlers ideer, især i de lande, der er nervøse for, om man i fremtiden kan skaffe mad på bordet til en voksende befolkning eller opretholde den nuværende levestandard.«

Destruktionen af staten

Centralt i Snyders teori står af antagelsen om, at statelessness (statsløshed er et dårligt dansk ord, men altså kollapset af nationalstaten som en valid og demokratisk legitim, institutionel mekanisme, der kontrollerer de politiske og økonomiske rammer for en given nation) er en nødvendig betingelse for folkemord. Når de juridiske og politiske institutioner går i opløsning og ikke længere formår at beskytte borgerne i et land, især landets minoriteter, har vi miseren.

Og her er det ikke blot staten, der bliver en meningsløs skal, konceptet om statsborgerskab forsvinder også. Igen må man sige, at parallellen til den aktuelle europæiske/mellemøstlige flygtningekrise trænger sig på. Ikke – naturligvis – fordi vi ser noget, der minder om Holocaust, men fordi ellers vedtagne konventioner og traktater, der i årevis har været gældende ret i Europa, i hvert fald midlertidigt enten er sat ud af kraft eller er stærkt svækkede.

Men var Hitler besat af økologi? Nazilederen var i hvert fald stærk fortaler for at erobre store dele af Østeuropa for at forbedre vilkårene for ’det tyske spisekammer’ på en måde, som mindede om, hvad han så som amerikanernes succesrige kolonisering vestpå. Ligesom ’indianerne’ var en underlegen race, der måtte vige pladsen for USA’s nye indbyggere, måtte de inferiøre slaviske østeuropæere bukke under for ariernes behov.

I Snyders optik erstattede Hitler konceptet om staten med konceptet om race som det definerende organiseringsprincip både i Tyskland, hvor nazisterne behændigt erstattede de statslige mekanismer – store dele af det tyske bureaukrati, domstolene med mere – med stormtropperne, det hemmelige politi (SS), særligt nedsatte domstole og nazipartiet selv, ligesom nazisterne med Snyders ord skabte »det sande anarkiske samfund, hvor ekspropriering, mord og udryddelse« kunne finde sted i store dele af Østeuropa.

For at understøtte sin teori peger Snyder også på, at jøderne klarede sig bedst i de lande, hvor det statslige apparat ikke blev sat ud af kraft (Danmark og Belgien samt til en vis grad også i Frankrig på trods af Vichy-regimets samarbejdspolitik), hvorimod der i de lande, hvor nazisterne destruerede statsapparatet – Polen, dele af Sovjetunionen, især Ukraine samt de baltiske lande og Holland – opstod en brutal udryddelsespolitik med villig deltagelse af dele af lokalbefolkningen, der i visse tilfælde i Ukraine og Polen overførte et eksisterende had rettet mod den sovjetiske undertrykkelse til konspirationen om ’den jødiske fjende’ i stedet. I dag peger Snyder på andre mulige syndebukke – fra homoseksuelle over forskellige religiøse og etniske minoriteter.

Ubalanceret antikommunisme

Bogen har som sagt i den grad delt vandene og diskussionerne – især online, men også i tunge printmedier som New York Times, New York Review of Books, The Guardian og naturligvis flere jødiske medier. Snyder har også i årevis modtaget spandevis af kritik fra såvel den amerikanske højre- som venstrefløj.

I østeuropæiske medier er han derudover blevet beskyldt for »utidig pro-polsk bias«, en anklage som man også finder i tidsskriftet National Interest, hvor historiker David A. Bell ikke mener, at Snyder har historisk belæg for sin påstand om, at den ikke-kommunistiske del af den polske befolkning var drivkraften bag hjælpen til jøderne. Han beskylder Snyder for en »ubalanceret« anti-kommunisme og anfører, at »uanset de rædsler, som kommunisterne og USSR stod for, så var det Den Røde Hær, der i sidste ende frelste de overlevende jøder i Polen«.

I New York Times Sunday Book Review skriver den canadiske professor Michael R. Marrus, der er tilknyttet University of Toronto som ekspert i bl.a. Holocaust-studier, at Snyder »ikke tilbyder os en ny forståelse af Holocaust«, men at bogen ikke desto mindre »kaster nyt lys på den menneskelige katastrofe i dele af Østeuropa«.

Og videre: »Denne bog er ikke en guide, der kan hjælpe os med at frelse menneskeheden, som Snyder selv foreslår i sin afslutning, men den er … et vigtigt bidrag til at fremme en nødvendig refleksion over det menneskelige potentiale for destruktion, som fortsat hersker i denne verdens kun dårligt forståede globale kalamiteter.«

Lidt i samme spor er britiske Guardian. Her får bogen roser, men anmelderen kalder tesen om at Holocaust skulle være opstået som »en økologisk determineret panikhandling« for »langt ude i hampen«.

Hvad angår påstanden om, at »Kina måske invaderer Afrika«, og at »Rusland allerede har invaderet dele af Ukraine, idet stormagten udmærket ved, hvor ressourcerigt det land er«, samt at »visse muslimer giver homoseksuelle og jøder skylden for verdens elendigheder, og at amerikanske evangelikalske kristne undsiger videnskabsmændenes teser om den globale opvarmning«, så er alt dette »godt nok rigtigt, men at sammenligne det med Holocaust er både overdrevet og ekstremt«, mener anmelderen.

Hvem skal skrive om fremtiden?

Forlaget har imidlertid selv sørget for at indkalde et overflødighedshorn af roser på forhånd for at imødegå den kritik, som man kunne regne ud ville opstå. Berømthederne står i kø med uforbeholden ros – f.eks. Henry Kissinger, Zbigniew Brzezinski, Anne Appelbaum og Leon Wieseltier.

Snyder selv har svaret sine kritikere, at han godt er klar over, at hans bog »ikke just indbyder til, at jeg vinder nogen popularitetskonkurrencer«, men at han »fastholder, at der har været alt for megen fokus på polakker og jøder eller tyskere og jøder«, når man diskuterer Holocaust. »Jeg mener, at fokus bør ligge på stater, institutioner, sociologiske forklaringer på mikroniveau samt økonomisk drevet opførsel.«

Og til kritikken om, at han er alt for optaget af at lege sortsynet spåmand, forsvarer han sig for det første med, at hans bog anbefaler en pragmatisk, statscentreret politisk løsning på klodens problemer både når det gælder udfordringer som klima, miljø og folkevandringer og:

»Det er nemt nok for historikere at sige, at ’det er ikke vores job at skrive om fremtiden’. Godt, hvis job er det så?«

Timothy Snyder: ’Black Earth: The Holocaust as History and Warning’, Tim Duggan Books, Penguin Random House, New York, 462 sider

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Pia Qu
  • Jørgen Wassmann
  • Niels P Sønderskov
  • Robert Ørsted-Jensen
  • Niels Duus Nielsen
  • Merete Jung-Jensen
  • Søren Veje
  • Anne Eriksen
  • Frede Andressen
  • Gert Romme
  • Jørn Stjerneklar
Pia Qu, Jørgen Wassmann, Niels P Sønderskov, Robert Ørsted-Jensen, Niels Duus Nielsen, Merete Jung-Jensen, Søren Veje, Anne Eriksen, Frede Andressen, Gert Romme og Jørn Stjerneklar anbefalede denne artikel

Kommentarer

Claus Leegaard Riis

Blot et lille pip til en ellers velskrevet artikel som virkelig indbyder til at få læst bogen: Nazi-Tysklands hemmelige politi bliver i almindelighed regnet for at være identisk med Gestapo og ikke SS som var en militær enhed.

Bill Atkins, Karsten Aaen og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar

Uden at have læst bogen, tror jeg desværre, han har ret.

"Mands minde" er tilsyneladende ganske kort, og her 70 år efter krigens slutning, tramper nazister og ligestillede i gaderne i Ungarn og Grækenland. I f.eks. Ungarn har styret gjort de uniformerede nazister til sine forbundsfæller. Men en række lande følger godt efter, og her skal Slovakkerne ikke glemmes.

Ganske som tidligere er især romaer men også jøder blevet dem man peger ud og mistænkeliggør, forfølger og dræber. Det er faktisk sket i Ungarn ca. 12 gange, og endda medens politiet var tilstede, men ingen er nogen sinde blevet anholdt og straffet.

Og i disse dage er det krigsflygtningene, som mange, - også i Danmark, mener, man har ret til at afvise ved grænserne.

Selv i EU-parlamentet optræder denne gruppe nazister og fascister fra hele Europa helt åbent. Så ja, ingen tvivl om, at historien kan gentage sig.

Benjamin Bach, Mads Berg, Robert Ørsted-Jensen, Karsten Aaen, H.C. (Hans Christian) Ebbe, Søren Christensen, Anne Eriksen og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar
Frede Andressen

Gert Romme

Der er nok en der kunne trænge til en gennemlæsning eller to mere???

Men klodens aktuelle spændinger kan meget vel igen lede til udpegningen af syndebukke og imaginære fjender, samtidig med at nutidens miljøpres kan opmuntre til nye variationer af Hitlers ideer, især i de lande, der er nervøse for, om man i fremtiden kan skaffe mad på bordet til en voksende befolkning eller opretholde den nuværende levestandard.

En vigtig del i holocaust diskussionen er de strukturer der gjorde det muligt. Dem skal vi have focus på for at undgå noget lignende. Gør vi ikke det kan historien uden tvivl gentage sig igen.

Det ligger i menneskelighedens natur at overleve uanset omkostning. Ellers var mennesket forlængst uddø gennem evolutionens selektivitet.

Flemming Berger, Robert Ørsted-Jensen, Merete Jung-Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Kristian Rikard

"Snyder tilbyder en forklaring på det jødiske folkemord, der bunder i Hitlers antagelse om,
at jøderne var skyld i en global økologisk krise."
Det mener jeg er noget direkte vrøvl!
Jeg har læst Mein Kamfp 2 gange med års mellemrum for at være sikker på, at jeg forstod
den (hviket sandt at sige er ret umuligt), og det med den GLOBALE økologisk krise,
mener jeg slet ikke forekommer.

Preben Haagensen, Jakob Silberbrandt, Jørgen Garp, Emil Urhammer, Flemming Berger, Benjamin Bach, Saxe Lomholt, Karsten Aaen, Anne Eriksen, Hans Aagaard og Bill Atkins anbefalede denne kommentar

Det var ikke kun jøderne, der blev sat i koncentrationslejre. Det var også de kriminelle og hjemløse i gaderne, og da der jo var depression var der selvsagt mange.

Da de blev fjernet og folk pludselig fra den ene dag til den anden kunne færdes trygt, fik Hitler endnu mere opbakning fra befolkningen, og det er der jo ikke noget mærkeligt i. Så rullede lavinen.

Er det kun mig, der ser paralleller? :(

De eneste paralleller, man kan drage - er ikke gentagelser eller sammenligninger (hvilket er yndet).
Det er de menneskelige reflekser og den måde man betragtede "de mindreværdige", så selvom der kan ses evt. gentagelser, er det altså kun det alment menneskelige - eller umenneskelige - vi nemt kan blive vidne til i fremtiden.

Gid man kunne undgå det - men økonomi og vilkår synes ikke at få flere til at ville handle på det.

Hitler bragte ikke fred til befolkningen, Lasse Reinhold, han bragte vilkårlige overfald og dermed snarere en skræmt befolkning, der aldrig kunne være sikker på ikke at blive stukket.
Derudover er der ingen tvivl om, at Snyder ikke har ret. Det har altid været et alibi, at nazismen kom til magten pga. den tyske befolknings desperate situation, men kilderne til den antisemitisme, Hitler profiterede på, var mange - herunder følelsen af fornedrelse efter 1. Verdenskrig, frygten for en kommunistisk revolution m.m.
Depressionen, som var årsagen til Tysklands økonomiske krise - ikke hyperinflationen, som mange fejlagtigt blander den sammen med - ramte alle lande i vesten og mere til, men kun i lande, der ikke i noget videre omfang var konsoliderede: Italien, Spanien, Tyskland, var der grobund for den brun-sorte primitivisme.
Faren i dag kommer andre steder fra, f.eks. fra en videnskab, der i ramme alvor synes at mene, at den kan påvise de selvsamme mekanismer som grundlæggende for menneskenaturen - stik imod objektivt iagttagelig adfærd.
Krisen er den sædvanlige: overklassen vil ikke afgive sine absurde privilegier til fordel for en retfærdig fordeling af verdens rigdomme. Så længe dette accepteres, går vi i fare, hvor vi går. Men ikke for flygtninge eller andre minoriteter.

Preben Haagensen, Jørgen Garp, Emil Urhammer, Flemming Berger, Ole Frank, Mads Berg, Karsten Aaen, H.C. (Hans Christian) Ebbe, Niels Duus Nielsen og Herman Hansen anbefalede denne kommentar

Claus Leegaard Riis - En mindre korrektion. SS havde to grene. Den militære i Waffen SS, og den mere "civile" (så civilt som noget kunne være i Nazi-Tyskland), der bl.a. sad på besluttende poster i off. forvaltning, civiletaterne, erhvervs- og kulturlivet. Den del af SS var hjemsted for eliten, for de magtbærende lag, ofte med akademisk baggrund.

Robert Ørsted-Jensen, Karsten Aaen, Niels Duus Nielsen, Frede Andressen, Herman Hansen, Peter Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Peter Hansen (18.37), det hører vel med til historien at det tyske borgerskab og kapitalen støttede Hitlers indsættelse som rigskansler på et tidspunkt hvor den folkelige opbakning til nazisterne i landet var faldende? En del tyder på at antisemitismen ikke var helt så folkeligt forankret som den blev i det politiske spil, hvor jøder og bolsjevikker nærmest blev til ét; samfundets fjende - og et gennemgående tema i den stadigt stigende propaganda, som bl.a. understøttede de efterfølgende års organiserede folkedrab.

Jakob Silberbrandt, Flemming Berger, Ole Frank, Karsten Aaen, Grethe Preisler, Anne Eriksen, Frede Andressen, Bill Atkins og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Netop, Peter Jensen.
Men antisemitismen har mange kilder, og mange af dem handler om det sædvanlige med at pisse på folk og så sige de lugter - f.eks. mht. de professioner, som jøderne typisk var nødt til at tage, fordi de f.eks. ikke måtte eje jord igennem mange århundreder. Sammenlagt med det internationale netværk, mange af dem har, fordi familierne jo er spredt for alle vinde, med det udtalte behov for at sikre sig ved at akkumulere kapital og omsættelige værdier, hvis flugt igen skulle blive nødvendig, er det ikke uforståeligt, men stadig forkasteligt, at jøderne om nogen har måttet være ofre for overklassens del-og-hersk-politik - så meget mere som at selv yderst velhavende jøder ikke blev lukket indenfor i de højborgerlige kredse. (Hvad f.eks. "Indenfor Murene" jo handler om).

Flemming Berger, Ole Frank, Jens Thaarup Nyberg og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Nazismen var fra start til slut et opgør med kommunismen og Sovjetunionen, hvilket Hitler påpeger flere steder i Mein Kampf, og hertil kommer at nazismen blev småborgerskabets redskab (udtrykt bl.a. gennem SA) i klassekampen og bekæmpelsen af strejker og fagforeninger, med overfald på - og fra 1933 internering i konzentrationslejre af - tyske socialdemokrater og kommunister. Jødeforfølgelsen var indtil 1941 - hvor die endlosung blev aftalt mellem Göring til Heydrich - blot et historisk betinget islæt (progromerne) led i terroren mod civilsamfundet.

Jeg har meget svært ved at se en pludselig holocaust rettet mod muslimer i Europa, men derimod kan jeg se at der i fremtiden bliver rigeligt med stillinger i de nationale grænseværn Europa over. Måske vil nogle enkelte lande på flugtruterne blive bufferzoner for strandede flygtninge. pt Serbien som jo ikke er med i EU.

Hvorvidt om det er muligt overhovedet at lukke grænserne kan vi se ved at studere USA der har forsøgt i flere år - vist nok med ringe held.

Der er heller ingen tvivl om at investeringer i "nærområderne" kommer til at tage en del af vores BNP.

...og så vil vi NATO og EU fremover formentlig blive langt mindre imperialistiske og meget mere fredssøgende - hvilket jo ikke er så skidt.

Jagten på Bin Laden har ødelagt livet for mere 100 mio mennesker. Man tager sig til hovedet...

Peter Jensen, Jens Thaarup Nyberg, Karsten Aaen, Per Torbensen, Niels Duus Nielsen, Grethe Preisler, Torben Selch og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Jeg tvivler meget på en person som Hitler ville kunne opnå så megen magt som han fik uden den daværende tyske magt elites accept og støtte.

Ole Frank, Flemming Berger, Karsten Aaen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Er det mig - jeg forstår simpelthen ikke Snyders nye forklaringsmodel på Holocaust? Ud fra Annegrethes anmeldelse. Hvad er det nye?

Frede Andressen

Det nye er at den gamle viden er ved at blive glemt, også på dette område.
Den viden vi som mennesker har erfaret på den mest smertefulde måde.
Der er ikke tale om en økonomisk bobbel vi er dumme nok til at gentage, fordi vi så gerne vil kunne gå på vandet, men en langt, langt mere værdifuld viden af alvorlig karakter.
Jeg tror det var den tyske vicepræsident der i sidste uge mente at Tyskland kunne tage 500 000 flygtninge hvert år de næste mange år!!!!.
Jeg har så meget tillid til min bedømmelse af andre menneskers reaktion, at jeg tør sige at noget sådant vil garantere ballade med de 35% working poor i Tyskland, af en karakter vi helt sikkert ikke ønsker at se igen.
Uden at jeg sympatiserer med en sådan reaktion, kan jeg sagtens forstå den, fordi der ikke ER andre åbne muligheder for de mennesker.
Og nej historien gentager sig aldrig helt, men optræder i nye gevanter hver gang.
Men det betyder ikke at de samme klasser, de samme magtmennesker, de samme sammenspiste med deres på det tørre ikke begår de samme fejl og tror de kan kontrollere det ukontrollable.

Produktiviteten er jo en gave, der udarter sig som en forbandelse pga. de herskende magtforhold: forskellen er, at i gamle dage var mennesker en fare, fordi de udfordrede fødevaremængden. I dag burde de ikke være nogen fare, for der produceres så meget, at store mængder mad hvert år kasseres, fordi det når at blive for gammelt.
Den slags banale fuldkommen afgørende vigtige ændringer i verden er der en udbredt praksis med at overse: at folk kun risikerer at sulte, fordi nogen insisterer på at opretholde en gammeldags og uhensigtsmæssig idé om fordeling.
Nogle går så langt som til at sige, at vi ikke skal modtage flere, end vi kan etablere job til; men antallet af job og arbejdskraftudbuddet vil aldrig mere komme til at være i balance, dertil er vores produktion blevet alt for effektiv - og i modsætning til den manglende omtanke, rationaliteten åbenbart bekender sig til, betyder det, at vi kan modtage og føde og klæde mange flere end nogensinde.
Alligevel vil det selvfølgelig være optimalt, hvis folk ikke behøvede at flygte, men kunne indrette sig på bedste vis dér, hvor de stammer fra.

Robert Ørsted-Jensen

En af de nye ting er dette med bogeskabsrettigheder - det er noget er ikke står særlig klart - og det er fuldkommen rigtigt at generelt talt så er nationer (demokratiske især) mindre morderisk instillet over for mennesker der er deres egne borgere. Det er en vigtig iagttagelse som ikke er ny for Hannah Arendt sagde det samme for 70års siden, men den fes ligesom aldrig rigtig ind på lystavlen.

Robert Ørsted-Jensen

Racisme bunder i en vis forstand i en form for økologisk tænkning hvad angår racer og renhed - og det er givet det der her hentydes til.

Annegrethe Rasmussen

Kære Hans Aagaard,

Tak for at læse med - og for dit spørgsmål. Jeg beklager, hvis det nye - nedvurderingen af betydningen af anti-semitismen som ideologi og opvurderingen af betydningen af politiske strukturer, konkret særlig betydningen af den dobbelte besættelse af Polen og Ukraine - ikke står klart frem. 

Snyders teorier har vakt opsigt over hele kloden, så at det er kontroversielt (og nyt i den forstand at han står ret alene) er sikkert. Jeg kan anbefale denne fremragende anmeldelse fra tidsskriftet The New Yorker, der måske vil gøre det mere klart for dig (og andre).

http://www.newyorker.com/magazine/2015/09/21/blood-and-soil

Alt godt,

Annegrethe Rasmussen

Steffen Gliese, Frede Andressen, Karsten Kølliker, Karsten Aaen, Niels Duus Nielsen, Bill Atkins og Erik Hansen anbefalede denne kommentar

"den dobbelte besættelse ...af Ukraine"? Den Ukrainske Socialistiske Sovjetrepublik blev etableret i 1919 og optaget i USSR i 1922 og fuldgyldigt medlem til 1991.

Frede Andressen, Flemming Berger og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Det hjalp at læse AR's link 06:38 ...det nye må være - en ubevidst - erkendelse af, at der i USSR (og randstater) var en stor og magtfuld kontrarevolutionær klasse, der straks så den nazistiske besættelsesmagt som en befrielse. Bedre sent end aldrig. Jeg tør næsten ikke tænke på emnet for Snyders næste bog...

Niels Duus Nielsen, Frede Andressen og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar
Karsten Kølliker

I mine øjne er der afgrundsdyb forskel på behovet for at ’skaffe brød på bordet til en voksende befolkning’ og ’at opretholde den nuværende levestandard’. Hvis vi alle er villige til at fokusere på at skaffe brød på bordet til alle, så ville vi (menneskeheden) efter min opfattelse have ok chancer for ikke bare at komme helskindede igennem det 21. århundrede, men rent faktisk at skabe en epoke præget af en mægtig social og økologisk heling.

Omvendt hvis befolkninger eller bare udvalgte befolkningsgrupper insisterer på at opretholde den nuværende levestandard, så forekommer en tredje verdenskrig uundgåelig. ’Vores nuværende levestandard’ dækker jo over en livsform som jo allerede udpiner Jordens ressourcer i alvorlig grad. Hvert år når vi kommer til august måned har menneskeheden forbrugt de mængder af ressourcer, som planeten er i stand til at regenerere. De resterende 4-5 måneders forbrug er overtræk på diverse økologiske konti.

Sammenhængen mellem graden af insisteren på at opretholde nuværende levestandard og sandsynligheden for krig er formentlig så stærk, at den fremstår som en lovmæssighed. Og lovmæssigheden har virket siden den dag, menneskeheden begyndte at forbruge mere end planeten er i stand til at regenerere, hvilket formentlig var tilbage i starten af 60’erne. Fordi vi således allerede har så mange år bag os, hvor vi har insisteret på at opretholde vores overforbrug, forekommer spændingerne og sandsynligheden for krig at være på stadig opadgående kurve. Eller med andre ord er der en nøje sammenhæng mellem politikernes uduelighed overfor tænke ud af boksen og skabe bæredygtige forandringer på den ene side og på den anden sandsynligheden for krig.

Ingen ved hvor store dele af vores nuværende bekvemmeligheder vi kommer til at skulle give afkald på, men vi bliver nødt til at give slip og lade samfundet undergå forandringer og have vores sigte fokuseret på bæredygtige løsninger indenfor praktisk talt alle samfundsmæssige aktiviteter.

Personligt er jeg ikke et øjeblik i tvivl om relevansen af Snyders advarsel, blot ser jeg muligheden for et tredje scenarium, hvor der opstår forskellige former for selvmordskulter, altså hvor der udvikles et nyt moralsk kodeks hvor det både er respektabelt og åndeligt givende at tage sit eget liv. Og således kan man forestille sig, at forskellige mennesker, måske hele befolkningsgrupper, fra forskellige sider opfordres til at overveje at vælge denne mulighed. Sat lidt på spidsen: Ligesom vi kan siges at leve i en form for internaliseret fascisme (dvs. den almene accept af et topstyringsregime med store institutionelle overgreb hvor ingen kræves til regnskab/ styring gennem fordækthed og tvang/ overvågningsregimet/ nyhedstjenester som i stadig større grad er talerør for de herskende systemer), på samme måde kan drivkraften til masseudryddelserne måske også internaliseres.

Niels Duus Nielsen, Herman Hansen, Flemming Berger, Jens Thaarup Nyberg, Anne Eriksen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Nu har både læst Anne-Grethe Rasmussens anmeldelse af den her bog og anmeldelsen af den i The New Yorker. Og jeg er stadig lige forvirret. Jeg synes ikke jeg får svar på spørgsmålet om hvorfor nazisterne gik specielt efter jøderne i deres iver for at udrydde dem :( . Jeg forstår stadig ikke hvad Snyder mener med at tyskerne var bange for jøderne og for at beskylde jøderne for det her: "Snyder tilbyder en forklaring på det jødiske folkemord, der bunder i Hitlers antagelse om, at jøderne var skyld i en global økologisk krise."

Og så det at jeg spørger, er der en kilde til den her antagelse fra Hitler om at 'jøderne var skyld i en global økologisk krise.' Fordi hverken i Anne-Grethe Rasmussens anmeldelse eller i anmeldelsen i The New Yorker har jeg kunnet finde en sådan argumentation for at Hitler mente dette.

Man må forstå at det jøderne skulle udryddes fra det tyske folks midte allerede lå implicit i nazismen lige fra staten, fordi de ikke havde det tyske blod og deres religiøse praksis lå en hel del fra den kristne katolske tradition samtidig med at de var internationale, jøderne, de havde netværk over hele kloden, og de havde en tradition for at arbejde med international handel, i finans-verdenen, og i andre sådanne professioner, hvor de hurtigt kunne rejse til et andet land, hvis deres eksistens blev truet i det land, de boede i nu og p.t. Og netop det kunne nazisterne ikke med, da de mente, at man skulle have levet i Tyskland og på og af Tysklands jord i mange, mange år, ofte i århundreder, før man kunne blive - og være - rigtig tysk. Blut und Boden blev dette kaldt.

Og den der med at Hitler, og nazisterne, ville have Lebensraum, så Tyskland kunne få korn nok til sin voksende befolkning, den har altså være kendt længe.

Steffen Gliese, Flemming Berger, Jørgen Malmgren, Jens Thaarup Nyberg, Grethe Preisler, Bill Atkins og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

En gransken af Mein Kampf bibringer dette noget usammenhængende lommefilosofi om Jøden, Marxismen og Naturen:

Idet jeg fordybede mig i Marxismens Lære og derved klart og roligt underkastede det jødiske Folks Virke en indgaaende Betragtning, gav Skæbnen mig selv sit Svar.

Marxismens jødiske Lære forkaster Naturens aristokratiske Princip og erstatter Kraftens og Styrkens evige Forret med Massens Antal og døde Vægt. Den bestrider saaledes den personlige Værdi i Mennesket, bestrider Betydningen af Nationalitet og Race og unddrager derved Menneskeheden Forudsætningen for dens Bestaaen og Kultur. Som Grundlag for Universet vilde den gøre Ende paa enhver Ordning, der laa indenfor den menneskelige Fatteevne. Sejrer Jøden ved Hjælp af sin marxistiske Trosbekendelse over denne Verdens Folkeslag, da vil hans Krone blive Kransen paa Menneskehedens Grav, da vil denne Planet ligesom for Millioner af Aar siden vandre mennesketom gennem Æteren. Den evige Natur hævner ubarmhjertigt Overtrædelsen af sine Bud

Niels Duus Nielsen, Karsten Aaen, Flemming Berger, Anne Eriksen, Peter Jensen, Jens Thaarup Nyberg og Grethe Preisler anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Blut und Boden på dansk
(med sovs og kartofler og laurbær om sin tryne):

Minder påfaldende om det evangelium, der p.t. prædikes i DK af en lettere debil udlændinge- og integrationsordfører, som "hjernetrusten" i landets næststørste "arbejderparti" har udpeget til at holde ministrene i Løkke Rasmussens borgerlige mindretalsregering i ørerne. Inden de kommer for godt i gang med at fraternisere med "muhammedaner-bolchevikkerne på den yderste venstrefløj" for at skrabe stemmer nok sammen til at få vedtaget deres finanslovsforslag til efteråret.

Jørgen Steen Andersen, Steffen Gliese, Bill Atkins, Ole Frank, Niels Duus Nielsen, Karsten Aaen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar

Gert Romme:

"Ganske som tidligere er især romaer men også jøder blevet dem man peger ud og mistænkeliggør, forfølger og dræber. Det er faktisk sket i Ungarn ca. 12 gange, og endda medens politiet var tilstede, men ingen er nogen sinde blevet anholdt og straffet."

Dokumentation? Jeg vidste ikke, at du læste ungarsk også - men selvfølgelig, en mand med dine kvaliteter: 2 akademiske grader, huse flere steder i verden og vidende om "alt på Balkan" (dine egne ord) kan jo det hele...lige med undtagelse af links til dokumentation...

Hitlers 'analyse' om det nødvendige tyske behov for 'lebensraum', var en gal mands analyse, der intet havde på sig i realiteternes verden, men var drevet af hævntørst (nederlag i 1.vkrig) og forskruet og paranoid racisme og antisemitisme.
OG det er vel næppe sagen om analysen af udsigten til økologisk og klimatiske katastrofer, at det er galmands værk, vel?
Men det kan jo sagtens blive til virkelighed alligevel.
Det har bare ikke så meget at gøre med, at nazierne skulle være optaget af lignende økologiske forhold, nu forklædt som 'lebensraum'!
I historievidenskab hedder den slags 'presentism', "an attitude (metode) toward the past dominated by present-day attitudes and experiences"!

Grethe Preisler og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar

Samt depressionen og overklassens interesse i manden naturligvis ("de troede de kunne ride på ryggen af tigeren bare for selv at ende inden i den", John.F.Kennedy) uden hvilken Hitler næppe havde haft en chance!

Jørgen Steen Andersen, Grethe Preisler, Bill Atkins og Frede Andressen anbefalede denne kommentar

'Men klodens aktuelle spændinger kan meget vel igen lede til udpegningen af syndebukke og imaginære fjender, samtidig med at nutidens miljøpres kan opmuntre til nye variationer af Hitlers ideer, især i de lande, der er nervøse for, om man i fremtiden kan skaffe mad på bordet til en voksende befolkning eller opretholde den nuværende levestandard.«

ja. Derfor er det altafgørende, at lande med høj levestandard tuner til lav befolknings - og anden - vækst.
Dels ved lav indre fertilitet, dels ved at undgå indvandring, tilflytning og lign. specielt fra kulturer hvor fertilitet i sig selv er kapital,
.... 'med alle midler', 'efter bedste evne' 'målrettet' ? Vælg selv menings-pynten.

Dette er kernen i strategien for at undgå at det bliver 'her' scenariet afspilles. Nyrige lande som Saudiarabien og Japan eks. synes - uden sammenligning i øvrigt - interessant nok at forstå dette en smule bedre end gamle lande der globalt set har været klasse-A nationer materielt igennem århundreder.
Men der er så meget kulturelle eksotikere ikke forstår ;-)