Læsetid: 2 min.

På flugt fra et latterligt liv

Der er kaos og konflikt på alle fronter i Syllas Tzoumerkas’ græske krisedrama ’A Blast’
18. september 2015

Jeg er fuldstændig ulykkelig. Jeg har levet et latterligt liv. Og jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre for at ændre det …

Sådan præsenterer hovedpersonen i A Blast essensen af sit liv. Hun hedder Maria, er mor til tre og fanget i et uoverskueligt økonomisk og familiemæssigt kaos. Den græske økonomi kollapser. Samtidig har hendes mor skjult store lån i familiens købmandsbutik, så det private eksistensgrundlag er truet. Hendes mand er kaptajn og som regel ude at sejle, så da hun opsøger en terapigruppe for at snakke, lægger hun ikke fingrene imellem. Hun vil ikke give op uden kamp, men de indlysende løsninger ligger ikke ligefor.

Stigende desperation

Syllas Tzoumerkas’ græske krisedrama er en vred film, som lige på og hårdt følger konsekvenserne af at leve i et presset land, men også konsekvenserne af de mange personlige valg, som har ført livet i én retning og ikke i en anden. Filmen arbejder med spring i tid, så vi løbende konfronteres med kontrasten mellem den unge, mulighedernes Maria og den senere ulykkelige kvinde. Fra hun sammen med sin søster drømmer om fremtiden på solrige strande over valget af mand og børn frem for uddannelse til det mørke afslutningsdrama. Angeliki Papoulia (fra Dogtooth) har gang i hele følelsesregistret og formidler indædt den stigende desperation.

Fra et dansk perspektiv er den generelle omgangsform med råben og skrigen i både medgang og modgang noget udmattende, ligesom den fysiske skildring af hverdagen skiller sig ud. Her slås og svedes og skændes, og frem for alt fylder sex en masse i Marias liv. Faktisk lader relationen til hendes mand (Vassillis Doganis) til mest at handle om sex, og det fysiske afsavn er stort, når han er væk. Han opsøger andre undervejs. Hun søger trøst i porno.

Filmen skildrer først fint deres fysiske afhængighed, men efterhånden tager de indklippede scener af tidligere sex og hans eskapader over, for eksempel i en scene, hvor en begravelse krydsklippes med billeder af hans utroskab.

Mens den fragmenterede fortælleform i starten opleves som en virkningsfuld spejling af Marias urolige sindstilstand, bliver man gradvis træt af at vende tilbage til de samme konflikter. Samtidig savner man at få mere indsigt i stort set alle karakterer, mens den europæiske familieskude synker.

Et desillusioneret Europa

A Blast er fuld af gode intentioner om at skildre konsekvenserne af den græske krise, og undervejs får vi tankevækkende billeder fra Europa; af trøstesløse containerskibsture og af triste, industrialiserede omgivelser som skarp kontrast til ungdommens solskinsstrande. Vi hører også om ’skraldebadene’, når desperate mennesker skal se, om man kan finde noget af værdi, når skraldebilerne tømmes.

A Blast fortæller om et desillusioneret Europa med stigende radikalisering og en voksende frustration over ikke at vide, hvor vreden skal vendes hen, når livet kører af sporet. Maria træffer nogle drastiske valg, og Papoulias seje præstation gør, at vi langt hen ad vejen kan følge hende. Men som helhed er filmen en ujævn affære, som vælger at vise frustrerende brudstykker af et ituslået liv frem for rigtigt at komme ind under huden på Marias oplevelse af sit liv latterlighed.

’A Blast’. Instruktion: Syllas Tzoumerkas. Manuskript: Syllas Tzoumerkas og Youla Boudali. Græsk (Empire og Vester Vov Vov i København, Øst for Paradis i Århus, Cafe Biografen, Odense, Biffen i Aalborg og Gentofte Kino)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

georg christensen

Den græske tragedie viser sig nu tydeligt , den forvandlede sig i en "klovn", stadig med "syllas" i spidsen, som igen åbnede porten for den "trojanske hest".

At sige "ja og nej", og forlanger at betydningen er den samme tilhører "klovne rolle ihændehaveren". Men helt ærligt, er det ikke det samme som Europa politikerne soler sig selv i ?.

Bare det sidste , som bliver præsteret: Vi lukker op for grænserne, vi lukker igen, vi bygger mure for så at nedrive dem igen.

No ja ,der er så meget mere, til at kunne indeholde mere, som min sølle "PC" kan klare, så derfor må konklusionen være: "Banan republikken" Europa er på kollisions kurs mod sig selv.