Anmeldelse
Læsetid: 2 min.

Shakespeare uden medfølelse

I Richard III på Aalborg Teater spiller Jens Albinus med kynisk ironi, som var han verdens grummeste standup komiker. Men hans skruppelløse drab gør ikke ondt på tilskueren
Kultur
25. september 2015

Richard III er en af Shakespeares ondeste tekster. Man kan ikke finde en skurk, der er mere kynisk eller skruppelløs end denne vanskabte mand. Alt vil han gøre for at skaffe sig kongekronen – så det gør han.

På Aalborg Teater har den unge instruktør Therese Willstedt stiliseret historien. Her får den ene krop efter den anden bare fjernet sit slips og sin jakke som aflivningsmetode under Richards vej mod magten – helt uden våben og ketchup.

Men ved hvert drab laver Jens Albinus’ gale Richard III sære grimasser og flirter hæmningsløst med publikum, så vi skriger af grin, som om vi var til standup. Og her hopper Shakespeare-kæden af.

For følelsesmæssigt efterlader iscenesættelsen sine tilskuere i et tomrum. Den fremhæver fint det moderne i Shakespeares monologer ved at lade morderen gøre tilskuerne til sine medsammensvorne. Men dette går ud over indlevelsen i resten af fiktionen. Vi føler simpelthen ikke med ofrene – og så forsvinder dramaet.

Respekt! Jens Albinus spiller fantastisk. Hans Richard III er en syg mand. Psykisk syg med alverdens storhedsvanvidsdiagnoser. Når vi som tilskuere prøver at forstå hans forvrængede verdensopfattelse, bliver resultatet desværre bare, at vi bedre kan leve os ind i diktatorens følelser end i ofrenes.

Jo. Når Merete Voldstedlund som Richards chokerede mor til sidst frasiger sig sin søn, gyser vi. ’Af mine bryster drak han IKKE ondskab,’ siger hun bag sin gennemsigtige, petroleumsblå skjorte – og så føler vi med hendes sorg et kort øjeblik. Men straks ruller hendes morderiske søn med øjnene, og så griner vi ad moderens hjælpeløshed.

Jord i hovedet

Therese Willstedt har taget udgangspunkt i Edvard Lembckes gamle, smukke oversættelse, så noget af sproget er billedfint og omstændeligt. Men hun har blandet med stumper af andre oversættelser, og så lyder ordene pludselig ikke af Shakespeare, men af Albinus. Sprogligt kan man ikke gå fra rosenlæber til ’jord-i-hovedet’

Den schweiziske scenografi Etienne Pluss har skabt et tragtformet rum, helt i gråt. Her kan jorden gå under og himlen falde til jorden – lige indtil den sidste replik om ’My kingdom for a horse’, der dog fiser mærkeligt ud her.

Jens Albinus er vitterlig i sin helt egen liga som skuespiller. Men på Aalborg Teater bliver han for meget eneren. Personinstruktionen af de 11 skuespillere rundt om magthaveren er ikke klar nok. Kristine Elmedal Johansens Anne har en stærk vrede over sig, når Richard III tvinger hende til at blive gift med sig. Og Marie Knudsen Fogh forsvarer indædt sine børn med rovdyrkløer og kampkrop.

Men denne Richard III griner bare ad hende. Og det gør vi andre så også. Ærgerligt nok.

Richard III. Tekst: William Shakespeare. Bearbejdelse: Therese Willstedt, Jens Albinus og Kjersti Hustvedt. Oversættelse: Edvard Lembcke i Erik H. Madsens bearbejdelse, med indslag af Niels Brunses oversættelse. Instruktion: Therese Willstedt. Scenografi: Etienne Pluss. Lys: Mårten K. Axelsson. Lyd: Kristian Berg. Musik: Martin Ullits Dal. Aalborg Teater til 10. oktober.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her