Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Sød tøs, gustent ghost

’Strunk’ er et langdigt i et farligt omskifteligt humør med en imponerende spændvidde. Trutmunden og knytnæven er her en del af det samme tøsebarn
Kultur
26. september 2015

Strunk er en rigtig nydelig bog, høj og smal med en rank, langstænglet blomst på forsiden. Inde i bogen er al yndigheden og artigheden under et helt andet pres. Cecilie Lind skriver i dette langdigt stadig viltert ordspillende, tempo og temperament varierer vildt, og det gurleske – altså sammenblandingen af det pigede, det groteske, burleske og karnivaleske – er kun blevet endnu tydeligere. En tøset jegperson gør et vildt og mangefacetteret show ud af sin pigethed.

Her er til eksempel en gurlesk krigserklæring: »når det mørkner (maler jeg mine læber røde og vugger / hofter), hæ, når det mørkner er jeg i / et / farligt humør og // OGSÅ NÅR DET ER LYST.« Jeget påberåber sig en eventyrlig styrke, hun »kan æde som en ild og orke som et bjerg«, der står i kontrast (men ikke nødvendigvis i noget modsætningsforhold til) al den skrøbelighed, der træder frem i langdigtets mest nøgterne passager om at dulme sin sorg med sult og at være ude af sig selv af sortsyn. Her forlader Lind særsproget til fordel for en mere klart bekendende stil, der dog ikke er fri for stilistiske fiksfakserier.

Venindebogslingo

Strunk er fuld af venindebogslingo, jeget er »EN SØD TØS, en frisk pige, en gæv alf«, og alt det nuttede tipper hele tiden over i det grumme, for jeget er også »DET MEST GUSTNE GHOST du nogensinde har kendt.« Så ved man det. Langdigtet opleves som en sang fra pigekammeret med referencer til Disneyfilm, folkeeventyrene i deres oprindelige grumhed, alskens popmusik, salmer, børne- og højskolesang. Der klages, nynnes, tralles, hviskes og vrænges – og så bliver der hylet noget så kvalificeret til månen, som vores heltinde her fører en kammeratlig samtale med: »månen/jeg truer den med/smil og jeg siger – MÅNE/du er min usle ven, men jeg vil dig ALT GODT i verden/og jeg forventer at du, MÅNE, vil lette dit månede sind/så jeg kan få lidt at vide om din UDSIGT.« Ellers er det mest et elsket og begæret du, der står for skud.

Det rum, Strunk udfolder sig i, strækker sig mellem den meget vellidte måne og ned til bunden af brønden, hvor frøprinsen sidder med guldbolden og til jegets tilsyneladende irritation inkarnerer forestillingen om kærlighed som et rednings- og forandringsprojekt. Et centralt motiv i langdigtet er sengen, hvor »det stakåndede indtræffer«, og hvorunder monstrene gemmer sig. Monstre under sengen hører barndommen til, men i Strunk er det monstrøse bare en del af intimsfæren, og hvis man vil, kan man læse dem som en udkrystallisering af jegets egen paranoia og selvdestruktivitet: »jeg er så bygget af kviste, af hænder / der vil række ud fra, under seng, og skære mine fødder af.« Andetsteds i teksten er der forsøg på forsoning: »jeg tropper op og steder ud en ordre om omsorg for de små øjne der spionerer fra skuffer/og skabe fulde/ af monstre«.

Stort, stort nummer

Strunk er et stilistisk cirkus af rang. Det forhindrer ikke den tematiske spændvidde, der går fra eksistensberettigelse til hulahopringe, i at være overbevisende til stede, men jeg anede ved første gennemlæsning et bagvedliggende ’tardahh!’. Og så var det der pludselig, et tardarhh midt i teksten, og faktisk helt på sin plads i en lynhurtigt forbipasserende både sjov og nuttet sketch: »tardarhh vi præsenterer for bier:// BLOMSTER//og det er straks, en, succes, STRÅLENDE!« Som man ser, er kommaerne egensindige. Det føles som hækkeløb for øjnene at få brudt sætningerne op på den måde, men de her kommaer arbejder for rytme og tempo, ikke for sammenhæng og orden.

Strunk rummer mange egenartede passager, der kunne fungere som digte i egen ret. Bekendelsesteksterne er hardcore, og Lind kan med få ord udpensle en knivskarp absurditet. Mindre begejstret er jeg for de frit flagrende gentagelser (»smaragd smaragd«), som er en del af et bevidst arbejde med at overlæsse teksten med ornamenter. Det virker sine steder mere klasket end svulstigt, men generer ikke voldsomt. De elementer hænger bare lidt og dingler i baggrunden som slappe guirlander, mens alle bogens vilde kvaliteter løber med opmærksomheden.

Cecilie Lind: Strunk. Forlaget Gladiator. 103 sider. 150 kroner

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her