Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Over åen efter vand

Jørgen Steen Nielsens bog ’På den anden side’, rummer masser af læseværdigt materiale til refleksion over, hvor vi er på vej hen. Men den er også lige så ’kedelig’ og meditativt skrevet, som den er vigtig at læse
Endnu en selvbygget husstandsmølle rejses i det isolerede skotske off grid-samfund Scoraig. Uden forbindelse til det skotske elnet, uden butikker og uden biler har beboerne her indrettet sig med fokus på selvforsyning og bæredygtighed.

Jørgen Steen Nielsen

Kultur
27. oktober 2015

Hvilken bog ville du tage med til en øde ø? Klassisk spørgsmål til brug ved overfladisk portrættering af medmennesker.

Jørgen Steen Nielsen har i sin bog På den anden side vendt logikken om: Hvilken bog ville du skrive og tage med hjem fra en øde halvø i Skotland?

Svaret viser sig at være en bog, som forfatteren selv beskriver som »besværlig« og læseren her kunne finde på at beskrive som »kedelig«. Men ikke desto mindre vigtig, eller måske netop vigtig fordi den er kedelig. At læse den er en slags meditationsøvelse, som et moderne menneske naturligvis ikke har tid til. Og det er just problemet. At man ikke har tid til at læse en bog, der i sine fornemste passager luller én ind i en strømmende flugt af følelser af tilhør. Men samtidig en bog, der fylder én med en følelse af uophørlig uopsættelighed: Hvad så!

Dagbogsberetning

Jørgen Steen Nielsen er rejst en måned til halvøen Scoraig i de nordvestlige Skotland, hvor ikke ret mange mennesker lever et enkelt liv med mudder, regnvejr, tåge, fisk og vindmøller. Der er langt mellem hoveddørene, men kort mellem sjælene. Det hele handler meget konkret om daglig dont: brænde, dyrke have, møde medmennesker på muddervejen og spørgsmål om, hvad det hele går ud på.

ANNONCE: Køb ’På den anden side’ af Jørgen Steen Nielsen

Bogen er formet som en slags dagbogsberetning om indkøb, rygsæk, batterilevetid, brændehugning, snak med naboer, sovevaner og irritationen over lufthavnen på vejen. Men samtidig giver den flittige og meget velskrivende journalist i eksil sig til at fundere over den verden, han har forladt: den buldrende vækstøkonomis neurotiske og stressede dagligdag i Valby. Disse funderinger former sig som forholdsvis lange citater fra interviews eller artikler, som vil forekomme læsere af nærværende dagblad bekendt.

Det vil sige: Som læser får man aldrig lov til at svømme helt hen i naturens mangfoldighed og rødkælkens besøg, når vores feriegartner kommer til at grave orme op, for man bliver straks afbrudt af storbyjournalisten, der citerer endnu en vækstkritisk amerikansk samfundsforsker, der klager over, at der er for mange forskellige slags supper i supermarkedet.

Forfatteren har været væk i en måned. Det er ikke nok til for alvor at kysse rødkælken.

Rummelighed

»Det er sjovt med Scoraig,« siger en beboer: »en del kommer hertil for at være alene, få fred for mennesker, og så oplever de denne store gæstfrihed og sociale ånd af samarbejde og deling.«

Naturen gør det til en nødvendighed for folk at se hinanden i øjnene og samarbejde. Modsat storbyen, hvor man ganske vist er meget mere afhængig af andre mennesker for overhovedet at få vand i rørene, strøm i ledningerne og mad på bordet (alt det kan man i princippet klare selv på Scoraig med sin brønd, sin mølle og sin have), men hvor det hele er så anonymt, at man ubevidst tror sig uafhængig af andre.

Den karakter af nødvendighed, der er over fællesskabet på Scoraig, er en vigtig pointe at få med hjem for vores forfatter. Men havde han behøvet tage over på den anden side for at få det? Er der ikke masser af vidnesbyrd om det i Danmark, i produktionskollektiverne, i boligkvarterernes fællesskaber, på de snart øde øer?

Jørgen Steen Nielsen melder, at det, han opdager på Scoraig, er betydningen af rummelighed: at kunne rumme modsætninger. Ikke være fanatisk, men mangfoldig.

Det er et godt budskab, som den danske modkultur har levet med siden i hvert fald teatergruppen Solvognens Elverhøj fra 1975, hvor den kvindelige hovedperson Elvira synger til sin kæreste: »Nu hænger Månen over engen / og jeg er månesyg igen. / Nu danser alferne i skoven / Kom, Gunnar, følg mig derhen.«

»Elvira, kom til byen,« svarer Gunnar: »jeg savner dig og kampen bliver hård.«

Modkulturen skal både rumme kampen i magtens centre og drømmene i den underskønne sommernat. Rummelighed findes allerede på denne side.

Vi ved det jo godt

Så spørgsmålet er, om Jørgen Steen Nielsen er gået over åen efter vand. På den anden side af Nordsøen mærker han muligheden af et alternativt liv, som han jo så alligevel forlader for at komme hjem til os andre og fortælle, at vækstøkonomien lakker mod enden. Og at vi ikke har det godt i det moderne hamsterhjul. Men det vidste vi jo godt.

Svaret på verdens udfordringer ligger soleklart i den menneskelige natur: Vi vil gerne hinanden, vi vil gerne nærhed, relationer er vigtigere end rigdom, fællesskab er vigtigere end formuer. Alt det ved vi godt. Problemet er bare at få øje på det. Spørgsmålet er, om man gør det lettere at se ved at rejse væk.

Mange mennesker oplever et sus af livsmening under en måneds ferie. Men det er allerede væk igen om tirsdagen.

Som læseren allerede vil have gennemskuet, havde denne anmelder ikke rigtig tid til at læse bogen langsomt nok. Denne 240 sider lange meditation over, hvad det hele går ud på, rummer masser af læseværdigt og veloplagt materiale til refleksion over, hvor vi er på vej hen. Men det er skrevet i et tempo så sindigt, at man nok med fordel kan vente med at læse bogen, til man befinder sig på en øde ø.

Jørgen Steen Nielsen: ’På den anden side’, 240 sider, kr. 299,95. Informations Forlag.

Tor Nørretranders er forfatter og videnskabsformidler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels-Simon Larsen

Elendig anmeldelse, eller nærmere en elendig anmelder. Man kan ikke skrive, at bogen er 'kedelig' og derefter, at den er 'velskrevet'. Det velskrevne holder en vågen, og det kedelige luller en i søvn, så hvad gør bogen ved anmelderen, må man spørge. Det virker også underligt på mig, at anmelderen siger, at han ikke havde tid til at læse bogen, og at andre sagtens kan vente med at læse den til de havner på en øde ø.
Jeg begyndte selv at læse bogen i går efter at have hørt forfatterens foredrag. Jeg kan betro andre, at bogen er, ja, særdeles 'velskreven' og har meget at give en som læser og medlever i de aktuelle problemer.

Birgir Norddahl, Lars Myrthu-Nielsen, uffe hellum, Thomas Krogh, Jørn Andersen, Lars Knudsen, Stine Kendal, Nis Jørgensen, Thomas Barfod og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Claus Philipsen

Jeg startede også Mandag aften på JSN omhyggelige bog om både Mikro- og Makro samfundsøkonomiske vilkår med hans dejlige indsigtsfulde præsentation af emneområdet. Det er pudsigt at JSN måde at skrive bogen på minder mig meget om TNs metodiske og veldokumenterede skriveform. Jeg blev meget benovet over at Inf havde bedt TN skrive anmeldelsen da jeg finder TN ekstrem indsigtsfuld i uoverskuelige og interesseskjulte samfundssammenhænge.
Tak til JSN for en god bog, og en nat til uden så meget søvn.

Michael Kongstad Nielsen

Ja, "Den store omstilling" er just heller ikke let læst.

Niels Johan Juhl-Nielsen

Er ikke helt færdig med at læse mig ind i TN's anmeldelse af JSN's nye bog. Har svært ved at forstå hvis ikke TN skulle kunne anbefale bogen………..At anbefale bogen til læsning, når vi hver især sidder på en øde ø, inspirerer vel ikke til at læse bogen her-og-nu?

I weekenden læste jeg bogen for at kunne aflevere anmeldelsen til "Sociale Entreprenører i Danmark". Anmeldelsen finder du her:

http://www.sociale-entreprenører.dk/ny-bog-om-omstilling-af-Jorgen-steen-nielsen.html