Læsetid: 3 min.

Digterkoncert med tømmermandsperspektiv

Lone Hørslevs digtunivers er blevet til en inderlig og opløftende munter musikforestilling på Teater Momentum i Odense
Lone Hørslevs digtunivers er blevet til en inderlig og opløftende munter musikforestilling på Teater Momentum i Odense

jacob stage

23. oktober 2015

Teaterkoncerterne har indtaget de danske teaterrepertoirer. Men sidste sæson fik Tove Ditlevsen også sin egen ’digterkoncert’, nemlig Tove! Tove! Tove! – og nu er turen så kommet til digteren Lone Hørslev på Teater Momentum i Odense.

Lige om lidt bliver alting meget sjovere hedder denne stemningsfyldte og poetiske forestilling over et spændstigt udpluk af Lone Hørslevs digte. Den musikalske collage foregår i et ingenmandsland – et sted med en lukket iskiosk og et skur. Her mødes fire forskellige mennesker, som ikke kender hinanden, men som åbenbart har det til fælles, at de længes efter noget, de ikke har mødt endnu. Ensomheden kender de tydeligvis kun alt for godt: ’Ikke græde! Ikke græde!’ lyder det effektive omkvæd.

Ord i brand

Lone Hørslevs digte har en medrivende slagfærdighed og en ukuelig selvironi, der sætter hverdagens nederlag i charmerende tømmermandsperspektiv. Denne beske eksistensanalyse overføres skægt og sårbart til scenen, hvad enten hendes digte siges som replikker eller synges som sange. Ordene holder heldigvis deres efterklang af kløgtig iagttagelse – uanset om de beskriver, at »ude i IKEA har alle møblerne navne«, eller »drømmer om jeg selv er et brændende hus«.

Hørslevs komponist Solveig Sandnes fra det poetiskmusikalske samarbejde Er De Sjældne sætter så digtene ind i minimalistiske melodier, at tristheden kun får de allermest nødvendige og ensformige toner at klynge sig til. »Jeg er så bange for, at ingen længere drømmer om mig om natten,« bliver til en skøn uendelighedssang. For eksempel.

Denne poesimontage er skabt af koreografen og instruktøren Jacob Stage, der er Momentums kurator denne sæson. Hans intuitive sans for Hørslevs univers udmønter sig i en legende sammensætning af teksterne, og hans kropslige fortolkninger af digtene virker imponerende indlysende, når han lader de fire performere kaste rundt med hinanden eller sidde på hug og klatre på tage. Her opstår et fysisk teaterudtryk, som ubesværet boltrer sig mellem dans, parkour og skuespil, kombineret med stille sang over guitar og klimprebræt. Her kan alle performerne gribe bolden – og så kan de endda også sige replikker!

Et powerensemble

Anete Jensen er darlingen i det nye Momentum-ensemble. Hun kan danse streetdance og hiphop, så hendes sneakers sitrer, men hun kan også synge kærestesorgen ud med åbent blik og klangfuld forundring i sin renfærdige stemme. Christian Gade Bjerrum er entertaineren, der trækker de lange jokes i land med listigt nøl i stemmen, mens Xenia Noetzelmann er den tillukkede kvinde, hvis mørke, tyske stemme og hidsige, smidige krop afslører en sørgmodighed, som tilskueren ikke bare kan glemme. Og Malte Joe Frid-Nielsen afrunder ensemblet med overarme som en udsmider og lår som en vægtløfter, når han stilfærdigt går rundt om slikskuret og leger ’ansigtsblind’, mens han af og til griber fat i de forbipasserende og løfter dem op mod lysskiltet og kærlighedsdrømmene. Disse fire performere udgør et powerensemble.

Den forblæste og vinterglemte kiosk, som de alle sammen lader sig lokke af, er teatersæsonens absolut skønneste slikkiosk. Den er skabt af scenografen Rikke Juellund, der her demonstrerer endnu et nyt hjørne af sin vilde rumsans; alene inden for det sidste år har hun skabt alt fra perlekædegrotten i Napoli for Hamburg-balletten til den store, dalende bagtæppeutopi i Horisonten på Skuespilhuset. Hendes eventyrlige slikkiosk på Momentum har et barrikaderet vindue, der viser sig at gemme på den lifligste drømmedisk med både bolsjeautomat og diskokugle. Samtidig har hun fået elementerne til at rase vildt – skuret går i brand, vinduerne forsvinder i røg, og gulvbrædderne flammer af lykke. Og lysdesigneren Sara Åkerlund Clemmensen har givet mørket det grønneste lysskær af mismod og håb.

Lige om lidt bliver alting meget sjovere er en anderledes forestilling – alene ved at være en forestilling, der ikke har travlt. Her tager ensomheden den tid, det nu tager at være ked af det. Den utålmodige må vente. Her er ingen effektiviserende teatertricks, der kan speede livssorgen op. Et suk er et suk. Til gengæld virker glæden desto stærkere, når grinene og ubekymretheden igen dukker op – og livet forvandler sig til den vildeste fest.

I slutningen virker det i hvert fald ikke længere så forfærdeligt, at livet engang forekom uoverstigeligt for disse fire eksistenser. Eller som Lone Hørslevs ord lyder – med tunge sarkasmetryk på alle stavelser:

»Der var engang en dreng, der hellere ville have en spurvehøg end mig.«

’Lige om lidt bliver alting meget sjovere’. Tekster: Lone Hørslev. Iscenesættelse: Jacob Stage. Scenografi: Rikke Juellund. Lys: Sara Åkerlund Clemmensen. Musik: Solveig Sandnes/Er De Sjældne. Dramaturgi: Sofie Lebech. Momentum i Odense til 31. oktober

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu