Læsetid 2.3485714285714 min.

Henført kærlighedshyldest

Bibelens sprog yder vigtig inspiration til Anne Lise Marstrand-Jørgensens realistiske eventyrroman om den kulsorte dronning af Saba
17. oktober 2015

Karen Blixen skal efter sigende have yndet at hævde, at hun var adskillige tusind år gammel. Hun mente vel noget i retning af, at hendes individuelle bevidsthed rakte langt ud over hende selv, ja, strakte sig tilbage til menneskehedens eller i hvert fald civilisationens barndom.

Helt så selvbevidst vil Anne Lise Marstrand-Jørgensen (f. 1971) næppe vove at udtale sig, men mod mangler hun visselig ikke, når hun i sin nye bog rejser næsten 3.000 år tilbage i tiden og med suverænt episk overblik gennemskriver det gamle sagn om mødet mellem Kong Salomon og Makeda, Dronningen af Saba. Hvis man overhovedet kan bruge betegnelsen ’realistisk eventyrroman’, passer etiketten på netop dette værk.

Læs også: Dronningen af Saba taler til os

Historien står fortalt i Koranen og i det etiopiske epos Kebra Nagast samt selvfølgelig ikke mindst i Bibelens Gamle Testamente, dels Første Kongebog, dels Anden Krønikebog. Hertil føjer forfatteren yderligere Anden Samuelsbogs dramatiske beretning om Kong Davids oprørske sønner, Salomons storebrødre.

Giganternes møde

Kernepunktet i det nu foreliggende storværk, opbygget scene for scene, ligesom Salomons prægtige tempel måtte opføres sten for sten, udgøres af det spektakulære møde – herskermødet, kærlighedsmødet, mellem dronningen, der er »sort som bunden af en gryde«, og Israels konge, der ganske vist er både fedladen og lidt for mageligt anlagt, men til gengæld er fuld af indsigt og kløgt. Over for ham er Makeda skildret som et vildt jægergemyt, der med sin stedløse længsel som drivkraft forlader sin barndoms landsby og drager langt ud i den vide verden for at finde den mystisk sagnomspundne Mosi, sin far.

I romanens første halvdel krydsklippes der gennem ni kapitler mellem på den ene side Jerusalem og omegn og på den anden side det nuværende Etiopien og Yemen, det dobbelte eller delte rige, som engang kaldtes Saba.

Her vokser Makeda op som datter af en enlig mor, med sanserne vidt åbne og buen forsvarligt spændt, og med en indre drøm om engang at møde den ukendte rejsende far og derefter måske realisere hans vision om at samle de sabeanske lande under én hersker. Forklædt som dreng når hun gennem ørkenen til havet og videre til hovedstaden Ma’rib, hvor hun ganske rigtigt forenes med Mosi, men også konfronteres med hans hersker, selveste kongen, hvem hun straks nok så koldblodigt myrder!

Omfattende tematik

I anden halvdels elleve enten korte eller meget lange kapitler skifter fokus frem og tilbage mellem Salomon og Makeda – indtil den dag de i sorg må skilles: han overdænget med hendes kostbare gaver og tunge guld, hun gravid med hans søn Menelik. Da sidstnævnte bliver halvvoksen, følger han med sin mor op i bjergene på gensyns- og forsoningsfærd til landsbyen, hun forlod; men Meneliks personlige rejse kan først slutte, da han har været i Israel, set Salomon, sin far, og er blevet omskåret efter jødernes lov.

Vi har således at gøre med en roman med stærke karakterer, båret af voldsomme kræfter, som aktiverer og artikulerer omfattende almenmenneskelige temaer. Dronningen af Saba & Kong Salomon handler om intet mindre end den store længsel og dens fjerne mål. Om konflikter mellem politik og privatliv. Om konflikt og forsoning imellem forskellige kulturer. Om individet stående på knivsæggen mellem fortid og fremtid. Samt ikke mindst om det dér med at blive født som mand eller kvinde, vokse op som søn eller datter, og blive far eller mor. Føj hertil det komplekse symbol, der slynger sig gennem hele værket: slangen, der bor i Makedas krop og gang på gang ved sin utæmmelige jeg-kraft truer med at tilintetgøre hende – og vi har Marstrand-Jørgensens bud på en klogskabsbåren og lidenskabsdreven eventyrlig realistisk roman. At den så som fortælling vitterlig er værd at flytte ind i og bo hos en god uges tid, beror på forfatterens sans for som beretter at færdes ude i sanserne og nede imellem de små konkrete ting. Hun henter til stadighed sine sprogbilleder ud af livet selv, som når hun om en forestående afsked skriver, at den er »et telt, der ikke lader lyset komme ind«, eller når det om en sørgelig begravelse midt på dagen hedder, at »solen svømmer opad, mens skygger kryber sammen under menneskers fødder.«

Kærlighedshyldest

Sammenholder man romanen, især dens anden del, med det Gamle Testamentes hymniske, aforistiske, tungt filosofiske og mest højstemt lyriske stykker, opdager man snart, hvorfra forfatteren har hentet sin verbale inspiration. Hun citerer, skiftevis åbent og skjult, fra Salmernes Bog, Ordsprogenes Bog og Prædikerens Bog, ja, hun lægger tilmed Salomon Højsangen i munden og gør den til én eneste henført kærlighedshyldest til dronningen af Saba.

Hende bliver det, jeg bærer med mig ud af Marstrand-Jørgensens bog: landsbypigen, der ender som rigets førstedame og fra denne position indgår en givtig handelsaftale med Israel. Udtrykt i vore dages sprogbrug er hendes levned historien om en ’mønsterbryder’ og ’iværksætter’, der gennemfører en ’social opstigning’ af svimlende dimensioner og siden hen formår at regere helt uden spindoktorer. Med andre ord en ganske aktuel hunhelt, hentet frem hen over en distance på tre årtusinder.

Dronningen af Saba & Kong Salomon
Anne Lise Marstrand-Jørgensen
Gyldendal
479 sider
300 kroner

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Ejvind Larsen
    Ejvind Larsen
Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu