Læsetid: 3 min.

Manden vil stadig flygte

The Minds of 99, der er nomineret til P3 Prisen ved dette års P3 Guld, fortsætter på deres nye plade, ’Liber’, i Tom Kristensen-sporet, når de skildrer den senmoderne mands eskapistiske hærværk – desværre uden poetisk schwung
16. oktober 2015

Han drømmer om ganske langsomt at gå i hundene. Han drømmer om skibskatastrofer og pludselig død. Og han jubler, når han – fra sin elskerindes vindue – ser sin egen lejlighed brænde ned. Hvis man kender Tom Kristensens roman Hærværk, så kender man figuren. Den borgerlige familiefader, som ikke bare drømmer eskapistiske drømme om et mere frit liv, hvor han kan udleve sine kunstneriske og vilde tilbøjeligheder, men som decideret begår hærværk imod kernefamiliens rammer. Som tager sin følelse af fangenskab til yderste konsekvens og ligefrem fejrer det, når den lejlighed, der symboliserer rammerne for hans tilværelse som familiefader, står i lys lue.

Jeg kender selv hærværkstemaet. Jeg kender det fra kulturen, hvor det altså nærmest er en arkefortælling, og jeg kender det fra mit eget liv, hvor det har fungeret som en ramme for en tilbagevendende diskussion, der har kørt i mit hoved som en Kierkegaardsk gift-dig-gift-dig-ikke-monolog – både når jeg har klamret mig til magelighedens sofapuder i tryghedens stuer, og når jeg postekstatisk og tømmermandstynget har vaklet rundt imellem fremmede børn på Tom Kristensens Istedgade.

The Minds of 99 – som allerede skævede til Tom Kristensen på deres første plade, da de på fortryllende vis satte musik til Tom Kristensens mindedigt til polarforskeren Knud Rasmussen fra 1933 – kender også hærværkstemaet. Og på deres nye frihedsforherligende plade, Liber, er det netop den borgerlige mands eskapisme, der er på spil. Men desværre er eskapismen ikke ledsaget af det store poetiske, musikalske schwung, og Liber bliver i mine ører aldrig andet end en bleg musikalsk version af Hærværk.

Den sande familie

Selvom hærværkstemaet altså på ingen måde er nyt, så er det ikke i sig selv noget problem for mig som lytter, at The Minds of 99 tager fat på temaet, for det er relevant i forhold til min egen tilværelse.

Men når jeg hører Liber, leder jeg forgæves efter de poetiske og melodiske sprækker, som kan give mig mulighed for at flygte ind i værket – som kan give mig den kunstneriske, sublime oplevelse af hærværket – og jeg føler i stedet, at jeg står og kigger på en gruppe fremmede drukvenner, der på overfladen giver indtryk af at være ved at begå hærværk imod deres eget liv, men som ikke har nogen poetisk dybde at give fra sig. Jeg ser, at de har noget sammen. Men jeg bliver på ingen måde overbevist om, at jeg har lyst til at være en del af det. Og jeg bliver da heller ikke inviteret ind. Gruppen åbner sig aldrig rigtigt for mig. Kun lejlighedsvist i nogle af de instrumentale stykker på pladen – det er afgjort i instrumenteringen og produktionerne, at pladen står stærkest – som outroen på »Drømmer Om Livet«, hvor en rigdom af rytmiske elementer får mig ind i en lydlig trance, får min krop til at ryste. Og i »Hjertet følger med«, som er mit personlige højdepunkt, åbner det nostalgiske blik på barndommen op for en sårbarhed, som kunne være en indgang for mig som lytter.

Men den sårbarhed er ikke til stede på resten af pladen. Her er det overfladerne, der hersker, og når de synger, »hun danser hele natten Ma Cherie Bon Bon«, eller »lad os svæve nu / være noget / blive til noget / skrive noget / stjerner på himlen«, tilfredsstiller de ikke mit poetiske hærværksbegær efter skibskatastrofer og pludselig død. De overvejer, hvem deres rigtige familie er, og de drømmer om at finde »den gyldne mellemvej« – jeps, ikke middelvej. Men de gør det ved at synge, »vi kommer ik’ på samme gravsted, når vi dør / men jeg har det, som om det her kommer først, ja det gør / for vi er / vi er / vi er familie«, hvorefter de ledsaget af breaks staver til familie. Og ved helt konkret at synge »jeg samler lidt på tanker om en gylden mellemvej«.

Med Hærværk levendegjorde Tom Kristensen den borgerlige mands eskapisme og fik den til at dirre af poesi. Jeg savner poesien på Liber, for uden den er hærværket ikke andet end et egoistisk selvtilfredsstillelsesprojekt, der sikkert nok skal komme til at spille i rotation inden for de givne rammer, men som ikke sprænger noget som helst itu.

The Minds of 99: ’Liber’ (No3)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu