Læsetid: 3 min.

En rejse i fangenskabet

Stig Dalager tager gåden om den forsvundne svenske diplomat Raoul Wallenberg under behandling i en stor roman som ikke helt kan sige sig fri for den historiske romans hovedproblem: de forklarende forudsætninger
Stig Dalager har skaffet sig solidt kendskab til omstændighederne omkring Raoul Wallenbergs saga og øser af sin store viden. Til mindste detalje får læseren indblik i Wallenbergs manøvrer og siden i fangenskabets uhyggelige miljø.

Stig Dalager har skaffet sig solidt kendskab til omstændighederne omkring Raoul Wallenbergs saga og øser af sin store viden. Til mindste detalje får læseren indblik i Wallenbergs manøvrer og siden i fangenskabets uhyggelige miljø.

Peter Hove Olesen

31. oktober 2015

En af Anden Verdenskrigs store uløste gåder er på syvende tiår, hvad der blev af den unge særdeles aktive svenske diplomat Raoul Wallenberg. Wallenberg, der som nyudnævnt sekretær ved den svenske ambassade i Budapest gjorde en stor indsats for at redde de truede ungarske jøder fra de nazistiske udryddelseslejre, trodsede mægtige kræfter i byen, hvor ikke alene jødeudryddelsernes praktisk ansvarlige, SS-manden Adolph Eichmann, huserede i sit blodige embedes medfør, men hvor den ungarske regering og toneangivende kredse var næsten lige så antisemitiske som den dominerende tyske allierede.

Da russerne ved krigens afslutning indtog den ungarske hovedstad, var de fleste ungarske jøder uanset alle bestræbelser fra Wallenberg – og svenskerne – for længst myrdet i udryddelseslejrenes gaskamre. Den kendsgerning dæmpede dog hverken det ungarske eller det efterfølgende stalinistiske jødehad, der gik ud over utallige afvigere og dissidenter.

Raoul Wallenberg

Ullstein Bild

Wallenberg blev arresteret, formentlig som hævn for sine gerninger, anklaget for spionage til fordel for tyskerne – han havde jo forhandlet med flere fremtrædende tyske myndighedspersoner under sin farlige mission. I russisk optik var dette mere end tilstrækkeligt.

Wallenberg forsvandt herefter og blev senere – i 1947 – rapporteret død af naturlige årsager i russisk fangenskab. Andre mente, at svenskeren var blevet henrettet af NKVD; atter andre mente at have set ham så sent som i 1967. Kort sagt: mulighederne for at digte videre på Wallenbergs uvisse skæbne er legio.

Skyldig pr. definition

Det har Stig Dalager så gjort og benyttet sit stof til: Rejse uden ende – en mursten af en roman, der følger den idealistiske svensker i forhold til det tyvende århundredes to mest menneskeforagtende despotier med hemmeligt politi, processer uden retligt grundlag, angiveri, tortur og fingerede henrettelser. Meningen med den slags var jo at nedbryde fangen, der pr. definition var skyldig, alene fordi han var arresteret, og før man forlangte den absurde ’tilståelse’. Langt de fleste knækkede under presset. Og blev skudt.

Stig Dalager har ved udformningen af sin persons karakter udelukket den mulighed. Wallenberg blev ikke nedbrudt, men fastholdt sin integritet og fremstilles som en begavet viljefast mand med replikken i skulderhylstret, hvad svenskeren, trods besiddelse af en pistol, foretrak frem for dette våben, der altid var ham fremmed. En tapper og modig humanist, man så inderligt håber verden til hver en tid ville være rigere på.

Dalager har skaffet sig solidt kendskab til omstændighederne omkring Wallenbergs saga og øser af sin store viden. Til mindste detalje får læseren indblik i Wallenbergs manøvrer og siden i fangenskabets uhyggelige miljø. Hvilket selvsagt uundgåeligt spiller ind i fangens psyke og præger den person, der nu må definere sig omvendt fra før.

Således handler Dalagers fortælling om den uendelige rejse, som fangenskabet jo i fysisk forstand måtte være, ydermere en rejse indefter, ind i Wallenbergs sind og sjæl. Rejsen går lige så vel til ingen steder som alle steder i en stærk persons indre midt i en ubeskrivelig personlig katastrofe. At Stig Dalager, hvis engagement intet fejler, principielt også skæver til sin egen samtids elendighed i skildringen af det ultimative forræderi, skal han ikke høre et ondt ord for.

Dalagers fortælling kan som flere andre historiske romaner ikke helt sige sig fri fra genrens hovedproblem: de forklarende forudsætninger. De historiske begivenheder bliver nu og da sat i glas og ramme for at vi ikke skal tabe tråden. Men folk i datiden omtalte jo ikke hændelserne, som det de siden bliver kendt for.

Lidt synd

Der er flere eksempler, det hæmmer beretningen. I princippet er det som Holbergs regibemærkninger: ’Ej, ej, der seer jeg alt Pernille komme.’ Henne på cafeen sidder en tysk officer. Han hedder Adolph Eichmann. I dag er attentatet (juli 44) mod Hitler begået. osv. Men historiske begivenheder foregår ofte i en slags sidelys, uden at man rigtigt ved, hvad det er før bagefter.

Det er lidt synd for en ellers meget omfattende, vidende og perspektiverende fortælling. Nogle gange spekulerer en vredladen anmelder, om forlagsredaktørerne ikke mere har en tømmerblyant som de i hvert fald burde svinge lidt mere. God redaktion er at tynde ud. Det kunne være gjort her over 597 sider i lejlighedsvise meget omstændelige udredninger, der ikke tjener til en dybere klarhed over hovedstolen.

Når det er sagt, skal anprisningen af Dalagers tykke bog om en stor og tragisk skæbne i moderne historie atter lyde. Romanen er under alle omstændigheder en bedrift.

Rejse uden ende
Stig Dalager
People’s Press
597 sider
250 kroner

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu