Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

En selvoptaget magikers respekt for det essentielle

’The Walk’ beretter en sand historie, som næsten er umulig at tro på. Det sker i blockbusterens klodsede fortælleform, men filmen formår alligevel at gribe selv den mest skeptiske filmanmelder
Kultur
2. oktober 2015

Mærkeligt nok lykkes det den gode gamle blockbuster-instruktør Robert Zemeckis at skabe en ret så rørende film om den franske anarkist, fantast, gøgler og utrolige linedanser Philippe Petit.

The Walk er baseret på en sand historie, og den tager sig kun få af de fortællemæssige friheder, der ellers er klassiske for biografiske film fra Hollywood. Fordi det mest ubegribelige i filmen rent faktisk er sandt: at franskmanden den 7. august 1974 gik ud på en line opspændt mellem de to tårne på det næsten færdigbyggede World Trade Center – og ikke bare gik over én, men otte gange i en periode på 45 minutter. Ja, den 24-årige knægt lå også ned på linen og knælede i en hilsen til et måbende publikum, der omkring 415 meter længere nede på gadeplan sandsynligvis ikke opfattede gestussen.

Forud var gået minutiøs planlægning og spionage, og Petit og hans holds vej ind og op i de to bevogtede og på grundplan fuldt funktionelle tårne er i sig selv solid suspense. Og da Petit i Joseph Gordon-Levitts skikkelse bevæger sig ud på stålwiren, så sker der noget uventet for denne anmelder.

Publikum nedvurderes groft

Amerikanske Robert Zemeckis har tidligere instrueret pandemiske popfilm som Tilbage Til Fremtiden, Hvem Snørede Roger Rabbit? og Forrest Gump. Han er en bundsolid mainstreaminstruktør, der formår at lade os ane dybder i The Walks hovedperson, men også høvler kompleksitet og udvikling af alle andre karakterer.

I Gordon-Levitt har han en fremragende skuespiller, der altid synes at kæmpe indre kampe, men som er på dybt vand i de komiske passager. Den lette tone i starten af The Walk klæder ham ikke, og i det hele taget skæmmes filmen af en noget nær idiotisk fortælleramme, hvor Gordon-Levitt står i toppen af Frihedsgudinden med udsigt til World Trade Center og fortæller historien til os (noget, som man med held kunne have ladet filmen gøre i fred). Ikke bare er det filmet i et usandsynlig grimt, kunstigt lys, vi tvangsfodres også undervejs med selvindlysende følelser og tanker – for eksempel skal vi høre om, hvor bange hans hjælper med højdeskræk er, da de må gemme sig på en tværbjælke i 110. etages højde. Og tilsvarende forlader vi Petit midt i hans linedans for at se ham stå i sikkerhed og fortælle os, hvor intenst der var derude på linen. Vi sidder spændte som fjedre med klamme hænder og hjertet i halsen, for pokker! Det er et fortællegreb, der er svært at opfatte som andet end grov nedvurdering af publikum.

Animeringen af tårnene virker upåklageligt. Vi føler, at vi står sammen med Levitt/Petit på skuldrene af disse giganter. Og den 11. september spøger naturligvis også, sådan at vores viden om tårnenes tragiske endeligt giver filmen et melankolsk skær.

Der gemmer sig en elegi over en mere uskyldig, enklere verden i The Walk – fra før al-Qaeda, Patriot Act og krigen mod terror. I Zemeckis optik er det så en verden, hvor Paris ligner noget fra en turistbrochure eller Aristocats, mens New York åbenbart var fyldt med grovkornede, men godmodige arbejdsmænd og politifolk med tunge Brooklyn-accenter.

Livet uden normer

The Walk er baseret på Petits bog To Reach The Clouds, som der allerede er lavet en strålende dokumentarfilm om, Man On Wire. Men i spillefilmen træder vi altså med franskmanden ud på linen over tomrummet, »mit domæne«, som han siger. Og det, der sker, da han endelig står der på stålwiren? Jeg bliver rørt til tårer. Fordi det er den uforbeholdne konsumering af livet. Men det er også noget vildere. Petits koncentration er ufattelig, og han synes at gribe efter og nå ind til en essentiel menneskelig væren. Hvert skridt er en genforening med livet helt uden normer. En selvoptaget magikers dybe respekt for det essentielle, dét at ville sætte alt på ét bræt for at kunne komme i kontakt med det for os andre urørlige: Nuet uden for- eller fremtid. At ofre alt for intetheden.

Det er der kommet en klumpet, men alligevel helt ok blockbuster ud af.

’The Walk’ – Instruktion: Robert Zemeckis. Manuskript: Robert Zemeckis og Christopher Browne. Amerikansk. Biografer landet over

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her