Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Trøstende melodiske motiver

På på to nye cd’er bader sanserne sig i transcendente klange og gestus, som på ingen måde indbyder til eskapistisk lytning. Ensemble Signal gør det fremragende med Steve Reichs minimalklassiker ’Music for 18 Musicians’ uden komponistens indblanding, og to danske kunstnere forstår at pirre med Olivier Messiaens pikante sange
Kultur
23. oktober 2015
På på to nye cd’er bader sanserne sig i transcendente klange og gestus, som på ingen måde indbyder til eskapistisk lytning. Ensemble Signal gør det fremragende med Steve Reichs minimalklassiker ’Music for 18 Musicians’ uden komponistens indblanding, og to danske kunstnere forstår at pirre med Olivier Messiaens pikante sange

Molly Wittus

Værker af de store minimalkomponister bliver undertiden skudt i skoene at besidde en hypnotisk virkning. Sandt er det, at de mange repeterende sektioner skaber en vis redundans, så ens perception begynder at rette sig mod andre elementer i lydbilledet end ellers.

Toneangivende komponister som Steve Reich, Terry Riley og Philip Glass indtog nyt land i 1960’erne og frem med en musik, der rummer ekkoer af rockmusik, afrikanske og asiatiske rytmer og harmonik, zenfilosofi med videre. Reich grundlagde i 1966 sit ensemble Steve Reich & Musicians, dels for at få sine værker opført, dels fordi de krævede så disciplineret koncentration at spille. I 1977 sendte pladeselskabet ECM hans Music for 18 Musicians på gaden, hvorefter der for alvor kom gang i Reichs internationale udbredelse. For ni år siden, da han var i København for at blive hyldet i anledning af sin 70-års fødselsdag, sad guruen selv bag mikserpulten i den fyldte Tivolis Koncertsal. Nok skriver han sin musik ned i partitur, men hans publikum når langt videre ud end det klassiske, hvilket både fanskaren og kolleger på tværs af genrer vidner om. Således inspirerer han blandt andet musikere inden for rock, jazz, hiphop og filmmusik, og på det newyorkske Ensemble Signal kan man forsikre sig om, at Music for 18 Musicians ikke bare er skabt til at slumre ind til, men rummer fascinerende dybdelag, kriblende detaljer, frapperende lydvirkninger og, indrømmet, en yderst behagelig beroligende effekt.

Ensemblet ledes af Brad Lubman, der har arbejdet sammen med Reich i to årtier og har uropført adskillige værker af manden og desuden af andre minimalkomponister. Ensemble Signals to klarinetter, fire pianister, seks slagtøjsspillere, to strygere og fire kvindestemmer leverer en imponerende sømløs, tight, præcis og gennemmusikalsk fortolkning. Man bliver overvældet af den virtuose kontrol over dynamisering af strukturernes lag, der blotlægger et smukt dybdeperspektiv.

Mylder af detaljer

Man kan sagtens argumentere for, at det er fuldstændig ligegyldigt, hvor i værket man begynder at lytte og får noget ud af lytningen. Forstået på den måde, at Reich lægger en række moduler ind, der som sådan lever i sig selv og ikke er afhængige af det forudgående for at få udbytte af det. Men det er ikke musik, man bare skal falde i staver til, selvom den godt kan bruges om afstresningsmiddel. Der er et levende mylder af detaljer, man kan zoome ind og ud af – for eksempel forestiller jeg mig på et tidspunkt en imaginær kæmpesværm af venligsindede græshopper, der kommer forbi, og hvor man på den ene side ser horden lidt på afstand og samtidig også enkelte væsner i closeup. Og de simple melodiske motiver har ofte noget rørende eller trøstende over sig.

Kirkens mand

Hvor Reich opererer i et transcenderende, men ikke umiddelbart religiøst felt, var en af fransk musik store skikkelser i forrige århundrede Olivier Messiaen (1908-1992) hele livet en kirkens mand. Han var organist i den katolske kirke i ikke mindre end seks årtier og var dybt troende. Men from er hans musik langtfra. Tværtimod er den meget sensuel, næsten verdslig, og kredser ofte om erotiske undertoner filtret ind i spirituelle temaer.

Mezzosopranen Hetna Regitze Bruun og pianisten Kristoffer Hyldig kastede sig for fem år siden ud på dybt vand med at fortolke Messiaen, hvilket blev bemærket i internationale medier. Nu er de aktuelle med en opfølger med musik af franskmanden fra 1930’erne, der emner af pirrende krydderier. Det drejer sig om »Poèmes pour Mi«, »Vocalise-Ètude« og »Chants de Terre et de Ciel«, som bringer arven fra Debussy og Ravel videre.

Det smager alt sammen yderst pikant med harmoniske, farvemæssige og melodiske specialiteter, som kun Messiaen kan. Klaverledsagelsen er vigtig med sit kalejdoskopisk changerende liv fuldt af spidst udprikkede toner og en tilsyneladende retningløshed, der ofte virker svimlende labyrintisk. Hetna Regitze Bruun er rytmisk bevægelig i dette ikke helt lette stof, og hun bærer linjerne smukt med et skær af mysterie over sig. Mest udtryksfuld og smuk er hun i piano og pianissimo, hvor det hemmelighedsfulde over hende træder tydeligst frem. Kristoffer Hyldig er en perfekt makker for hende med et rigt detaljeret spil og fuld stilforståelse og konstant lydhørhed.

Steve Reich: ’Music for 18 Musicians’. Ensemble Signal, dirigent Brad Lubman. Harmonia Mundi HMU 907608.

Olivier Messiaen: ’Poèmes pour Mi’. Hetna Regitze Bruun og Kristoffer Hyldig. Naxos 8.573247

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her