Anmeldelse
Læsetid: 5 min.

Han var Danmarks tegner

Søren Vinterberg har med sin veldisponerede, velskrevne, væsentlige og varme bog skrevet en stor biografi om Ib Spang Olsen
Som ofte finder man halvt fordækte pirrende afklædte kvinder bag ruderne i Ib Spang Olsens østerbroske karakteristiske etageejendomme. Her illustrationen ’Fotografen 1928’.

Som ofte finder man halvt fordækte pirrende afklædte kvinder bag ruderne i Ib Spang Olsens østerbroske karakteristiske etageejendomme. Her illustrationen ’Fotografen 1928’.

Foto fra bogen

Kultur
25. november 2015

Den store bog er opdelt i alfabetets bogstaver – akkurat som klassikeren fra 1967: Halfdans Alfabet med Ib Spang Olsens tegninger og tegnede bogstaver her gengivet i Søren Vinterbergs Ib Spang Olsens ABC. Billederne. Bøgerne. Mennesket.

Alene derfor får læseren lyst til at slå op i den himmelblå, smukt udstyrede bog med dens fornemt reproducerede tegninger, plakater og litografier – og hvad er mere naturligt end at begynde med bogstav K. Der var jo det med Ib Spang Olsens livslange forelskelse i kvinderne i talløse studier af det mest interessante af kønnene fastholdt i buer, kurver og fascinerende uudgrundelighed.

Om det er Halfdan Rasmussens Nanette, naturens muntre piger, store som små eller de ofte halvt fordækte pirrende afklædte kvinder bag ruderne i Ib Spangs østerbroske karakteristiske etageejendomme. Martin Spang Olsen skrev i mindedigter om sin far:

»…glimt fra byens baggård/ badet i den bløde sol/ et kæmpe kvindebaglår/ titter frem bag en reol.«

Også det man aldrig ser

Opslaget på K drejer sig nu ikke om piger, men om de københavnske kiosker som Ib Spang Olsen også elskede og gerne tegnede i sine byskaber. Også når kioskerne ikke var der mere og tegneren til gengæld påpegede for beskueren – uden sentimentalitet – hvordan tingene var eller kunne have været.

Nøgternt konstaterende undrede han sig over, at de besluttende myndigheder så ofte erstatter kvalitet og trivsel med det stik modsatte. Det er da også underligt.

For at finde kvinderne skal man hen til bogstav Q, en løsning taget med tang, mener Søren Vinterberg selv. Halfdan Rasmussen: »Q er et bogstav i alfabetet/ Man bruger det sjældent/ men her kan du se det.«

Ib Spang Olsen tegnede alt, som Vinterberg viser, også det man sjældent eller aldrig ser. Han gjorde alt det synligt, som han fandt værdifuldt eller blot værd at bemærke; synligt for alle inklusive nissen med sin julegrød, der i Ib Spang Olsens nysgerrige accept af det udogmatisk overnaturlige fik varig plads i det moderne.

Det er med Ib Spang Olsen som med andre af de store: Man begriber ikke, hvordan de overkom så meget. Mozart, Picasso, Rifbjerg, H.C. Andersen – og i Spang Olsens umiddelbare nærhed: Storm P.

Det efterladte værk er som hos Storm uoverskueligt enormt. Tragisk nok i fysisk forstand reduceret af den store oversvømmelse i juli 2011, der også ramte Bagsværd, og som udslettede store mængder originale tegninger, udklipsbøger og plakater, kort sagt uerstattelige værdier.

Synet af de oversvømmede kældre med arkivet var uafrysteligt sørgeligt. Besigtigede man skaderne dengang, stod det klart, at tabet ikke alene var kunstnerens og hans families, men nationens. Vinterberg har det med i sorgens tegn.

Hjertet bankede til venstre

Ib Spang Olsen tog det selv ugen efter med vanlig fatning og mildhed. Ingen mennesker var jo kommet noget til, mente han og talte resten af den dag om noget andet: alt det, der optog ham livsdagen lang; det sociale, det pædagogiske og politiske; urimelighederne og med underspillede bemærkninger om den type uredelige politikere der nu igen regerer riget. Ib Spang Olsens hjerte bankede til venstre i et bryst, der rummede barmhjertighed og tolerance baseret på indsigt og ikke var til det modsatte. Det sidste lagde han ikke skjul på.

Man må med Søren Vinterberg undre sig over, at den danske kunstdebat altid havde så svært ved at anerkende illustratoren og tegnerens arbejde som rigtig kunst. Først til allersidst i 2010 kom Ib Spang Olsen på den livsvarige ydelse. Det blev unægteligt en billig omgang for Kunstfonden.

Søren Vinterberg har været Ib Spang Olsen personligt nær gennem en menneskealder, hvilket i den mest positive forstand præger bogen.

Den hengivenhed for mennesket Ib Spang Olsen, der gennemstrømmer portrættet, deler Søren Vinterberg med dem, der var – og er – så lykkelige at komme i det eventyrlige hjem i Bagsværd, hvor han, til han døde i januar 2012, og Nulle Øigaard regerede i hver sin afdeling af ejendommen, der ligner en klassisk Spang Olsen tegning, og skabte hvert deres værk i gensidig respekt. Også den stemning fanger Vinterberg sikkert og etablerer herved også et signalement af Ib Spang Olsens varme harmoniske grundtone i livet.

Langfra næsegrus hyldest

Det gør ikke noget, at en biograf forholder sig hengivent til sin hovedperson. Ikke når der er så god grund til det.

Vinterbergs biografi er langt fra kun en næsegrus hyldest til en stor mand, der på sin egen stille underfundige måde altid udgjorde sine omgivelsers energifelt og simpelthen var et meget smukt menneske.

Vinterberg har også sat sig som mål at levere en registrerende biografi, der tager fat fra begyndelsen af karrieren (Ib Spang Olsen ville ikke bryde sig om ordet) og skabt en regulær fremstilling til varigt brug – også for videre studier i mand og værk. Det sidste ord er næppe sagt om Ib Spang Olsen, der kom til verden i 1921 – for at blive.

Søren Vinterberg har her fat i de store linjer med udgangspunkt i Ib Spang Olsens også omfattende skriftlige værk. Den, der ikke har læst Ib Spang Olsens erindringer, har meget til gode. Netop fordi tegneren, grafikeren, billedhuggeren, forfatteren, debattøren, læreren, tv-mandens arbejde var så omfattende, har Vinterberg måttet dele det op i genrer, hvor tegneren naturligvis har den centrale placering.

I denne egenskab og uanset de andre gøremål blev Ib Spang Olsen udover den kunstneriske uimodsigelighed også et nationalt anliggende. I det betragtelige spand af år fra 1942-2012 fortalte han sine landsmænd, hvordan de i virkeligheden så ud, hvordan fortiden var, hvorledes mennesker i datid og nutid agerede i myte som i virkelighed, i historie som i digt. Også hvem tante Andante var.

Og Halfdans Nanette modellerede han med sin spidse blyant ud af det flade papir til den yppige skabning, som man har sin begrundede mistanke om kunstneren lånte motiv til i sin allernærmeste omgivelse i Bagsværd.

Vinterberg har med denne veldisponerede, velskrevne, væsentlige og varme bog skrevet Ib Spang Olsens biografi med noter og henvisninger og gennemillustreret som den centrale del af det umiddelbare kildemateriale.

I dette værk betragter Vinterberg og læserne sig som i et venligt vemodigt troldspejl.

Søren Vinterberg: ’Ib Spang Olsens ABC. Billederne. Bøgerne. Mennesket’. 344 s. Ill. 349 kr. Lindhardt og Ringhof

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Henrik Brøndum

Smuk anmeldese på en grå novemberdag. Heldigvis er George Metz stadig i form - i hvert fald når Dansk Folkeparti holdes ude af syne.

Ib Spand Olsen, er bare fantastisk. Han vækker så mange minder hos mig i hans samarbejde med Ole Lund Kirkegaard og Halfdan Rasmussen. Jeg selv og mine børn har haft mange gode stunder i selskab med de tre mestre. Det er børnelitteratur og børnetegninger når de er bedst og sjovest.

SPAND.. HAHAHA... spang....

Keld Albrektsen

Et af mine yndlingsværker er Ebbe Kløvedal Reichs danmarkshistorie i tre bind og 30 fortællinger. Den er illustreret på smukkeste vis af Ib Spang Olsen.
En anden klassiker, der har brændt sig fast er Halfdans "Lange Peter Madsen", ligeledes illustreret af Spang Olsen.
Tak til Metz for en fin anmeldelse, hvor tegneren får den respekt, der tilkommer ham!

Vibeke Rasmussen

Ikke alene var Ib Spang Olsen en fantastisk – nej, en fortryllende tegner, han var også helt ubegribeligt produktiv. I sønnen Lasses tv-portræt af faren, så man således de hjerteskærende ødelæggelser af hans originaltegninger grundet oversvømmelse efter et voldsomt regnskyl; men samtidigt måtte man også benovet undres over hvor mange tegninger, han rent faktisk havde tegnet. En imponerende produktivitet. Alene de mange detaljer!

Og så havde han en dejlig, venlig, varm og let genkendelig stemme. Den kunne man ud over som fortæller og i oplæsninger også nyde, da han som en af fire deltog i DRs genoplivning af 'Kardinalernes Middag'; nu blot med en årgang ældre herrer, der var en generation yngre end de oprindelige fire. Radio når det er allerbedst. :)

Vibeke Rasmussen

Og 'Lange Peter Madsen' er pragtfuld … også selvom tegningerne er af Ernst Clausen og ikke af Ib Spang Olsen. ;)