Læsetid: 4 min.

I denne glade Reuter-tid

Det er en svær disciplin at skrive en julebog, men én man ynder i børnelitteraturen. Hvis man rammer rigtigt, er det gaven, der bliver ved med at give
I ’Drengen der drog nordpå med sin far for at finde julemanden’ trækker Kim Leine på sit helt særlige forhold til Grønland.

I ’Drengen der drog nordpå med sin far for at finde julemanden’ trækker Kim Leine på sit helt særlige forhold til Grønland.

Peter Bay Alexandersen

28. november 2015

I det lille hjem i Valby pakker vi julebøgerne ned sammen med julepynten. I ved: Lars-Henrik Olsens Hyggen, Halfdan Rasmussens Julekalender for børn, Biblen og Astrid Lindgrens Julefortællinger. På den måde bliver det et glædeligt gensyn hver december frem for risiko for akut klejnekvalme midt i juli.

Børnelitteraturen er (også) særlig på den måde, at den har et meget langt liv. Et barn, der bliver glad for en bog, læser den siden for sine egne børn og børnebørn osv. nogle gange under protest og med tvang – andre gange smitter begejstringen.

Rammer man en barnelæser lige i hjertekulen, så er det en kærlighed, der forgrener sig og gør chancerne for genudgivelse større. For julebøgerne gælder det tilmed, at de ikke behøver at vente en generation for at nyde godt af den kærlighed – de kan nøjes med 12 måneder. Det er derfor ikke så underligt, at de fleste forfattere forsøger sig med en julebog.

På hundeslæde

I år gælder det for eksempel Kim Leine, der med bogen Drengen der drog nordpå med sin far for at finde julemanden trækker på sit helt særlige forhold til Grønland. Den kommer i form af smukke naturbeskrivelser som »fjeldene rundt om fjorden havde hvide snekjoler på som svingede rundt om dem når det blæste.«

Men også af den mere sigende, der fortæller, hvordan man importerer det ene juletræ efter det andet fra Danmark, og blæsten slider det i stykker og tager det ene juletræ efter det andet. Den slags skandinaviske forestillinger om den pæne juletradition passer ikke rigtig ind i det grønlandske.

Andreas glæder sig til jul. Det gør hans far ikke. »Julen er noget pjat.« Men Andreas beslutter sig for at bevise over for sin far, at julen er dejlig, og han får ham lokket med på en rejse nordpå for at finde julemanden. Gennem et fantastisk smukt landskab med tydelige konturer og eventyrlige penselstrøg tegnet af Peter Bay Alexandersen kører de på hundeslæde.

Kim Leines fine tekst mimer eventyrets og sagnets form og sprog. Far er ikke far, han er faren. Han er arven fra de første kolonimissionærer i Grønland, for hvem julen var: »en hedensk skik. Det var ikke kristent at fejre jul.« Men så sker der noget på Andreas og farens tur.

Måske finder de julemanden eller måske finder faren ud af værdien af at tro. Som en personlig overlevelsesmekanisme. En nuanceret, blidbarsk og øjenåbnende fortælling fra Grønland, om det der kan true julen, på en måde som ingen nissebandenisse kan gøre noget ved.

Bjarne Reuter har fortalt julen mange gange før. Som Kaptajn Bimse og som Brødrene Hugo og Wilhelm i jagten på en mystisk penneven med initialerne J.N. for eksempel. Med hans nye fortælling Karl og julestjernen kommer man ikke nødvendigvis i julestemning – nærmere i Reuterstemning.

Her er barnet igen den håbløse optimist, der finder sig i lidt af hvert fra de livstrætte voksne. En overlevertype, man ikke kan gøre andet end holde af, for han har det med at få alting til at lykkes, selvom det hele går ad helvede til. Og så er der de der reuterske miljøbeskrivelser som på en og samme tid er gammeldags og evige.Tidløse måske.

Her kan sne være så stille, at man på Østerbro kan høre en mand samle på frimærker i Valby. Og Karl køber krassere til alle vennerne. Det bliver næppe en juleklassiker, men klassisk Reuter og Lilian Brøgger er det, og det er en gave, der bliver ved med at give.

Marleys genfærd

En klassiker finder vi til gengæld i Charles Dickens’ Et juleeventyr, der findes i utallige versioner (bedst af alle er selvfølgelig den gakkede gribende Muppet-fortolkning), så man hurtigt kan glemme deres forlæg. Genbesøgt af Marleys genfærd husker man, hvor voldsom og tydelig en fortælling det er.

Dickens er jo ikke typen, der dølger sin sociale indignation i småkager og julesalmer. Den er nøgen, uforsonlig og ubarmhjertig. Hør blot, hvordan vi møder Scrooge første gang: »Skiftende temperaturer rørte ikke Scrooge synderligt. Ingen hedebølge fik sved frem på hans pande, ingen vinterkulde fik ham til at skutte sig. Ingen bidende blæst var bitrere end han, ingen fygende sne mere målbevidst og ingen øsende regn mere uforsonlig.

Snavset vejr anede ikke, hvad det skulle stille op med ham. Selv den kraftigste regn og sne og hagl og slud kunne kun prale af én ting sammenlignet med ham: De øste ofte i rigt mål, hvad Scrooge aldrig gjorde.« En skidt karl, fik I dén? En overtydelighed, der er relevant i en bog, der også kan læses for børn, skønt uhyggen lurer i hver en sætning – for den er personlig: Det er Scrooge og ikke læseren, den er ude efter. Den italienske folkehelt i børnelitterauteren Roberto Innocenti har illustreret denne version, og det gør med sin altmodische og umodige lækkerfattigdom historien en bjørnetjeneste. Det kunne have været pragtfuldt at se, hvad Lars Gabel eller John Kenn Mortensen kunne have gjort med denne historie. Næste gang! For Dickens bør hjemsøge os hver eneste jul.

Alle disse bøger forpligter os til at tænke over, hvorfor vi går igennem de samme bevægelser hver eneste december. Mod kasseapparatet, mod indsamlingsbøtten, rundt om juletræet, op til alteret, mod familiens opslidende mønstre, hen til det overdådige bord og ind i hinandens åbne arme. De fleste af grundene er jo faktisk gode.

’Karl og julestjernen’. Bjarne Reuter og Lilian Brøgger (ill.), Gyldendal, 57 sider

’Drengen der drog nordpå med sin far for at finde julemanden’. Kim Leine og Peter Bay Alexandersen (ill.), Gyldendal, 53 sider

’Et juleeventyr’, Charles Dickens og Roberto Innocenti (ill.), Høst & Søn, 152 sider

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu