Anmeldelse
Læsetid: 6 min.

Hammershøi i nyt lys

En udstilling i New York af SMK’s samling af den danske kunstmaler finansieres som noget nyt af amerikanske donorer og ledsages af spillefilm, der har ladet sig påvirke af Hammershøis interiører. Der bliver endda komponeret musik til hans malerier
24 værker af Vilhelm Hammershøi kan for tiden nærstuderes i New York.

Malene Korsgaard Lauritsen

Kultur
1. december 2015

Painting Tranquility: Masterworks by Vilhelm Hammershøi from SMK i Scandinavia House på Park Avenue i New York er ikke en ganske almindelig kunstudstilling af den efterhånden verdenskendte danske maler.

Statens Museum for Kunst, der udlåner 24 billeder fra sin samling, har faktisk med dette projekt for første gang valgt at afprøve nogle relativt nye måder at finansiere og repræsentere dansk kunst på i udlandet.

Det er ikke den danske stat, altså skatteborgerne, der lægger penge til udstillingen. Næsten hele molevitten betales af private donorer i USA.

Arrangørerne har endvidere valgt at inddrage andre kunstarter som film og musik i repræsentationen af Hammershøis kunst.

I forbindelse med udstillingen i tre små sale i Scandinavia House er der i auditoriet, Victor Borge Hall, blevet vist en række spillefilm, hvis instruktører skal have været påvirket af Hammershøis billeder i deres valg af interiør samt placering af møbler og skuespillere i rummet.

Og som noget nyt har flere danske komponister til lejligheden opført værker, de har lavet som et slags akkompagnement til den danske kunstners kontemplative og melankolske billeder.

Herudover er der blevet arrangeret foredrag. Den i New York bosiddende danske kunstner Jesper Just blev f.eks. en aften interviewet af SMK-kurator Marianne Torp om den rolle, Hammershøi har spillet for hans videoværker.

Den danske billedkunstners indflydelse på eftertidens malere, film og skønlitteratur er velkendt. Det blev f.eks. i sin tid bemærket af kunsthistorikeren Poul Vad, at Carl Th. Dreyers film fra 1919, Præsidenten, (tre år efter Hammershøis død) og senere Gertrud (1964) stod i gæld til Hammershøi.

»Det er næsten umuligt at forestille sig Gertrud uden Hammershøi. Man kan faktisk hævde, at Dreyer blev Hammershøis vigtigste arvtager,« skrev Vad i kataloget til en udstilling i 1997-98 af malerens billeder på Ordrupgaard Samlingen, Musée d’Orsay og Guggenheim Museum.

I film og litteratur

Eksemplerne på Hammershøis indflydelse er legio. Den tyske digter Rainer Marie Rilke var f.eks. fascineret af billederne og besøgte ham flere gange i lejligheden i Strandgade i København. Poeten følte et idéslægtskab med maleren.

Og for at illustrere hans betydning for dansk litteratur genoptrykkes i kataloget digtet Vilhelm Hammershøi af Sophus Claussen fra 1916 (året for kunstnerens død) samt En introduktion af digteren Naja Marie Aidt fra 2012.

Den nutidige tyske billedkunstner Gerhard Richter må uden tvivl nøje have studeret Hammershøis talrige billeder af en ensom kvinde (hans hustru Ida Tilsted) placeret i tomme og tyste interiører med ryggen og nakken vendt mod beskueren. Det var nemlig præcist sådan, Richter selv afbildede sin datter, Betty, i et berømt fotografi.

Blandt de instruktører, der har ladet sig inspirere af billederne, er norske Liv Ullmann. Hun var i øvrigt blandt de gæster, der inden åbningen af udstillingen fik en særlig rundvisning af kuratoren Kasper Monrad.

»Ullmann fortalte mig, at hun i alle sine film er påvirket af Hammershøis motiver og den måde, han placerer figurerne i rummet på,« fortæller Monrad, overinspektør og seniorforsker på SMK.

Blandt de film, Scandinavia House har vist i en serie kaldet Painting Cinema, er Thomas Vinterbergs Festen og Wes Andersons The Royal Tenenbaums. Begge handlinger udfolder sig indendøre.

Det virkeligt originale ved SMK’s præsentation af Hammershøi i New York er udviklingsleder Hanne Støvrings idé om at hyre de danske komponister Carsten Bo Eriksen og Ejnar Kanding til at komponere musik til udvalgte værker, der kunne ses på et lærred, mens et amerikansk ensemble bestående af to musikere spillede på klaver og cello.

Ikke fordi det er noget helt nyt for musik at ledsage billedkunst. Eksempelvis har de to komponister tidligere spillet til værker af Bjørn Nørgaard og Bob Dylan på SMK-udstillinger i 2010-11.

Men for Carsten Bo Eriksen, der selv maler, er der noget særligt ved Hammershøi, der passer til hans musik.

»På en eller anden måde er Hammershøi musik i sig selv. Hans billeder er som at træde ind i et særligt univers, nærmest en kulisse. Min egen musik har noget af den samme melankolske rummelighed som hans billeder,« fortæller komponisten.

Carsten Bo Eriksen finder, at den rige symbolik i Hammershøis værker gør det lettere at oversætte dem til musik.

»Der er en masse ufortalte historier i billederne, som man kan dykke ned i, blive opslugt af og fortælle videre,« siger han.

Klaver i salen

Jazzkomponisten og pianisten Nikolaj Hess løftede i en koncert i midten af november opgaven at komponere til Hammershøi op på et endnu højere niveau, da han spillede og improviserede på et flygel i et af de tre udstillingslokaler omgivet af interiørbilleder.

Koncerten hed Stilhedens Poesi. Bag flyglet kunne pianisten på en væg til højre se Hammershøis Nøgen kvindelig model fra 1889, der typisk for kunstneren er holdt i grålige og sorte farver, og på venstre væg hang det gådefulde billede Interiør. Kunstigt lys fra 1909, hvori et ovalt rum er oplyst af to lysestager, der står midt på et rundt bord.

Hess havde skrevet sine kompositioner ned i forvejen, men efterlod plads til at improvisere på baggrund af den inspiration, billederne i salen gav næring til. Det blev til, at maleriet med de to lysestager virkede som et ’fokuspunkt’.

»I dette billede spiller balancen mellem lys og mørke en vigtig rolle, så det var naturligt for mig at skifte mellem dur og mol for at få den kontrast frem, og så tager jeg stilheden i Hammershøis billeder alvorligt. Derfor gjorde jeg meget ud af at lave pauser i musikken,« fortæller Nikolaj Hess.

En ekstra dimension i denne totaloplevelse af musik og malerkunst var ifølge Hess, at det stod publikum frit at kigge på billederne, mens de lyttede til hans musik.

Ud over deres medvirken i programmet har danske musikere og kunstnere også hjulpet med fundraising hos velstående newyorkere, der har en forkærlighed for dansk kunst og vel især Vilhelm Hammershøi, hvis malerier nu om dage sælger for svimlende summer i internationale auktionshuse.

SMK’s udsendte medarbejder Hanne Støvring, der i mere end et årstid har arbejdet med at rejse penge til organisering af udstillingen, fandt bl.a. på at invitere Nikolaj Hess, der har en lejlighed i Brooklyn, og den fast bosiddende kunstner Jesper Just til en middag hos en succesrig dansk-amerikansk forretningsperson i Manhattan. Middagsgæsterne var medlemmer af gruppen American Friends of Statens Museum for Kunst, der betaler et årligt gebyr af vekslende værdi mod at blive inviteret med til receptioner, private rundvisninger og forskellige ture.

Auktion af koncert

Efter middagen blev der holdt en auktion – ikke af et værk af Hammershøi, men en solokoncert af Hess i vinderens private hjem og et besøg hos Justs atelier i Brooklyn. Ideen er amerikansk og kaldes a silent auction.

»Solokoncerten er min donation til udstillingen. Man rejser godt nok midler på en anden måde i USA end i Danmark,« bemærker Nikolaj Hess.

»Jeg var lidt nervøs for, at der kun ville være én, der ville byde på min solokoncert. Men der var gudskelov flere, og det blev ikke en billig privatkoncert for vinderen.«

For Statens Museum for Kunst har samarbejdet med deres amerikanske ’venner’ eller donorer vist sig at være ganske udbytterigt.

»De har siden 2009 doneret penge til museet og til flere af vores projekter. Og fordi det er fradragsberettiget, kan vi få pengene til København, uden at de bliver trukket i skat,« fortæller overinspektør Monrad.

Udlånet af de 24 malerier af Hammershøi til Scandinavia House skal derfor opfattes dels som en ’tilbagebetaling’ og dels som en måde at kippe med flaget for dansk kunst i USA.

Den store fordel for SMK er, at det praktisk talt ikke koster noget at arrangere denne type udstilling af dansk kunst i USA. Det er selvfinansierende, idet private donorer dækker alle udgifterne.

»Det er vores håb, at ideen vil brede sig som ringe i vandet,« siger Kasper Monrad.

’Painting Tranquility: Masterworks by Vilhelm Hammershøi from SMK’, Scandinavia House, New York, USA til den 27. februar

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her