»Du husker jo 'X-Files', ik?«

Søren Hüttels udstilling ’€-VSN’ på Møstings Hus har amerikansk populærkultur som omdrejningspunkt. Og præcis ligesom amerikansk populærkultur ofte klandres for at være ren overflade, forbliver også Hüttels udstilling – måske tilsigtet – en overfladisk oplevelse
27. november 2015

Der er malet en ubekymret, lyseblå farve på væggene i det første rum, der møder én i Søren Hüttels udstilling €-VSN (udtales Eurovision). På den blå farve er hængt billeder af palmer, let oplyst i lysbokse og fremkaldt i farver, der minder om de nostalgi­hungrende instagramfiltre.

En palme er ikke altid bare palme, skriver Hüttel i sin introduktion til udstillingen; i stedet vil palmebillederne vække individuelle og personlige følelser og minder hos dem, der ser billederne. Det kunne måske være minder om palme­beklædte promenader og boulevarder i amerikanske tv-serier. De amerikanske tv-serier er nemlig et vigtigt omdrejningspunkt i Søren Hüttels udstilling, og personer og billeder herfra figurerer ofte i hans værker.

Som for eksempel den sære og pelsede Alf fra tv-serien af samme navn, der sidder i mandshøj størrelse i udstillingens næste rum. Alf var en komedieserie, der blev produceret af den amerikanske tv-kanal NBC fra 1986 til 1990, og som handlede om rumvæsnet Alf, der lander på Jorden og flytter ind hos familien Tanner. En anden tv-serie, som Søren Hüttel refererer til, er den måske mere kendte X-Files: »I Want to believe« står der hen over et ufobillede i udstillingen med reference til serien. Og sådan fortsætter det igennem hele den lille udstilling med referencer til amerikansk kultur og tv-serier udført i glade farver og med lidt glimmer hist og her.

Det er som sådan ikke noget nyt, at billeder fra USA fascinerer: De fleste kender sikkert Jacob Holdts fotoserie Amerikanske Billeder, som viser 1970’ernes USA præget af racisme og store klasseskel. Knap 100 år tidligere havde den danske fotograf Jacob A. Riis dokumenteret slummen i New York. I Søren Hüttels €-VSN er der derimod tale om en helt anden form for amerikanske billeder. For hvor Riis og Holdt mere eller mindre dokumentarisk forholder sig til sociale uligheder og den rå virkelighed (så virkeligt et fotografi så ellers kan være), så arbejder Søren Hüttel med den del af amerikansk kultur, hvor ingen uligheder og dårlige kår (angiveligt) findes: tv-serierne, kasinoerne, palmerne, glitteret. Parallel­universer, som ligger fjernt fra Riis’ og Holdts billedverden, og som da heller ikke påstår at gøre andet.

Nostalgisk vision

Måske skal man se udstillingen som en kritisk kommentar til, hvordan amerikansk kultur er blevet og stadig bliver ophøjet til noget næsten guddommeligt i et land som Danmark. Det er i hvert fald én måde at tolke udstillingens kryptiske titel på: Som den måde, hvorpå USA i Europa bliver billedet på en nostalgisk drømmeverden i klare farver.

Eller, det gør det i hvert fald i Søren Hüttels udstilling, der står som en lille hyldest til den amerikanske populærkultur. Om det så er en hyldest, der skal tages bogstaveligt eller ej, er svært at afgøre. Som når der i udstillingen er udstillet en opslået bog hugget i marmor med et stort kasinologo skrevet hen over siderne: Er det, fordi kasinokultur bør hugges i marmor og bevares for eftertiden, eller er det en ironi? Uden nogen sprækker i udstillingens pæne overflade, der afslører den som andet end ren nostalgi, forbliver den mest af alt en hyldest. Lidt modstand og murren havde gjort godt.  

»Du husker jo godt X-Files, men du husker den ikke, som jeg gør,« skriver Søren Hüttel i sin introduktion til udstillingen.

Dermed lægger han op til en forståelse af udstillingen som en samling af billeder, som han har et personligt forhold til, men som for udstillingens besøgende givetvis vil være et andet. Måske er det ikke alle, der har set Alf eller X-Files, eller som synes, at der er noget nostalgisk og næsten sentimentalt ved amerikanske kasinoer.
Og så er vi tilbage ved det med Alf, som ifølge Søren Hüttel stadig er sjov, men kun for dem, der kender det: »Resten vil være bedøvende ligeglade,« skriver han.

Måske er problemet, at jeg aldrig selv har set Alf. Måske er der en indlejret joke i udstillingen, som jeg misser, fordi jeg ikke har fulgt Mulder og Scully i deres jagt på rumvæsner. Men alligevel: En palme er ikke altid bare en palme – det viser fotografier som dem af Jacob Holdt og Jacob A. Riis. Og selv om det er et andet ærinde, Søren Hüttel er ude i, så savner man i udstillingen, at dette var blevet foldet mere ud – også for dem, der ikke har set Alf og de andre tv-serier.

Søren Hüttel: ’€-VSN’. Møstings Hus, Andebakkesti, 2000 Frederiksberg. Indtil den 20. december

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu