Anmeldelse
Læsetid: 2 min.

Lækkersørgeligt drama med overtydelig undertekst

Dramaet mellem Angelina Jolie Pitt og Brad Pitt i ’By the Sea’ skulle være dirrende og højspændt, men er desværre slapt. Til gengæld er filmen visuelt imponerende
Kultur
20. november 2015

Det er en fuldstændig perfekt køreturscene, der indleder By the Sea. Et ungt smukt ægtepar sidder i en tilsvarende smuk sportsvogn fra halvfjerdserne, der triller frem ad bjergvejene i et svimlende flot bjerglandskab med udsigt til et blåt hav under en høj himmel. Da de ankommer til et fornemt hotel i en idyllisk flække og indkvarterer sig på ubestemt tid, begynder det desværre at blive kedeligt.

Angelina Jolie Pitt (som Angelina Jolie kalder sig i forbindelse med denne film) har instrueret, skrevet og spiller selv hovedrollen som Vanessa, en traumeramt skønhed med mascara ned ad kinderne og et storslået landskab at rette sit uudgrundelige blik udover. Nede i bugten sejler en fisker hver dag ud og hjem uden at fange det store. Hvordan kan han overhovedet se meningen med det, hvorfor kan nogen overhovedet se meningen med noget? Den slags tænker Vanessa, mens man som publikum tænker på, hvad det er for et traume, der gør hende utilnærmelig og ulykkelig.

Brad Pitt spiller Roland, den alkoholiserede forfatter, hun er gift med, og som med begrænset held forsøger at smyge sig uden om det traume, der skiller dem ad, og tættere på hende igen. Hans dage går med at søge inspiration i hotellets bar, indtil han er så fuld, at han dejser bevidstløs omkuld ved siden af sin kone. Han fisker efter folks kærlighedshistorier, og de fortæller gladeligt. Det er et andenhåndsliv, Roland lever, må man forstå.

Særligt hotelejeren Michel (Niels Arestrup) åbner sig og viser sig at være Rolands modsætning. Michel elsker at være, hvor han er. Det, der gør ham glad, er den samme udsigt hver dag. Ingen hvileløs jagt på lykke, kærlighed og virkelyst her. Michel er enkemand og taler livsvist om at elske sin kone så højt, at hendes død var en lettelse, fordi det mere betød, at hun fik fred, end at han selv blev alene. Et lækkersørgeligt romantisk drama som By the Sea har selvfølgelig en bartender med topkarakter i integritet til at fortælle sandheder om, at kærlighed både kan være uselvisk og vare ved. Så er man rustet til endnu en scene på det luksuriøse hotelværelse, hvor Roland og Vanessa kigger på hinanden, kigger væk igen, imens de fører en sparsom dialog med overtydelig undertekst.

Engang var Vanessa en genial danser, Roland var en genial forfatter, og de var lykkeligt allierede med hinanden. Men så blev deres ægteskab ikke, som de havde håbet. Roland har andenhåndslivet til fælles med Vanessa, der en dag, mens hun sidder i en af sine lange flotte kjoler og stirrer modløst ud i rummet, får øje på et glughul i væggen. I suiten ved siden af bor det nygifte par Lea (Mélanie Laurent) og François (Melvil Poupaud), der har sex hele tiden og er helt ubesværede i deres venlighed over for andre. Det glughul bliver anledningen til et meget filmagtigt psykologisk spil mellem de to ægtefæller og de to par.

Visuelt er By the Sea lige i skabet, her er den samme overlegne skønhed som i dyre reklamefilm. Derfor er det også en lettelse, da filmens ret langtrukne drama er overstået, og man belønnes med endnu en køretur i bjerglandskabet.

’By the Sea’ – instruktion og manuskript: Angelina Jolie Pitt. Amerikansk. Biografer landet over

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her