Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Kroppe i bevægelse

Koreografen og kunstneren William Forsythe sætter kroppe, rum og objekter i bevægelse sammen med syv andre kunstnere på Kunsthal Charlottenborg. Og selvom man bevæger sig hver dag, er det en anden, skærpet bevidsthed omkring kroppens ageren, som udstillingen åbner op for
Kultur
4. december 2015

Et af de mest markante elementer i udstillingen William Forsythe – In the Company of Others på Kunsthal Charlottenborg er værket »Nowhere and Everywhere at the Same Time«: Ned fra et af de høje lofter i den gamle bygnings store rum hænger en mængde penduler i snore så lange, at de dingler helt nede nær gulvet. De er placeret så tæt på hinanden, at de fleste voksne mennesker nok for et kort øjeblik vil stoppe op og overveje: skal jeg gå igennem eller udenom? Men selvfølgelig skal man igennem; ikke mindst for at se det videoværk, der hænger i rummets anden ende. Og uanset hvor forsigtigt man bevæger sig mellem de udspændte snore, er det umuligt ikke at sætte pendulerne i gang med at svinge. Sikkert ude på den anden side kan man på pendulernes bevægelser se sin vej gennem snorene. Selv siger Forsythe, at man skal tage jakker og tasker af, før man bevæger sig ind mellem pendulerne. For rigtig at kunne fornemme hvor fintfølende et værk det er. Hvor umuligt det er ikke at sætte rummet i bevægelse.

Videoværket på den anden side af pendulerne sætter kroppen i bevægelse på en helt anden måde. Her er tale om danske Maria Meinilds video »goodbye old rug«. Her ser man blandt andet en gruppe mennesker, der modtager latterterapi, og selvom der er meget andet på færde i videoen, så er det særligt interessant, hvordan smil virkelig smitter – også fra video til virkelighed. Uden først at have bevæget sig gennem Forsythes penduler havde man nok ikke haft samme opmærksomhed over for selv en så automatisk kropslig reaktion som det at smile og grine.

Forsythe og de andre

Forsythe (f. 1949) var i tyve år leder af Ballet Frankfurt og ledte fra 2004-15 ensemblet Forsythe Company i Dresden. Det er blandt andet herigennem, han er kendt for sit banebrydende arbejde med nyklassisk ballet og med årene også sin sammenkobling af dans og billedkunst.

I Danmark har man tidligere kunnet stifte bekendtskab med Forsythe på Det Kongelige Teater, men altså også hans visuelle kunstværker er værd at bruge tid på. Især i en udstilling som denne, hvor værkerne i både overført og direkte betydning sættes i bevægelse. Både gennem yngre kunstnere som Maria Meinild og mere velkendte kunstnere som Bruce Nauman og Sturtevant.

Det er en spændende sammenstilling af kunstnere og værker, som udstillingens kurator Mathias Kryger har fundet frem til, og de forskellige værker åbner på fornem vis op for forskellige dimensioner i hverandre.

Udstillingen er i høj grad båret af videoværker, der undersøger og fremviser mere eller mindre koreograferede bevægelser. Alligevel glemmes den besøgendes krop aldrig – heller ikke selvom man ’bare’ står og kigger på en skærm. Som når man for eksempel betragter Forsythes video af to mænd, der viklet ind i hinanden langsomt bevæger sig til nye formationer i en blanding af koreograferet dans og sælsom brydekamp. Her kan man sidde på Magnus Pettersens ironisk betitlede stole »Soft«, der er alt andet end bløde at sidde i – de er nemlig lavet af beton og sten i en lidt stor, akavet størrelse. For resten samme størrelse som Donald Judds ikoniske stoledesigns med reference til den minimalistiske tradition, som er endnu en rød tråd gennem udstillingen. Lige præcis ubehagelige nok til at man tænker over, at man sidder ned, men ikke så ubehagelige, at man ikke vil blive siddende. Igen denne fine balancering mellem at kunne agere normalt og at blive gjort opmærksom på sig selv som tilstedeværende krop – uden at det bliver karikeret og overgjort.

Kroppen i verden

Et sted i udstillingen ligger en fjerkost af strudsefjer på en lille hylde. »Hold objektet fuldstændig stille«, står der, hvilket er umuligt. Kroppen laver hele tiden små, ukontrollerede bevægelser, ligesom andre menneskers bevægelser i rummet får fjerene til at sitre.

Når man tager ind og ser Forsythe og de andre på Charlottenborg, skal det ikke kun være for at se en i sig selv flot præsentation af kunstneren og koreografen. Man skal også gøre det, fordi de udstillede værker på deres egen, stille måde giver mulighed for endnu større overvejelser: hvis der skal så lidt til at sætte et objekt i bevægelse, hvordan påvirker vores daglige ageren og blotte tilstedeværelse så ikke verden? Og hvordan får de objekter, vi til daglig omgiver os med, os til ubevidst at ændre handlingsmønstre?

Med det i baghovedet kan man passende tage ind og se Charlottenborgs to andre udstillinger: Michael Stevensons helt nye installation af små rutefly, der flyver hen over et digitalt opbygget Papua Ny Guinea. Her er menneskets bevægelser i kroppen udvidet til det maskinelle og digitale. Eller Jakob Holdts Amerikanske Billeder; for måske kan selv disse efterhånden veludstillede og velbeskrevne billeder få nye dimensioner efter mødet med Forsythe og de andre.

’William Forsythe – In the Company of Others.’ Kunsthal Charlottenborg. Indtil den 21. februar 2016. Michael Stevenson: ’Signs & Wonders’ og Jacob Holdt: ’Amerikanske Billeder’ indtil hhv. 21. februar og 3. januar 2016

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her