Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Den menneskelige ’Messias’

Händels religiøse mesterværk skal tale direkte til os, ikke gemme sig bag retorik og højglans. Sådan var konceptet bag Mogens Dahls ’Messias’ med en international topbesætning
Kultur
18. december 2015
Händels religiøse mesterværk skal tale direkte til os, ikke gemme sig bag retorik og højglans. Sådan var konceptet bag Mogens Dahls ’Messias’ med en international topbesætning

Molly Wittus/iBureauet

Alene det, at iværksætteren og dirigenten Mogens Dahl lykkedes med at hive Orchestra of the Age of Enlightenment på banen, fortjener respekt. At det navnkundige barokband tilmed indtog en så diskret rolle i opførelsen i Holmens Kirke fredag aften, siger noget om, hvor ydmyge over for projektet alle involverede var. Vist var de 14 musikere både som kollektiv og individer karakteristiske med deres tarmstrenge, barokbuer, ventilløse trompeter osv., men denne ’Messias’ blev spillet som kammermusik hele vejen igennem. Dejligt var det at kunne høre den ene kontrabas så tydeligt og farvende – som var den solostemme og ikke blot fundament! De fem violiners fraser blev hele tiden afrundet med en hurtig uddøen af den vibratoløse og matterede klang – på samme tid ophøjet og enkelt. Orgelet gav en let fornemmelse af gennemsigtig morgendis. Fra mit sæde i venstre side af kirkegulvet var fagotten og de to oboer desværre ikke nemme at høre, det var til gengæld de trompeter, som først meldte deres ankomst bagerst i den smukke renæssancekirke og siden gjaldede sammen med frænderne i centrum. En tone sprak i ny og næ, men det passede mægtig godt ind i det samlede billede af en menneskelig og ikke en verdensfjern opførelse.

Med velgørende følsomhed uden at kamme over rørte de 16 sangere i Mogens Dahl Kammerkor vore hjerter. Dahl fik kor og orkester til at fremstå rytmisk stærkt og markeret, og hans omfattende korerfaring gik tydeligt igennem, så de polyfone linjer stod fuldstændig klart aftegnet. Det var ikke højglanspoleret, men kød og blod med et skandinavisk lyssind. Oplevede man mådehold i modsætning til opførelser med flere medvirkende, var det Mogens Dahls bevidste strategi med at dynamisere Händels majestætiske toner fra det mere neutrale op mod højere lykke.

Skønne solister

Alvoren, de tungere budskaber i teksten, blev leveret af de fire sangsolister. Timothy Robinson var en meget britisk og generøs tenor, der ikke havde i sinde af gå i ét med tapetet i de stunder, han var på. Ligeledes blev teksten også vedkommende i den danske baryton Lars Møllers sanselige og upolerede udlægning. Efter at have oplevet ham i Mozarts komedie Così fan tutte i sensommeren imponerede hans hamskifte til baspartiet i ’Messias’. Vel kunne han ikke slynge melismerne rundt i dybden på samme måde som bassen Christof Fischesser i Koncerthuset ugen forinden, men han var langt mere nærværende vokalt og mimisk med malende blikke og selvsikkert kropssprog.

I musikkens tjeneste

Mezzosopranen Francine Vis matchede violinernes smukt irrede klang og et enkelt og ikke for anmassende foredrag. Den svenske sopran Hanna Husáhr skilte sig ud med sit håbefulde lys i stemmen, der fremstod mere uskyldsren end resten af holdet. I Koncerthuset forrige uge nedtonede Fabio Luisi og DR-ensemblerne populære steder såsom Halleluja-koret, så de blev mindre himmelråbende og mere delikate.

Mogens Dahl & co. gik heller ikke efter tomme kalorier og billige effekter, hvilket belønnede sig med en smuk, ærlig og jordisk helhedsoplevelse. Én detalje kunne Dahls opførelse dog ikke stikke: I det instrumentale hyrdemellemspil, Pifaen, fremkaldte DR SymfoniOrkestret takket være Mozarts tilføjelser til Händels partitur en meget illustrativ stemning med piccolofløjte.

Akustikken i Holmens Kirke egnede sig fortrinligt til det tilstræbte kammermusikalske ideal, der bragte os tæt på de udøvende og selve musikken.

Orchestra of the Age of Enlightenment gjorde intet forsøg på at dupere. Alligevel trådte enkelte musikere glimtvis frem fra kollektivet, ikke nødvendigvis med et decideret solistisk indslag, men trængende sig på i kraft af en stærk og uimodståelig livsvilje. Dybt engageret spil uden skyggen af rutinepræg eller anonymitet.

Det britiske orkester har eksisteret siden 1986 og ledes jævnligt af topnavne som Simon Rattle, Ivan Fischer og Vladimir Jurowski og har arbejdet sammen med barokspecialister som Gustav Leonhardt, Sigiswald Kuijken og René Jacobs. Vi var med andre ord i selskab med de fineste folk inden for den såkaldte tidlige musik. Men i Holmens Kirke var der ingen næse i sky, kun hårdtarbejdende mennesker i kunstens tjeneste.

’Messias’ – Med Mogens Dahl Kammerkor og Orchestra of the Age of Enlightenment dirigeret af Mogens Dahl. Solister: Hanna Husáhr, Francine Vis, Timothy Robinson og Lars Møller. I Holmens Kirke fredag den 11. december

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her