Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

’Messias’ på smalkost

Selv i Mozarts let opfedede version af Händels ’Messias’ blev det en mager affære i Koncerthuset med kommende chefdirigent Fabio Luisis udsultede fortolkning og matte solister
Den kommende chefdirigent Fabio Luisi førte DR SymfoniOrkestret ud i et slankt klangideal. Foto: Lars Just/Polfoto

Den kommende chefdirigent Fabio Luisi førte DR SymfoniOrkestret ud i et slankt klangideal. Foto: Lars Just/Polfoto

Atul Loke

Kultur
11. december 2015

Jeg glædede mig til at høre et grandiost, religiøst værk med klar lyd. Mange kirker mudrer oratorierne noget så uudholdeligt, så håbet til Koncerthuset var betydeligt. Dens store sal har nemlig en røntgenagtig evne til at gennemlyse lydbilledet. Publikum hører alt i salen, ligesom musikerne også hører sig selv og hinanden bedre. Ulempen er, at nogle værker egner sig bedre end andre til dette transparente ideal; magien kan blive suget ud, hvis det hele står for klart og tydeligt.

DR SymfoniOrkestret har valgt at videreføre UnderholdningsOrkestrets tradition med at opføre Messias i december, da det mindre ensemble siden januar har opereret uden for DR-regi. Kommende chefdirigent Fabio Luisi førte DR SymfoniOrkestret ud i et slankt klangideal i Mozarts arrangement af Händels værk. Luisi byggede videre på den transparens, som salens akustik tilbyder, så helheden og især strygerne blev en mager omgang. Mozart tilføjer endda flere instrumenter og komponerer ekstra linjer for blæserne, men stadig var det svært at høre den begejstring hos musikerne, som man måtte forvente i Messias. Alligevel glædede man sig over fine instrumentale dele, hvoraf jeg særligt husker basunernes smukke og delikat animerede spil.

Smalkost

De fire sangsolister var hentet fra udlandet og manglede i den grad glød. Den schweiziske tenor Mauro Peters bidrag var skolet efter bogen, men klangligt alt for ensartet og udtryksmæssigt fjernt fra tekstens budskab om trøst og fryd. Den tyske bas Christof Fischesser havde til gengæld mere malm og rust, han var villig til at banke af og slynge i de lange guirlander af melismatiske fraser, som Händel for eksempel i arien »Hvorfor fnyser hedninger« smider i kæberne på bassen. Bare han dog ville kigge mere op fra nodebladet. Mere kontakt var der til den britiske mezzosopran Anna Stéphany, og tak for det, men hun lød mere som en korsanger end som den fuldbårne solist, den nøgne orkestersats trængte til i arien »Stig op på højen bjerg«. Den amerikanske sopran Maureen McKay havde mindre at lave i den første af værkets tre dele og tonede desto smukkere og skinnende frem i arien om at lade de tyngede komme til Jesus.

Koret er måske det vigtigste i et oratorium. I disse bibelhistorier repræsenterer det jo os, publikum – mennesket, synderne, der skal frelses via Jesu lidelser. Og amatørkor verden over elsker at få gåsehud over at synge med i Messias. I de senere år er der kommet flere og flere solistisk besatte fortolkninger med én sanger på hver stemme. Men de store masseopførelser med kæmpekor ses også stadig. I Koncerthuset fik vi en mellemløsning med 40 korister, hvilket nogle steder var i underkanten, så den kendte passage, der på engelsk hedder »For unto us a child is born«, blev let (Händel beder da også om et lille kor her, red.), men også kaloriefattig. Anderledes revet med blev man af den dramatiske fuga »Ved hans sår blev vi frelst« og den efterfølgende sats »Vi flakkede om som får« med skønt understøttende basuner og horn. Men i det store og hele sukkede jeg alt for ofte efter, at Fabio Luisi bad alle medvirkende om at give mere. I stedet fik vi smalkost.

’Messias’ som tagselvbord

Georg Friedrich Händel (1685-1759) forlod sit tyske hjemland for at bosætte sig i London i 1712, hvor han også endte sine dage. Umådelig popularitet og sans for at tilpasse sig markedets ønsker evnede han, også når krisen kradsede. 40 italiensk inspirerede operaer og næsten 30 oratorier nåede han at skabe, dertil orgelkoncerter, concerti grossi med mere. I 1741 komponerede han Messias i en ruf på under en måned, inklusive lidt genbrug fra sine tidligere værker, og han omarbejdede partituret et par gange senere. Man har for vane at betragte Messias som et tagselvbord af komponenter, hvad angår, om man vil opføre alle tre dele eller blot uddrag fra dem, og hvordan kor og orkester skal være. At beskære værker kender vi ellers mest fra operaen, hvorimod man næppe kan forestille sig at behandle Beethovens symfonier eller Stravinskijs Le Sacre du Printemps på samme måde. I barokken havde man en langt mere pragmatisk ad hoc-tilgang til orkesterbesætning. Og da den fulde versions omkring toenhalvtimes varighed kan være en for tung omgang ikkescenisk musik, giver det mening eventuelt at springe passager over.

Ført op til Mozarts tid

Mozart var kun tre år gammel, da Händel gik bort. På en af sine mange udlandsrejser som barn hørte han musik af englændernes elskede tilflytter, men først over ti år senere begyndte hjertet at brænde for barokken – som nu ellers blev betragtet som håbløst umoderne.

Interessen for værker som Händels oratorier og Bachs Das Wohltemperierte Klavier kom via den kejserlige bibliotekar Gottfried van Swieten. Samme herre med de gode forbindelser introducerede også Beethoven til Händel, som ligeledes kom til at sætte ham højt. Van Swieten mønstrede finansiering fra mæcener, så Mozart blev hyret til at omarbejde tre af oratorierne, eller rettere oppifte, heriblandt Messias i 1789. Den oprindeligt sparsomme besætning af strygere, continuo, trompeter, oboer og pauker supplerede Mozart respektfuldt med fløjter, klarinetter, horn og basuner. Der var i forvejen etableret en tradition for at opføre Händels populære oratorie, men Mozarts udgave har boostet udbredelsen. Havde han levet længere, var det sandsynligvis ham, og ikke Felix Mendelssohn, der var blevet den næste store oratoriekomponist.

Händels ’Messias’ med DR SymfoniOrkestret, DR KoncertKoret, sopran Maureen McKay, mezzosopran Anna Stéphany, tenor Mauro Peter, bas Christof Fischesser, dirigent Fabio Luisi. Information var til opførelsen den 3. december

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Bjarne Bisballe

Nu har jeg stiftet bekendskab med tre anmeldelser af denne koncert, som jeg ikke selv var tilskuer til.
1 fabelagtig dirigent og fabelagtige solister
2 kedelig dirigent og fabelagtige soliste
3 kedelig dirigent og kedelige solister

Bjarne Bisballe

PS Jeg hørte den dog i radioen: Fabelagtig dirigent og fabelagtige solister. Orkesterte: På toppen, som altid.

Maj-Britt Kent Hansen

Ikke hørt koncerten, men som med mange andre anmeldelser (bøger, film, kunst) har jeg konstateret, at der for f.eks. Politiken og Information normalt gør sig det gældende, at når den ene er begejstret, er den anden det modsatte.

Gælder også denne koncert.

Tröste dich, mein Madsen
aldrig til en koncert du har derhjemme på plade/CD med musik, du har lyttet til siden din barndom/ungdom og læst ikke anmeldelser, de bekræfter dig kun i den visdom, at intet senere vil overgå ’den første kærlighed’ …
Hvad man i ungdommen nemmer, det man i alderdommen ej forglemmer - Messias skal høres i en indspilning af for længst afdøde Karl Richter fra München – den fornemste Händelfortolker vi selv i den formørkede provins kunne bestille hjem fra Tyskland via den lokale boghandel - ude i ’den rådne banan’, I ved, hvor man ikke kunne regne med, at der nogensinde kom et rejsende symfoniorkester til sognet, og slet ikke med en professionel besætning …

https://www.youtube.com/watch?v=LRzheVXIwhI

I dag overgår ingen Emanuelle Haïm som Händelfortolker. https://www.youtube.com/watch?v=nGa8Q6I05V0

Hverken engelske eller franske orkestre kan spille musik af klassiske tyske komponister, basta! ...

Nu er Händel ikke klassiker, men barok, og dertil italiensk barok. Bach er tysk og helt anderledes.

Undskyld, jeg tog fejl, Bach er jo hovedsageligt konstrueret på Pergolesi.