Læsetid: 4 min.

Multikulturelle droner

To nye musikalske samarbejder viser, hvor langt man kan komme med empatisk opmærksomhed. Hvor Radiohead-guitaristen Jonny Greenwood er taget til Indien for at samarbejde med en israelsk sangskriver og 19 indiske musikere, improviserer Daedelus sig vej ind i jazzgruppen Kneebodys univers
I det historiske Mehrangarh Fort lod en israelsk sangskriver, indiske musikere og Radioheads Jonny Greenwood deres musik smelte sammen til albummet ’Junun’.

Atul Loke

11. december 2015

Musikerne fra The Rajasthan Express sidder i en rundkreds på puder på gulvet i maharajaens fort. Tanpura-spillerne slår en vibrerende dronisk klang an, en lille væg af lyd, som de andre musikere kan lægge sig op ad. Israelske Shye Ben Tzur falder ind på sin guitar og spiller en rytmisk figur over få toner, der passer med dronen. Imens sidder Radioheads Jonny Greenwood i en mørk krog af lokalet. Han flytter fingrene rundt på sin guitars gribebræt. Men uden at spille. Han nikker med hovedet. Kigger rundt. Lytter. Indtil han lige så stille sniger sig ind med en figur, som lige nøjagtig tilføjer det, han skal bidrage med.

Scenen kan man se i Paul Thomas Andersons dokumentarfilm Junun, som handler om indspilningsprocessen af albummet, der har samme navn, og som bare er ét eksempel på, at popmusikken boomer af samarbejder, hvor musikere hooker op med hinanden for at blande sonisk blod. Alt tyder på, at musikalske collaborations er profitabelt – se bare på danske MØ og det elektroniske band/producerkollektiv Major Lazer samt DJ Snake, der det seneste halve års tid har hittet i hele verden med nummeret »Lean On«.

Men hvor musikalske samarbejder inden for vestlig mainstream ofte er relativt ligetil, fordi de forskellige musikere grundlæggende kommer fra samme tradition, er der nogle samarbejder, der er så stilmæssigt grænseoverskridende, at de kræver det størst mulige opbud af musikalsk sensitivitet.

Sådan et samarbejde er det nye af slagsen imellem israelske Shye Ben Tzur, britiske Jonny Greenwood, som er kendt fra Radiohead, og den indiske gruppe The Rajasthan Express. Her er der utroligt meget at holde styr på. Og resultatet af samarbejdet, pladen Junun, er derfor netop et kunststykke udi musikalsk sensitivitet fra alle de medvirkende.

Musikalsk empati

Junun er indspillet i det historiske Mehrangarh Fort bygget omkring 1460 i Jodhpur i ørkenstaten Rajasthan i Indien, hvor Maharajaen af Jodhpur faciliterede optagelserne. Og rent kunstnerisk er denne setting meget passende. For pladens musikalske fundament er baseret på musiktraditioner, der trives i Rajasthan, som i sig selv rummer en multikulturel blanding af blandt andet muslimske og hinduistiske traditioner.

Shye Ben Tzur, som har skrevet musikken på pladen, er vokset op i Israel, men tog for lidt over ti år siden til Indien for at studere klassisk nordindisk musik, hvilket han gjorde, indtil han blev optaget af den mere mystiske sufimusiktradition qawwali, som blandt andet er kendetegnet ved lange dronesekvenser.

De 19 medlemmer i The Rajasthan Express kommer desuden fra forskellige musikalske baggrunde. Sangerne er oplært i qawwalitraditionen. En række af musikerne kommer ud af et miljø af muslimske musikere, der spillede for de hinduistiske maharajaer, og som derfor lægger vægt på underholdning i deres musik. Og blæsersektionen er fra en tradition forbundet med den britiske kolonimagt, hvor de traditionelt har spillet til forskellige ceremonier.

Og sidst men ikke mindst er der så Jonny Greenwood, som i kraft af sit arbejde med det britiske rockband Radiohead allerede er en legende inden for vestlig rock – og en fornyer af samme. På Junun bidrager han med guitar, bas, keyboards og programmerede trommer, og så vidt jeg kan gennemskue, har han også været helt central i forhold til at producere pladen.

Det fantastiske ved Junun er, at det, der først og fremmest kommer til udtryk, er en gensidig lydhørhed og musikalsk empati fra alle i lokalet i maharajaens fort. Musikalsk empati, som kan høres i hvert enkelt lille anslag på trommernes dyrehuder, som kan høres i tanpuraernes strenge, som kan høres i basspillet og trommeprogrammeringen, og som kan høres i vokalerne – uanset hvilket sprog, der bliver sunget på.

De manglende akkordskift i qawwalimusikken har været en øjenåbner for Jonny Greenwood, har han udtalt. Og det var meget vigtigt for ham at undlade at presse akkorder ned over musikken.

De fleste af numrene på Junun er således holdt over droniske grundtoner, som melodierne bevæger sig frit hen over. Men enkelte steder sniger der sig alligevel akkordprogressioner ind, som for eksempel på nummeret »Chala Vahi Des«. Og her skinner Radiohead-guitaristen igennem med en signaturfigur, der markerer akkordskiftene. En figur, der godt kunne have været på et af Radioheads albums, og som får nummeret til at lyde en lille smule mere som et vestligt popnummer. Men det er samtidig udført så subtilt, at det ikke stikker ud fra resten af pladen.

Det understreger derimod den sublime fintfølelse, som hele samarbejdet er skabt ud fra, hvor musikernes forskellige baggrunde bidrager til en sammenhæng, der er større end den enkelte tradition. Og hvor det at lytte er lige så vigtigt som det at blive hørt.

Vellykket sammensmeltning

Et andet aktuelt samarbejde er den musikalske fusion af jazzgruppen Kneebody og den elektroniske musiker Daedelus. Deres nye plade Kneedelus er ikke resultatet af et helt så grænseoverskridende kulturmøde som Junun, for deres baggrunde er mindre forskellige. Også fordi saxofonist Ben Wendel og Alfred Darlington, som går under kunstnernavnet Daedelus, kender hinanden fra deres high school-dage, hvor Wendel øvede saxofon i badeværelset ved siden af Daedelus’ studie og ofte blev inviteret til at spille med på et af Daedelus’ numre.

Men i mikset imellem det elektroniske og jazzen og i deres lydhørhed i de improviserede stykker, kommer samarbejdet virkeligt også til sin ret. Også fordi Daedelus’ elektroniske bidrag ligeledes er improviserede og dybt belevne.

Så ligesom navnet på pladen er en sammensmeltning af henholdsvis jazzgruppen Kneebody og den elektroniske musiker Alfred Darlingtons kunstnernavn Daedelus, er musikken en vellykket sammensmeltning af den yderst organiske og spillede jazzmusik på den ene side og den elektroniske musik på den anden. Kneedelus er dermed også et stærkt vidnesbyrd om, hvor langt man kan nå ved at lytte til hinanden.

Shye Ben Tzur, Jonny Greenwood, The Rajasthan Express: ’Junun’ (Nonesuch Records) – processen med at lave pladen er i øvrigt foreviget i Paul Thomas Andersons dokumentarfilm ’Junun’.

Kneebody, Daedelus: ’Kneedelus’ (Brainfeeder)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu