Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

’Mit navn er Michael Menneske’

Peter Rewers har arkivarens omhu, detektivens iver efter at vende hver en sten og oveni en lydhørhed over for poesi. Det er der kommet en pænt læseværdig biografi om Hvidovredrengen og verdenssønnen Michael Strunge ud af
Michael Strunge i en af sine tv-optrædener. På kun syv år skrev han elleve digtsamlinger plus det løse. Og så er Strunge den evigt unge; han var ung, da han debuterede i 1978, og han var stadig ung, da han døde. Han var de mytiske 27 år ligesom musiklegenderne. Han var digter i vi-form og påtog sig at tale på en hel generations vegne. 
 Arkivfoto
Kultur
5. december 2015

Michael Strunge er en god historie. Der knytter sig et væld af helt særlige begivenheder til netop ham. F.eks. skrev Michael Strunge allerede som 16-årig i et brev: »Jeg har faktisk tænkt at blive forfatter – helt alvorligt,« og da han sendte sine første digte til Hvedekorn og Poul Borum, sendte han ikke et par stykker, men 200 (skrevet i hånden). På kun syv år skrev han elleve digtsamlinger plus det løse. Og så er Strunge den evigt unge; han var ung, da han debuterede i 1978, og han var stadig ung, da han døde. Han var de mytiske 27 år ligesom musiklegenderne. Han var digter i vi-form og påtog sig at tale på en hel generations vegne. I hans debutsamling Livets hastighed fra 1978 står der: »Nu/står den nye generation frem på scenen.«

Ordene »på scenen« skal man også hæfte sig ved, Michael Strunge var iscenesætter og selviscenesættende. Han var en del af punkens fødsel i Danmark sidst i halvfjerdserne, og han var også med til at tale om punkens død efter kun fem år. Han erklærede som en anden rockstjerne i forbindelse med udgivelsen af Væbnet med vinger (1984), at nu var det slut med – ikke koncerter, men – flere digtsamlinger fra hans hånd. Han var Hvidovredreng og verdenssøn. Han var seer og satiriker, som Bo Green Jensen har beskrevet ham. Han var »brændpunktet af et naturtalent«, som Søren Ulrik Thomsen har kaldt ham.

Han spillede forskellige roller, fandt på anagrammer, Marcus Hitengel var et af dem, og som Simon Lack udgav han i 1985 digtsamlingen Verdenssøn, som han som Michael Strunge anmeldte i Politiken. ’Michael Strunge’ var jo stoppet med at skrive digte. Han kunne have været hovedperson i en brevroman, og selvfølgelig måtte Lilian Brøgger tegne Goethes unge Werther som en Strunge i København i 2010, da klassikeren blev genudgivet. Romantisk og romantiker var han nemlig også: Da Strunge første gang så kæresten Cecilie Brask, var det i et tog på vej til Berlin til Bowie-koncert. Strunge satte sig for hendes fødder og skrev et digt til hende.

Sådan en god historie er naturligvis svær at skrive, uden at myten tager over, men det er faktisk lykkedes for journalisten Peter Rewers (f. 1977), der omhyggeligt har brugt Det Kongelige Biblioteks arkiv med Michael Strunges efterladte papirer (skolestile, dagbøger og breve især), talt med digtervenner og Strunges nærmeste og ikke mindst læst Strunges digte.

Kun et ord

Rewers læser på én gang tekstnært indenad og biografisk, her er det Strunges linje »Jeg er kun i digtet som et ord«, Rewers udfolder: »Den sætning kan læses som selve definitionen på Strunges eksistens. Hans jeg var kun i digtet. Godt nok relativeret som kun et ord, men digte er kun ord, kan det hævdes; […] Strunge både ønsker og drages naturligt mod et ultimativt poetisk nærvær samtidig med, at han […] forsøger at tilkæmpe sig den nødvendige distance. For ikke at forblive i digtet.«

Biografien slutter ved Strunges manuskript til en digtsamling, han aldrig indleverede til udgivelse. På Strunges egen skitse til forsiden står der med guldbogstaver »Michael Menneske!«. Det udsagn har biografen Rewers taget til sig. 80’er-englen får lov at stå i kulissen. Rewers interesse er mennesket og digteren Strunge.

Vi er alle skuffede

Biografien portrætterer også Strunge som brevskriver. Rewers citerer ødselt fra brevene, nærlæser dem samt de breve, Strunge modtog fra andre. Især brevvekslingen mellem Peter Laugesen og Strunge er en gave. Godt, at Strunge havde en Laugesen til ind imellem at skrive til ham: »Now junior, beHAVE yourself!«

Og godt i det hele taget, at vi har Laugesen, hør bare her fra samme brev fra 1984, hvor Strunge har erklæret, at han stopper som digter: »Det er fanme da helt klart, at du må være skuffet i dine dybeste forventninger, men det er vi alle sammen – og derfor behøver digtet da ikke blive et ’job’ f.eks. – men samtidig synes jeg ikke, man kan påtage sig at slæbe en større del af poesien videre og så bare smide den på jorden, fordi idioterne, som altid, misforstår det hele. Der findes faktisk sådan noget som et socialt ansvar. Hvad vil du gøre med den del af det? (Den er jo stor, og du har selv raget den til dig!).«

Kunstneren som gal mand

Strunge var spændt ud mellem den kollektive bevægelse og egne bevægelser. Mellem at ønske at forsvinde som digter, og så at være blevet så synlig, mellem at dyrke digtermyten og destruere den.

Strunges tragiske sygdomshistorie hører med til helheden, og det er måske her, Peter Rewers bevæger sig allermest fintfølende. Kunstneren som gal mand og outsider interesserer ham ikke, ligesom han tager Strunges alvor på tv-skærmen i 1981 i Kulturrevyen, da han læste op fra »en ny bog, der formentlig kommer til foråret: Nigger« netop alvorligt.

Et kort glimt fra den oplæsning var sjovt nok med forleden fredag i en quiz med Jakob Riising. Efter Strunges ord: »Selv den mest blegfede dansker indstøbt i beton foran fjernsynets similibål kan ikke løbe, sove, æde eller ræbe sig fra, at han inderst inde er sort og oprindeligt stammer fra Afrika […] Ja, jeg er neger,« løftede Riising brynene og sagde: »Ja, så fik man én på poesiopleveren dér.«

De bryn og de ord viser meget godt, hvor ubekvem poesien kan være lige der midt i primetime – og at det ubehagelige nok skyldes, at den er nødvendig. At Strunge var helt nødvendig. Riising er meget sød, men vi mangler Strunge. Godt, at vi nu i det mindste har Rewers biografi.

Peter Rewers: Michael Strunge – Digtning og virkelighed. Gyldendal. 480 sider. 350 kroner.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her