Læsetid: 3 min.

Ny musikhistorie er ambitiøs og smittende

Søren Schauser fletter sin erfaring som avisanmelder og akademiker sammen i et øreåbnende og underholdende bud på en europæisk musikhistorie
3. december 2015

»Gå hen til et åbent flygel. Træd forsigtigt på højre pedal og hold den nede. Læg hovedet ind over strengene og råb en kort og kraftig lyd. Strengene svinger med! Velkommen til magi hjemme på gulvtæppet. Man hører et naturtro aftryk af sin egen stemme og genhører sit eget råb.«

Søren Schauser evner at fortælle uhyre præcist. Hvor mange andre ville bruge sætning efter sætning på at beskrive en given ting, rammer forfatteren plet i første hug. Selv uden ét eneste foto eller grafisk illustration fænger hans jordnære sprog med en humoristisk undertone, som ikke mindst Berlingske-læsere vil genkende.

Pudsigt nok har Schauser engang betegnet kulturradikale avisskribenter som havende travlt med at mene noget, men det værdiladede praktiserer han også i høj grad selv i Klassisk! Europæisk musikhistorie fra begyndelsen til 1900. Og heldigvis da. Det klæder nemlig hans beretning om udviklingen fra enstemmig kirkesang til polyfoni, trubadurer, fødslen af opera og symfonisk musik, universalstil vs. genidyrkelse og så videre frem til Johannes Brahms død i 1897.

Mere subjektiv er Schausers musikhistorie dog heller ikke, end at han følger musikfagets konsensus og gør opmærksom på, når lejrene deles. Fuldtræfferne kommer side efter side såsom hans definition af tonekønnet mol: »Mol er ikke bare lyden af mørke og melankoli. Mol er i første række lyden af menneskelig indgriben,« lyder det med Schausers vanlige fynd.

»Mol er mere kunstig (end dur, red.) og dermed udtryk for en vilje. Richard Strauss åbner sin storslåede Also sprach Zarathustra fra 1896 med tre mægtige naturtoner og tvinger et øjeblik senere en stor terts ned til en lille. Han bytter som ved et lynnedslag dur ud med mol og menneske. Forskellen på dur og mol minder om forskellen på natur og kultur.«

Imponerende overskud

Schauser formår på 429 sider at få overraskende meget med af musikhistorien perspektiveret af almenhistoriske hændelser. Vi kommer både forbi Florintine Cameratas overtagelse af vokalmusikkens dagsorden ud af armene på den katolske kirke, genoplivning af tidligere tiders musik anført af Mendelssohn, en pudsighed som organistens vigtige assistent bælgetræderen, og ikke mindst går forfatteren i dybden med et selvopfundet begrebspar om 1800-tallets ophedede debat, som han kalder dyrkelsen af linjen i modsætning til farven og nuancerer sondringen fornemt undervejs med de konkrete komponister og værker.

Forbilledlig formidling

Vægtningen af de forskellige komponister er til fordel for de tanketunge. Kapitlet om Richard Wagner fylder 31 sider, hvorimod det om Giuseppe Verdi er på blot syv. Her savner jeg et mere fyldestgørende bud på Verdis geni.

Schausers favorisering ses også i kapitlerne om henholdsvis Mozart og Beethoven med hans forbehold over for sidstnævnte. Men det skæmmer, at Beethoven ret ofte benævnes »den døve« - som om forfatteren vil nedgøre komponisten eller retfærdiggøre sit synspunkt, at Beethoven »mister muligvis nogle af sine evner« i sin sene skaberperiode. Taget i betragtning af de mesterværker, som Beethoven begik i netop den periode, mener jeg ikke, at det burde være nødvendigt at påminde læseren om hørelidelsen.

Men alle andre steder fryder man sig over viddet og humoren i Schausers pen.

Han fik orlov fra Berlingske til at arbejde på bogen, så det må være, fordi han slap op for tid, at han stoppede ved år 1900. Som begrundelse skriver han, at »snittet« skyldes, »fordi så mange tendenser løber ud lige ved det store sekelskifte«. Det kan der være noget om, men manden har specialkendskab til avantgarden og har skrevet ph.d. om Per Nørgård. Et bind 2, der på samme vis åbner vores ører for senere musikalske strømninger ville være særdeldes velkomment!

Nærværende udgivelse er sprængfuld af indsigt og gode tip til videre lytning og skal hermed anbefales varmt til både nytilkomne musikelskere så vel som veteraner.

Søren Schauser: ’Klassisk! Europæisk musikhistorie fra begyndelsen til 1900’. Berlingske Media Forlag / Peoples Press. 429 s. 349,95 kr.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jørgen M. Mollerup

Beethovens gale kvartetter, de sene klaversonater og Missa Solemnis er noget af den største musik, der er skabt. Wagner var jødehader og hans germanske univers forskruet.