Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Det sidste måltid

Det er ikke uden humor, når Mathias & Mathias udstiller menneskelignende stålskulpturer bagt ind i brød, selvom der også hele tiden er noget mere på færde. For mad er ikke bare mad – mad er tro, magt, religion, politik
Kultur
11. december 2015

Dumplings hedder kunstnerduoen Mathias & Mathias’ udstilling, som i øjeblikket kan ses på Last Resort Gallery i København. Det er egentlig en pudsig titel. Ikke kun på grund af ordet i sig selv, der smager mere af kinesisk gadekøkken end af københavnergalleri; men også fordi der slet ikke ser ud til at være nogen dumplings i udstillingen. Eller wontoner, ravioli, gnocchi og andre små, fyldte madvarer for den sags skyld. Alligevel spiller mad og madvarer en central rolle i det lille gallerirum, hvor en anden slags sælsomme objekter har taget bolig: antropomorfe stålskulpturer, der ligger på gulvet eller står lænet op ad væggen. Nogen af disse stålskulpturer er delvist indbagt i franskbrød og baguettes. Som en slags uspiselige kunstdumplings. Titler som »Lying«, »Painting«, »Walking« understreger skulpturernes menneskelighed.

Rundt om i rummet ligger mindre ståldele på gulvet, som alle er betitlet »Dumplings«. Måske er de faldet af de større stålskulpturer og tabt på gulvet i en proces af kollaps og sammenfald. Eller måske er de ved at samle sig og forme sig til noget andet og større. Indimellem er der blevet plads til andre madvarer som kinaradisser og gulerodsjuice.

Kunstnerduoen Mathias & Mathias, som består af Mathias Dyhr og Mathias Toubro, har en virkelig god forståelse for at arbejde med rum, og selvom der er tale om en række enkeltværker, er det, som om en samlet fortælling viser sig. Om sammenfald og opstandelse, om madvarer, varighed og forgængelighed. En fortælling, der ikke direkte sættes ord på i udstillingen, men som de dagligdags madvarer og antropomorfe stålskeletter, der foretager sig helt hverdagslige ting, er med til at sætte i gang hos den besøgende.

Barokke stillebener

Dumplings er ikke Mathias & Mathias’ første installatoriske udstilling. Og heller ikke den første, der på en eller anden måde handler om mad. For et par år siden vakte de to kunstnere opsigt, da de i udstillingen Ricotta installerede to geder (med alt hvad de behøvede) i det nu hedengangne udstillingssted BKS Garage i Carlsbergbyen. Sidste år lavede de så installationen Ribollita i Ringsted Galleriet, som bestod af et stort springvand støbt i beton og med en vandstråle, der konsekvent sprøjtede lidt for meget ved siden af og ud på gulvet. Med reference til en slags barok havearkitektur var der ved springvandet placeret en lille bænk, så man kunne sidde og tage et kig ud over de planter, nødder og frugter, der var samlet til en kæmpe-ribolitta, som er navnet på en toscansk bondesuppe kogt på gammelt brød og måltidsrester.

I Dumplings er der en anden form for subtilt barokt billedsprog på færde. På væggene hænger en række små malerier af grøntsager som icebergsalat, tomater og løg. De er små, helt simpelt udført og trækker tråde tilbage til barokkens bodegones – de stillebenmalerier af madvarer, som eksempelvis den spanske maler Francesco de Zurbarán er kendt for i dag. Her får tilsyneladende ubetydelige objekter og madvarer hovedrollen for refleksioner – ligesom i Mathias & Mathias’ udstilling. Mad er ikke bare noget, vi spiser. Det er noget, der fortjener opmærksomhed, for det er både politik, magt, tro og religion.

Politiske dumplings?

Selvom mad måske indimellem bare er mad, ligesom en grøntsag ofte bare er en grøntsag, så er der hele tiden mere på færde i Dumplings. Ligesom Zurbaráns madbilleder blev malet ind i en større, religiøs kontekst, kan heller ikke Mathias & Mathias’ udstilling undsige sig religiøse eller spirituelle konnotationer. Med de menneskelige stålbrød er det svært ikke at lade tankerne falde på brødet som symbol på Kristi legeme i den kristne nadver. Eller brødet som det, man deler med næsten, der ikke har noget.

Det er bestemt ikke uden humor, når Mathias & Mathias udstiller – det er faktisk ganske fornøjeligt og lidt fjollet – men det føles hele tiden, som om der er noget mere foruroligende, der ligger under.

»Vi bliver, hvad vi spiser,« står der i introduktionen til udstillingen, men hvad betyder det egentlig?

Når man har set Dumplings i Borgergade, skal man unde sig selv at slentre ned til Bremerholm ved Magasin, hvor Mathias & Mathias er med i gruppeudstillingen In Vitro. En udstilling, som finder sted i syv gamle og mere eller mindre hærgede udstillingsmontrer ud til vejen. Her er det politiske budskab måske endnu mere eksplicit i værket »Ship of Fools« – et narreskab lavet i papmache, som langsomt vil forgå i udstillingsperioden, er ved at synke i blå bølger. Synkende skibe, narre og mad – det hele er lidt sjovt i selve det visuelle udtryk, men gravalvorlige perspektiver titter frem bag humoren.

Mathias & Mathias – ’Dumplings’. Last Resort Gallery. Borgergade 2, Kbh K. Indtil den 16. januar 2016. ’In Vitro (studies on entropy)’ kan ses på Bremerholm 6, Kbh K indtil den 31. december 2015

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her