Læsetid: 4 min.

Sikke vi hygger

Mens vi presser citronen er en filmatisering i fire afsnit af de mest udvandede pointer fra 2010’ernes moraliserende livsstilsklummer
Det kniber med replikkerne i ’Mens vi presser citronen’. Flere af dem er mindre troværdige end dragerne i Game of Thrones.

Anne Mie Dreves

18. december 2015

DR2’s adventskalender Mens vi presser citronen skildrer fyrrerne i den øvre middelklasse som en form for anden og endnu ondere og mere lammende pubertet. Lise (spillet af Lisbeth Wulff, der også har skrevet serien), Kim (Rasmus Botoft), Lotte (Ellen Hillingsøe), Søren (Peter Gantzler) og Sigrid (Lærke Winther) har ud over en månedlig madklub det til fælles, at de er helt fortabte i ængstelig selvbevidsthed og anspændte forsøg på at opretholde en afslappet og uhøjtidelig attitude. Selv de mest forventelige sorger og bekymringer – syge forældre, arbejdsløshed, uforløste længsler og ansigtstab – slår dem helt ud af kurs.

De snakker om sex på samme måde som usikre teenagere, der ved, at de vil blive udstødt af flokken, hvis de viser så meget som en flig af sårbarhed. Og de er komplet ude af stand til at vise omsorg og situationsfornemmelse, vist nok fordi perfektionisme, sundhedstrip og sociale medier har ædt al autenticiteten i deres liv op.

Forceret livsglæde

På den måde minder Mens vi presser citronen om de livsstilsklummer, der moraliserer over andre livsstilsklummers moraliseren. Dem, der handler om, at man skal slappe af og droppe de påbud, der stod på samme klummeplads ugen før. Det er et velfungerende system, hvor man skiftevis får at vide, at man bliver slatten af hvede, og at man bliver overfladisk af at overfokusere på den slags.

De fire afsnit slår ned på fire middagsselskaber i madklubben, som har bestået af tre par, indtil Sigrid i det første afsnit bliver forladt til fordel for en ung svensk ph.d.-studerende fotomodel. De to andre par er heller ikke så godt kørende og nyder derfor at have en regulær fiasko, de kan sammenligne sig med. At Søren derudover er tiltrukket af Sigrid slås fast i en håndfuld replikker om, hvor tiltrækkende hun er. Det er ikke en serie, der tillader seerne at gå glip af væsentlige informationer. I Mens vi presser citronen er det at gøre sig umage med madlavningen en afledningsmanøvre fra det faktum, at ingen kan holde hinanden og sig selv ud, og at de lever deres liv på en meget kedelig løgn om altid at være ovenpå. Og det er da også noget værre noget, hvis det eneste man kan finde på at sige til en ven, der lige er blevet forladt, er, at man får rander under øjnene af at ryge, som Lotte gør til Sigrid. Men altså – dragerne i Game of Thrones er mere realistiske end den replik.

Det handler om mennesker, der prøver at forcere en livsglæde (tre gange inden for det første minut siger nogen, at de elsker et eller andet) i stedet for at opføre sig ordentligt, men serien gør sig også selv skyldig i at forcere f.eks. karaktertegningen og konflikterne. De fleste af replikkerne lyder ikke som noget, nogen ville sige, men derimod som hurtig og effektiv formidling af karakterernes karaktertræk, sorger og særheder til seerne. En skilsmisse i en vennekreds kan kaste mange akavede og ubehagelige situationer af sig, men med den hjælpeløshed vennerne lægger for dagen, ser det ud som om, at fyrre år på planeten omgivet af andre mennesker var gået fuldstændig hen over hovedet på disse ellers velfungerende og socialt velintegrerede voksne.

Problemer, jeg ikke kan se

Det er et underligt inkonsekvent fiktionelt univers, hvor referencerne til kulinariske og helsemæssige modediller fyger gennem luften det ene øjeblik, mens hele flokken det næste øjeblik rammes af simultan perpleksitet foran den udfordring, det angiveligt er at udtale (og spise) boeuf bourguignon. Det er simpelthen svært at greje, hvordan tingene fungerer inde i hovederne på de her mennesker og ikke mindst i mellem dem.

Jeg er helt sat af, når der opstår et problem, for jeg kan ikke med min bedste vilje få øje på det. Mest mystificeret er jeg af det problem, der består i, at det ene par synes, at det andet par skal have lavet et nyt badeværelse, fordi toilettet ikke skyller ordentligt ud, men det andet par vil ikke bestille et nyt badeværelse hos det ene pars ven, VVS-Claus, fordi den slags jo er ret dyrt. Det giver anledning til en pinlig stemning, jeg ikke forstår. Fordi Mens vi presser citronen af al magt vil udstille, hvor mange tabuer der er i spil, når perfektionister mødes, virker det ekstra malplaceret og utroværdigt, når der bliver sagt ting som »Hey, skat, vi dropper det der blowjob« bedst som hele forsamlingen står og siger farvel. Søren kommer med den samme vittighed om Helle Helles navn i de første to afsnit. Og apropos hende kunne Wulff godt have pløjet hendes forfatterskab igennem for at se, hvordan man skriver dialoger mellem almindelige forvirrede mennesker, og hvordan det lyder, når en bemærkning falder til jorden, hvad de tit gør i Mens vi presser citronen.

Konerne griner ikke af deres mænds vittigheder, hvad man ved fra Casper Christensen og Frank Hvams Klovn, at der godt kan komme hjerteskærende pinlighed ud af. Mens vi presser citronen er ude på at spidde nogle af de samme fænomener som Klovn: autoritære kvinder og infantile mænd, hykleri, forfængelighed og dårligt parerede ansigtstab. Ditte Hansen og Louise Mieritzs komedieserie fra tidligere i år, Ditte & Louise, gjorde noget af det samme med to kvindelige midtlivskriser i forgrunden.

Mens vi presser citronen er en velmenende satirisk fremstilling af overskudsmennesket i seks forskellige skrækkeligt overfladiske, materialistiske og dødsangste afskygninger. Men i sin iver efter at vise, hvor dårligt det er at bruge sit liv på at opretholde en perfekt facade, er Lisbeth Wulff kommet til at konstruere nogle parodier, der minder lidt om stråmænd.

’Mens vi presser citronen’ sendes søndage kl. 22 på DR2 og kan også ses på dr.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Maj-Britt Kent Hansen
Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu