Læsetid 4 min.

Bøger som kunst

På Den Frie Udstillingsbygning drister man sig ud i en udstilling om kunstnerbøger og kunstnere, som arbejder med kunstnerbøger – med et resultat, der giver smag på meget mere
En grund til det historiske fravær af udstillinger om kunstnerbøger er måske, at det er et vanskeligt medie at udstille. Fotos fra udstillingen

En grund til det historiske fravær af udstillinger om kunstnerbøger er måske, at det er et vanskeligt medie at udstille. Fotos fra udstillingen

22. januar 2016

Kunstnerbogen er ikke et medie, der har været genstand for mange udstillinger på dansk grund. Alene derfor er det prisværdigt, at Den Frie Udstillingsbygning nu viser en udstilling, der sætter fokus på kunstnerbøger. For kunstnerbøger har eksisteret i årevis, og der har endda i de senere år været en markant opblomstring i interessen for det lidt kuriøse fænomen. Men kunstnerbøger er både stedmoderligt behandlet i udstillingsøjemed og i den almindelige kunsthistorie, selv om den grundige publikation Danske kunstnerbøger fra 2013 rådede en smule bod på det. Denne bog gav også dette bud på en definition af kunstnerbogen: det er ikke en bog om kunst, men en bog som kunst.

Udstillingen Kunstnerbøger – Vildt Voksende griber emnet på en original måde. Her er dels det, man mest oplagt forventer, nemlig en pæn samling af kunstnerbøger. Dels er der en mere regulær udstilling med otte yngre kunstnere, der alle har arbejdet med kunstnerbøger, men som her folder sig ud installatorisk eller skulpturelt med afsæt i kunstnerbogmediet. Endelig er der et arbejdende værksted ved Officin, som har indrettet sig med diverse maskiner til bogproduktioner.

Eksklusivitet

Det centrale emne, kunstnerbogen, bliver dermed suppleret med vilkårene for sin egen tilblivelse både æstetisk og teknisk, for kunstnerbogen er naturligvis altid relateret til en større kunstnerisk proces, som ofte involverer andre medier, ligesom den forudsætter en materiel og teknisk fremstillingsproces. Det giver udstillingen variation og dybde med disse facetteringer af kunstnerbogen, men det betyder også, at her måske knap er så meget kunstnerbog at komme efter, som udstillingstitlen signalerer. Hvilket ikke bliver kompenseret af det vildtvoksende, som titlen også giver løfter om, men som ikke rigtig er til stede.

En grund til det historiske fravær af udstillinger om kunstnerbøger kunne da også være, at det er et vanskeligt medie at udstille. Dilemmaet er, at kunstnerbøgerne gør sig bedst i hænderne på en læser, som får lov til at bladre og læse i dem.

De fleste kunstnerbøger er nøje tilrettelagte som en form for rum med en eller flere veje igennem, så meningen går tabt, hvis man ikke kan få lov til at bevæge sig ind i dem. Men da kunstnerbøger ofte både er sjældne, eksklusive og skrøbelige, må de beskyttes mod læseren, så det er yderst sjældent, man på udstillinger får mulighed for at have dem i hænderne.

Det dilemma har KunstnerbøgerVildt Voksende ikke fundet nogen løsning på. De udstillede kunstnerbøger er godt beskyttede i montrer, så publikum enten bliver præsenteret for en forside eller et enkelt opslag i bøgerne.

Det er en meget frustrerende måde at opleve kunstnerbøger på, og i forhold til intentionerne bag især de tidlige kunstnerbøger fra 1960’erne og 1970’erne er det direkte paradoksalt, da ideen for mange kunstnere var at sikre billig masseudbredelse og modvirke den originalitetsfetichisme, der knytter sig til mere konventionelle medier såsom maleri og tegning.

Sirligt ordnede genstande

Kunstnerbøger – Vildt Voksende bliver afdelingen med kunstnerbøger præsenteret som et ’arkiv’, men det er en forkert betegnelse, for egentlig sker der en ophøjelse af objekterne, så de snarere fremstår som æstetiske genstande end som arkivalier. Det bliver underbygget af, at hver montre er helliget værker, der tilhører en specifik samler, som om ejeren af værkerne var vigtigere end værkerne selv. Det giver mening i de tilfælde, hvor det er de udstillende kunstneres samlinger, fordi de i deres udstillede værker relaterer sig til bøgerne. Men hvorfor skal de øvrige indlånte kunstnerbøger også henføres til deres ejere?

De otte udstillende kunstnere bidrager med arbejder, som mere eller mindre direkte kan henføres til aspekter af kunstnerbogen. Mest vellykket er det hos Mette Winckelmann, der har samarbejdet med grafisk designer Anni’s (Anni Vester-gaard) om en større gulvinstallation, Hjælpens sten. Grafiske tryk i store formater og genstande såsom døre, mursten og vinduer ligger sirligt ordnet på gulvet.

Grafikken viser sig at være 1:1-aftryk af genstandene, og genstandene viser sig at være arkitektoniske elementer fra kvindeinstitutioner som Dannerhuset, Magdalenahjemmet og Klostermosegaard. Formelt og konceptuelt stramt og med tydelige ’søsterlige’ forbindelser til de kunstnerbøger, man finder i Anni’s og Winckelmanns montre.

Gnubberi

Et andet fint bidrag er Lea Porsagers Masturbatory Powertools, som blandt andet består i horisontale soft sculptures med karakter af lige dele senge og offerbænke, udstyret med mindre objekter, der titlen taget i betragtning får et obskønt præg trods deres komplet abstrakte formsprog. Porsagers abstrakt-erotiske fabuleringer tager også klart afsæt i kunstnerbøgerne i hendes montre, som blandt andet rummer et opslag med Niki de Saint Phalles Hon og to japanske pornoblade.

Lea Porsagers skulpturelle værker ledsages af en kunstnerbog – eller masturbationsblad, som hun selv kalder det – med titlen Slit, som hun løbende producerer i udstillingsperioden. Porsager benytter i øvrigt som den eneste af de deltagende kunstnere nutidens pendant til kunstnerbogen, for så vidt demokratisering og udbredelse er målet, nemlig internettet. På unslit.agency kan man således (efter at have indtastet koden AUBSBBLP) se en god gammeldags blue movie – porno af den abstrakte slags, men stadig stimulerende med alt sit famlende gnubberi.

Et besøg værd

På udstillingens værksted vil der i hele udstillingsperioden blive skabt kunstnerbøger, som vil kunne købes i boghandlen. Værkstedet var nu ikke så aktivt, da jeg besøgte udstillingen, men stod mennesketomt og med en maskinpark af den ældre, retrohippe slags – og sågar sættekasser med blytyper.

Men alligevel et besøg værd, for inde på værkstedet står også to montrer med udklipsmapper af J.F. Willumsen, kunstneren, der i 1898 tegnede Den Frie Udstillingsbygning og – viser det sig – også de montrer, hans udklipsmapper nu er udstillet i. Willumsen samlede på fotos og ordnede dem tematisk på en måde, der i tilbageblik kan tage sig ud som et helt konceptuelt projekt.

Og som med lidt god vilje kan ligne kunstnerbøger eller noget i omegnen.

Kunstnerbøger – Vildt Voksende. Den Frie Udstillingsbygning. Oslo Plads 1. København. Indtil den 16. marts

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu