Læsetid: 4 min.

Krudtrøg og piktåge

Demonstrativt kontrafaktisk, men alligevel dybdeborende undersøgelse af rockstjernen Tordenskjold er hamrende morsom – samtidig med at den formår at slå om i tragedie
’Tordenskjold & Kold’ er en slags ’karetmovie’ og former sig som en turné, hvor Tordenskjold blærer sig med sine bedrifter og boller sine groupies.

Jiří Hanzl

29. januar 2016

Hvordan var forholdet til moren? vil Dr. Mabuse vide. Patienten er tøvende, men efter lidt borende spørgsmål fortaber han sig i et barndomstraume, hvor broren bliver fodret med æblebåde fra morens hånd.

Med blanke øjne erkender han, at den form for moderkærlighed aldrig tilfaldt ham. Og vupti, så er psykoanalysen opfundet.

Faktisk problem: Patienten er Peter Wessel Tordenskjold, og året er 1720. Altså godt et par århundreder før Freud opfandt selvsamme sjælegranskende metode.

Dr. Mabuse (i David Denciks brillant udskridende komiske skikkelse) præsterer også en sær anakronistisk anglicisme, da han konstaterer, at Tordenskjold »tager det ud på tilfældige kvinder« at han lider af en ekstrem tomhedsfølelse. Lige som at de kniplingslommetørklæder, der står på hjernevriderens bord, vist heller ikke fandtes i en Kleenex-æske, som vi kender det fra nyere tids psykologer.

I Erlend Loe og Henrik Ruben Genz’ film bliver Tordenskjold billedet på det moderne menneske, der ikke kan finde retning i livet i en virkelighed, hvor alt det, der før var givet, ikke længere er det. Hvad skal en kriger gøre, når der ikke længere er krig, spørger forfatteren og instruktøren, der sammen med Tordenskjold og Kold leder efter balancen mellem drift og fornuft
Læs også

Den danske instruktør Henrik Ruben Genzs instruktion af og den norske forfatter Erlend Loes manuskript til Tordenskjold & Kold er demonstrativt og underholdende kontrafaktisk. Men filmen forsøger alligevel at komme med sit eget ganske seriøse bud på Tordenskjolds død, der i følge filmen stadig er omgærdet af mystik.

Hvad der ligger fast, er, at han blev dræbt af et enkelt kårdestik, sandsynligvis fra den svenske adelsmand Jakob Axel Staël von Holstein, der var den erklærede modstander i en duel uden for landsbyen Gleidingen i Tyskland. Men Genz og Loe har en anden udlægning af dødsårsagen.

Digter videre på fakta

Det er et spekulativt stykke arbejde, duoen begiver sig ud på med deres film. Naturligvis. Men det resulterer heldigvis i et interessant – og utrolig morsomt – kontrafej af en historisk skikkelse.

Jeg vil ikke gå for meget ind i forholdet mellem fiktion og fakta. Det har jeg ikke forstand på, og det er ikke filmkritikerens job. Men i pressemeddelelsen fortæller produceren Lars Bredo Rahbek i hvert fald, at store dele af filmen er baseret på historisk anerkendte fakta såsom rejseplanen fra Christianshavn over Fyn og Jylland til Hamborg og Hannover samt at det rent faktisk var Georg Otto von Münchhausen – far til den navnkundige lystløgner – der var Tordenskjolds sekundant i duellen. Men Rahbek skriver også, at filmen »digter«.

Sandt nok. Og så fabuleres der helt åbenlyst ved brug af et væld af moderne greb og æstetikker.

Anakronismer er en del af filmens uimodsigelige charme og groove. Der bliver for eksempel sagt »fuck it«, »whatever« og »pis af«. Dantes Den Guddommelige Komedie er »en bøssebog«, mest fordi den savner søslag, og da Tordenskjold ønsker at skaffe sig en hund, læser han bogen Om at vælge hund. Mens lydsporet er præget af 1960’er-inspireret syrerock. Og navneskiltene ligner noget fra et provinsdiskotek i 1980’erne.

»Det var freden, der tog hans liv,« fortæller kammertjeneren Kold på lydsporet. I 1720 er Den Store Nordiske Krig forbi, og efter flere succesfulde heltetogter i kongens tjeneste keder – og horer og drikker – Tordenskjold sig halvt ihjel.

På sin kammertjener Kolds foranledning starter han en korrespondance med en engelsk dame, der er god for 80.000 engelske pund. Og så skal de to potentielle turtelduer mødes i Hannover. Kan Tordenskjold træde ind på fornuftens og dydens sti?

Sædafgang og søslag

Kold siger at Tordenskjold befinder sig i »en piktåge« – som en erstatning for krudtrøg, kunne man tilføje. Eller måske rettere som en medicin mod alt det, som viste sig, når krudtrøgen havde lagt sig. Alle de døde og lemlæstede kroppe. Dét minder hans enøjede soldaterkammerat ham om, og det sker meget passende i form af endnu en seksuel akt.

For kneppet, det bliver der. Når nu Tordenskjold ikke kan få sig bare en lillebitte søkrig, så kan han da i det mindste få noget på den dumme. Den omgående behovstilfredsstillelse er det styrende princip i hans verden. Klassisk maskulin selvdestruktivitet. Eller rockstjerneadfærd, kunne man også tilføje.

Ja, de to hovedpersoners tur sydpå til Tyskland former sig som en turné og en roadmovie i karet, hvor Tordenskjold på et væld af venues blærer sig med sine bedrifter og boller sine groupies. Mens Kold pligtskyldigt står for merchandiseboden med drikkekrus, babykanoner og minislagskibe.

Jakob Oftebro er formidabelt morsom som en infantil og libidinøs Tordenskjold, og Martin Buch er også strålende som den mutte, men trofaste kammertjener. Og de formår begge at bære deres roller over i den mere dramatiske/tragiske del af filmen, hvor komikken må vige for det dybere, mørkere karakterstudium.

Et kammerspil, kunne man næsten sige, om deres indbyrdes brydninger. De changerende dynamikker. Tordenskjolds opportunisme, infantilitet, narcissisme og selvretfærdighed. Kolds voksende harme over sin herres ødsle tilgang til sit korte liv.

Samspillet er lystspillet. Deres pokerfjæs er ubetalelige, deres timing knivskarp og Erlend Loes dialog forbilledligt kortfattet. Oftebro viser stort komisk talent, Buch afslører tragisk klangbund.

Klipningen er fyndig, selvom der er lidt tempoproblemer i filmens sidste halvdel grundet lidt for repeterende scener. Og Genz formår at skifte vægten fornemt fra det komiske til det tragiske. For tilværelsens ulidelige lethed dækker også i Tordenskjolds tilfælde over sort bundfald. Herunder de æblebåde, som undslap den store søhelt.

’Tordenskjold & Kold’. Instruktion: Henrik Ruben Genz. Manuskript: Erlend Loe. (Biografer landet over)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er en god film, men anderledes. Filmen rammer ens følelser på mange planer. Jeg var helt fyldt op, da den sluttede. Glemte jeg var inde at se en historisk film. Den siger meget mere om nutiden end nutidsfilm gør. Det er jo et billede på det, der sker nu rundt om os.
Både Tordenskjold og især Kold spiller super. Måske lidt for meget sex, - men der er jo mange, der lever på den måde.
Ny fed måde at lave historisk film på. Jeg var glad for at slippe for at se en masse søslag og den slags. Det interesserer mig overhovedet ikke. Men personen Tordenskjold har jeg studeret de sidste 30 år, - og jeg netop manglet et bud på hvordan personen Peter Wessel egentligt var skruet sammen. Og ja, jeg er fuldstændig enig i filmens tolkning af ham som en rastløs kriger uden en krig. Måske var han damp, kombineret med fattigdom og en masse traumatiske oplevelser i barndom og ungdom.
Ikke overraskende hvis det går hen og bliver en kultfilm, eller rykker ved den måde vi nu laver historiske film på.