Det er ikke let at være femten

Emmanuelle Richard bedriver elegant fransk romananalyse i debuten ’Letheden’
9. januar 2016

Emmanuelle Richards debutroman, Letheden, er næppe en bog, jeg umiddelbart ville have opsøgt for dens emne, en knap femtenårig piges sommerferiekvaler med at finde en dreng, der kan skille hende af med mødommen, befri hende for familiens omklamring og fattigfine fornemmelser under det alt for dyre ophold i det lejede hus på den mondæne ferieø Île de Ré ud for La Rochelle.

Der behøvedes imidlertid ikke mange sider, før jeg var fanget ind af fortællingens lille magi, dens svævende, skarptskårne lethed, udtrykkets usædvanlighed i den i øvrigt navnløse piges fantasiverden. Der er tale om en eksistentiel pinagtighed i hendes uforløste behov, skamfølelse ved ikke at stå mål med de jævnaldrende piger og drenge, hverken socialt eller hvad udseende angår. En tyk utilfredshed foran spejlet og på vægten. Kort sagt savn af den lethed, som er ordet for romanens tema.

På ferieøen

Det er fortællingen om dagene inden afrejsen fra Paris i bilen med far, mor og lillebror, de fjorten dage på badestedet og den sidste dag, hvor lettelsen eller letheden er ved at indtræffe. Den er delt i tre dele. I de to første taler to stemmer, skiftevis pigen i 1. person, anført i kursiv, og som 3. person i normal skrift. Antydningen af denne splittelse i sind og bevidsthed ophæves til sidst af den roligere fortællen og ræsonneren, der virker som en objektivering af hendes verdensbillede. Et løfte.

Anonymiteten består ikke desto mindre. Kun bipersonerne får navne, således to mere velhavende veninder fra skolen, Claire og Louise, og en til allersidst, der vil vide, om hendes projekt er lykkedes, Carole, ikke nærmere præsenteret. Vigtigst, som et navn, der allerede i bogens første linjer og senere et par gange undervejs nævnes, sandsynligvis også fra klassen, Antoine, som har taget livet af sig selv ved at springe ud fra den himmelhøje Pont de Normandie.

Også andre punktvise ledemotiver bruges – som understregning af angst, savn, længsel, trøst – f.eks. et fotografi, hun har klippet ud af et magasin, af et ukendt søskendepar, Sonia og Sacha, han med et smukt hår ned over den nøgne ryg. Han ligner hendes elskede lillebror. Dette krøllede billede går hun med i lommen som en fetich.

Der hersker i det hele ingen alvidende fortæller eller bevidsthed. Alt er konkret, lutter nærvær, pludselige impulser, associationer, irritationer, rødmen, blegnen, vidåbne sanser eller krampagtige hæmninger. Og gennem det hele, seksualitetens påtrængenhed. »Så langt hun kan huske tilbage har hun altid tænkt på sex. Hendes far har sagt at hun vil kunne mærke det, når hun er klar. Han tager fejl. Hun har følt sig klar i århundreder.«

Søndage

Så hvordan får hun skubbet tiden af sted? »Endelig er der søndagene. De intetsigende, klistrede, gustne søndage, der allerede er trætte af ugen, der skal komme. Søndagstomhed. Søndagslur.« Og ferierne, som ligner hinanden, nærmest uendelige, som de gabende søndage.

Derfor drømmer hun om lidenskab, om tyrefægtere som herligt voldsomme elskere i prægtige dragter. Der er fodboldstadion, og der er cirkus på ferieøen, på banen ser hun flokke af drenge, ustyrlige med nøgne overkroppe, og ved cirkus rovdyr i bure. Blodet brænder med kroppen i indre kaos.

Drenge er der alle vegne, spejdende, opsøgende, forfølgende, piftende i morsomt, underfundigt skildrede scener af kontaktforsøg, påtagen utilnærmelighed, kroppe i splid med sig selv. Men endelig udskilles to af dem, ’drengen’ kaldes han bare og hans kammerat Mathieu. Og drengs og piges forsigtige tilnærmelser forstås omvendt proportionalt med deres begær. Pludselig fjernhed, småsten på ruden i stedet for omfavnelse. Er man ønsket eller uønsket. Men hun ser omsider et nyt ansigt i spejlet, fremmed for hende selv. Sommerens resultat. Noget er sket. Ingenting er sket. Meget er forandret. En lethed?

Den nu 30-årige Emmanuelle Richard skrev en børnebog før denne roman, som er meget litterært bevidst og talentfuldt iscenesat i et frodigt voksende og velvoksent sprog af megen ublufærdig finesse. Hun har indsigtsfuldt gjort et trivielt tema over den ulidelige lethed vedkommende.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Ny bog

Letheden

Emmanuelle Richard

Oversat af Ann-Jette Caron

Forlaget Etcetera

320 sider

300 kr.

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu