Lyden af litteratur

Radiobølgen har været over os i et godt stykke tid efterhånden, men 2015 blev det år, hvor litteraturen endelig kom til orde i den danske podcastsfære. Spørgsmålet er, om de nye litteraturpodcasts får udnyttet lydmediets potentialer
Radiobølgen har været over os i et godt stykke tid efterhånden, men 2015 blev det år, hvor litteraturen endelig kom til orde i den danske podcastsfære. Spørgsmålet er, om de nye litteraturpodcasts får udnyttet lydmediets potentialer
Molly Wittus/iBureauet
9. januar 2016

Blandt litteraturfolk har man længe beklaget sig over P1’s sparsomme interesse for bøgernes verden. Skønlitteratur på P1 har været kanalens eneste litterære islæt i evigheder. Og selv om det har dedikerede og vidende værter, kan man godt komme til at kede sig lidt, når man får serveret litteraturen tilberedt efter mere eller mindre samme opskrift uge efter uge, år efter år.

Men her i begyndelsen af 2016 er der pludselig flere litteraturpodcasts fra både små og store aktører at abonnere på. Man kan slutte sig til Politikens Bogfolk, bestyret skiftevis af Jes Stein Pedersen og Rune Lykkeberg, hvor der tales om nobelprismodtagere, BogForum og julegavebøger. Eller man kan komme med i den lille boghandel Ark Books’ nørdede bogklub, hvor en ny, engelsksproget titel hver gang tages under kærlig – men også lidt rodet – behandling af en gruppe af boghandlens frivillige. Man kan også høre korte forfatterportrætter i LitteraturNus podcast ved navn LitteraturLyd, eller man kan dykke ned i The Lake Radios timelange litterære saloner, som går under det dragende navn Slutstranden.

Det er fire meget forskellige podcasts, der har set dagens lys. Bogfolk prioriterer aktualitet og interesserer sig for de samme forfattere og tematikker, som Politikens bogtillæg gør. Der er plads til længere og mere nørdede samtaler end i avisen, eksempelvis i deres special- og hyldestudgave om nyligt afdøde Tage Skou-Hansen, men der ligger alligevel en relativt stram journalistisk styring bag programmerne.

Fri taletid

Det samme kan man ikke sige om hverken Slutstranden eller Ark Audio Book Club. Her får folk fri og uhæmmet taletid, og hvis man er så heldig at have læst den litteratur, der tales om, kan det være interessant at lægge øre til, men har man ikke, kan man også føle sig lidt holdt udenfor. Ark Audio Book Club er ellers en ret god idé. Ark Books er en lille og driftig boghandel i Møllegade på Nørrebro, der fører engelsksproget litteratur og afholder litterære arrangementer. Den idealistiske, frivilligt drevne boghandel har været meget i vælten det seneste års tid – først fordi det lykkedes den at få en aftale i hus med Siri Hustvedt og Paul Auster om at udgive seks unikke, håndlavede bøger med hidtil upublicerede tekster af det berømmede newyorker-forfatterpar.

Og derefter fordi én af de seks værdifulde bøger blev stjålet fra Ark Books i sensommeren – i øvrigt en sag, som journalist Sandra Brovall med detektivagtig ildhu har forsøgt at opklare i Bogfolk. Ark Books’ podcast går i al sin enkelhed ud på at lade boghandlens frivillige vælge en bog, som lytteren ideelt set anskaffer sig og læser, før der tændes for podcasten, hvor bogen så vendes og drejes af et lille panel.

De første to udsendelser har Ben Lerners’ Leaving The Atocha Station og Miranda Julys storhit The First Bad Man på programmet, og det er en meget ligefrem tilgang til litteraturen, man mødes med: Her diskuteres først og fremmest romankarakternes psykologi og udvikling, nærmest som drejede det sig om bogklubmedlemmernes intelligente studiekammerat eller sære moster, mens de større linjer ikke rigtig bliver behandlet. Men den auditive bogklub er endnu ved at finde sine ben, og den bidrager med begejstring og fællesskabsfølelse til den litterære samtale, hvilket bestemt ikke er at kimse ad.

Et oplagt rum for oplæsning

Heldigvis giver de nye dansksprogede podcasts lytteren noget, som aviserne og magasinerne ikke kan, nemlig oplæsninger. Slutstranden og LitteraturLyd giver os mulighed for at lytte til oplæsninger af så forskellige forfattere som Ida Marie Hede, Henrik Kabell og Charlotte Strandgaard. Oplæsningen er en væsentlig og meget levende del af den danske litterære scene i dag, men får så godt som ingen opmærksomhed i de skrevne medier. På papiret lever teksten i høj grad sit eget liv i mødet med læseren, mens man i oplæsningen ikke helt kan komme uden om forfatterens intention med sit værk. På den måde lægger oplæsningen en ekstra dimension til det skrevne.

Den nyeste udgave af Slutstranden indledes ret vovet med 10 minutters speedoplæsning af Cecilie Lind, som på imponerende vis formår at holde tungen lige i munden og tempoet oppe i fremførelsen af et uddrag fra sit langdigt Strunk.

Herefter følger en times samtale mellem Slutstrandens vært, Anders Jørgen Mogensen, og Cecilie Lind (der pudsigt nok optræder i alle de tre dansksprogede podcasts) om associationsmønstre, selvopretholdelsesdrift og sproglig musikalitet. Det er nørdet, men også ret herligt, at Slutstranden insisterer på at tage sin tid og give samtalen plads til at forvilde sig ud ad et sidespor og ned i detaljerne.

LitteraturLyd adskiller sig fra de øvrige podcasts; for det første ved blot at strække sig over omkring fem minutter, for det andet ved at være monteret. Dokumentaristen Camilla Pape bruger forskellige lydlige greb til at illustrere tematikkerne hos den forfatter, hun portrætterer. Og så tager hun rundt med sin mikrofon i stedet for bare at placere den på et bord foran et par litteraturkyndige. I det første afsnit, som er med Liv Sejrbo Lidegaard, er vi med forfatteren ude på en café, hvor hun skal læse op, og det klippes sammen med lyde fra Amager Fælled, som hendes debutbog strejfer rundt i. Mens Cecilie Linds forskruede pigethed underbygges af klimprende musik og lyse stemmer, der nynner.

I LitteraturLyd får lyden altså også en del af opmærksomheden, i modsætning til de andre tre podcasts, hvis kærlighed til litteraturen overskygger deres opmærksomhed på lyden. Man må lægge ører til skrattende mikrofoner hist og skramlende stole pist, mikrofonerne er ofte placeret for langt væk fra de talende, og rummene, udsendelserne optages i, har dårlig akustik. Efter at have lyttet til de langstrakte og samtalebårne podcasts er det en lettelse at slå over på LitteraturLyd, som rent faktisk leger lidt med klippesaksen. Og man kan jo håbe, at litteraturnørderne i de andre podcasts efterhånden får følgeskab af nogle lydentusiaster, som kan bringe lidt liv og stemning ind i al snakken. Så ville de litterære podcasts for alvor kunne ride med på radiobølgen.

LitteraturLyd’, ’Slutstranden’, ’Bogfolk’ og ’Ark Audio Book Club’ kan alle podcastes

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu