Når god og dårlig er naboer

Lone Aburas’ fjerde roman deler fart og humor med hendes forrige, men er også mere ufokuseret – eller måske mere raffineret
Lone Aburas’ sprog er livligt og skarpt, men også meget funktionelt og krydret med engelske låneord, som vel skal signalere mundret ung fortæller.

Lone Aburas’ sprog er livligt og skarpt, men også meget funktionelt og krydret med engelske låneord, som vel skal signalere mundret ung fortæller.

Marie Hald
30. januar 2016

Før Lone Aburas’ lille, nye roman er vellykket eller mislykket, så er den mærkelig og flimrende. Faktisk er alt det, der gør Det kommer til at ske særlig – det, man husker fra den – både interessant og irriterende og tit begge dele på samme tid. De samme træk ved den er både gode og dårlige. Som fortælling er den for eksempel både letløbende og morsom og har et virkelig fint drive fremad – og underligt sjusket i det. Den er ufokuseret og uforudsigelig på én gang.

Hverken drengen Henry, bogens fortæller og absolutte hovedperson, eller menneskene omkring ham er skildret særligt nuanceret eller omhyggeligt, på den anden side er de livlige skikkelser. Faktisk excellerer Aburas i en handling fuld af henkastede mærkværdigheder, som hun så alligevel ikke gør noget ud af. Så insisterer Henrys mor på at spille død igen og igen, inden hun femten sider inde faktisk dør og kaster sin søn ud i en årelang terapeutisk behandling.

Så bliver Henrys far stærkt overvægtig ’prepper’, dvs. sygeligt optaget af, hvordan man overlever, den dag katastrofen rammer. Så ryger Henry sig skæv i kamilleblomst, af alle ting, med sin nye ven Adam. Så flimrer klassekammerater og klasselærer og psykologer forbi læserens øjne i noget, der på én gang er en genkendelig, institutionsbefængt ungdomshverdag og et forskruet og fortegnet univers – verden, som den ville se ud gennem øjnene på en umoden, ikke specielt sympatisk teenager. Som måske befinder sig ude i den nære fremtid, uden at romanen gør noget ud af dét.

En bagvendt kvalitet

Og sproget, altså. Det er livligt og skarpt, men også meget funktionelt, og så er det krydret med engelske låneord og et talesprog, der vel skal signalere mundret ung fortæller. Den slags kan være grænseløst irriterende, så det er reelt en middelstor stilistisk bedrift, at man her umiddelbart accepterer replikker som »min far får en psykose, hvis han finder ud af, at jeg har slacket så længe«.

Men hvor er det sært gennem en halv bog at tænke: Det her sprog er ikke så irriterende, som man egentlig skulle tro, det var. At tænke: Jeg kan faktisk leve med dets banalitet. Det føles som en bagvendt kvalitet. Et eksempel til, også det om Henrys far:

»Han er så phoney, forklarede jeg Adam. Det ene øjeblik er han ligeglad med mig, og nu taler han om mig, som om jeg er det dyrebareste, han har.

Jo, men måske vil han gøre det godt igen, sagde Adam. Alle kan vel lave fejl.«

Retningsløs vrængen

To tredjedele inde i Det kommer til at ske sker der et temposkift. Pludselig går årene hurtigere, Henry bevæger sig i raskt tempo gennem gymnasiet og folder sig så – med sin let misundelige ven Leos hjælp – ud som ung succesforfatter, der desværre kommer til at udstille sine gamle venner i sin debut. Bogens sidste sider udfolder en halvkvædet satire på det litterære miljø og en underligt skitseagtig optagethed af det uetiske ved autofiktion.

Der sker et mærkeligt vrid op i det metafiktive. Helt som Aburas’ første tre romaner vrænger Det kommer til at ske undervejs af sig selv, af sit eget anslag og sine egne greb. Men i de tidligere bøger var det ret tydeligt, hvad dén vrængen rettede sig mod – forestillingen om den ’nydanske roman’, drømmen om politisk engageret litteratur. Denne gang føles pointen uklar. Noget er på spil her, men det noget gemmer sig for læseren.

Også det kunne jo være en pointe. Men det kan også være, romanen selv ikke er klar over, hvad den vil. At den bare er uforløst. Som sagt: alt det, der virker interessant, virker også irriterende i Det kommer til at ske.

Lone Aburas: Det kommer til at ske. Gyldendal. 176 sider. 200 kr.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu