Rappens selvkronede kvindelige konge

Den unge britiske rapper Little Simz har allerede modtaget store roser fra internationale hiphop-konger som Kendrick Lamar og Jay-Z for sine dunkle grime-numre. Ved koncerten i Pumpehuset søndag viste hun på trods af markante lydproblemer, at hun er noget helt særligt
Foto: Theirnewreligion på en CC BY-SA 3.0-licens via Wikimedia Commons

Foto: Theirnewreligion på en CC BY-SA 3.0-licens via Wikimedia Commons

18. januar 2016

Et stort sort banner hænger bagerst på scenen. På banneret er Little Simz afbilledet i en noir-inspireret tegneserieversion. Hun bider i noget, der ligner en planke, som hun holder, som om den var en pindemad til et royalt cocktail party. Over hendes kasketklædte hoved svæver en kongekrone, der understreger en af Little Simz lyriske pointer. Little Simz er – på trods af, at hun er en kvinde, som hun understreger – kongen.

Denne aften i København må jeg, selvom jeg har en tung skepsis over for det kunstneriske royalitetsprojekt, give hende ret. Hun er kongen af undergrunden i Pumpehuset på sin helt egen vanvittigt charmerende måde, lige fra hun træder ind på scenen. Det er i hendes blik. Og det er i hendes forførende autoritet, når hun, som det første, hun overhovedet siger i mikrofonen, rapper: »Ev’rybody knows that I’m king now.«

Jeg kan dog også godt sige det med det samme. Der var så mange ting ved koncerten, der ikke fungerede, at koncerten fra et rent musikalsk synspunkt ikke var nogen stor oplevelse. Nogen, enten DJ’en eller lydmanden, havde drejet uheldigt på en diskantknap sådan at hele lydbilledet var skingert. Til tider grænsende til det nervepirrende. Som når man skærer med en kniv ned i en tallerken. Og der var elendig lyd på vokalen. Ligesom Little Simz i de første mange numre ikke kunne høre sig selv ordentligt på scenen, hvilket resulterede i, at hverken hendes timing eller intonation var helt i skabet.

Men alt dette var samtidig med til at understrege hendes åndelige royalitet. Hendes status som et helt særligt væsen, der formåede at have et helt unikt nærvær på scenen. For selvom alting sejlede, holdt hun sammen på sig selv og det hele. Og da hun endelig fik ordentlig lyd på scenen, demonstrerede hun, at hun er en decideret virtuos rapper. Hun demonstrerede, at hun fortjener rappens krone, kappe og scepter, hvis det er det, hun gerne vil have.

Kongen længe leve

Little Simz, der kun er 21 år gammel og privat går under navnet Simbi Ajikawo, er vokset ud af Londons undergrund, hvor den såkaldte grime-musik opstod i slutningen af 90’erne og starten af 00’erne. Grime er en afart af genrer som drum and bass og dancehall, og det er en form for rap-musik, der er hårdere end, mørkere end, og langt hen ad vejen i opposition til, meget af den mainstream-rap, der er masseudspyttet gennem guldtandsrækkerne på bagsæderne af alt for store biler i den amerikanske musikindustri.

Grime-musikken er således vokset frem fra storbyens beskidte undergrund, og til at begynde med, blev den primært spillet på ulovlige pirat-radiostationer i England. Men Little Simz er på vej til at hoppe op og springe ud af den undergrund. Hun har blandt andet allerede modtaget rosende ord fra nogle af mainstreamens hiphop-konger. Folk som Jay-Z har peget på hendes talent. Og i et interview med radioprogrammet Mistajam på BBC, sagde Kendrick Lamar, at »Little Simz … might be the illest doing it right now.« 

Hun er, for at vende tilbage til hendes eget udtryk, godt på vej til at blive konge, og i den forbindelse vil jeg gerne uddybe min skepsis over for denne rap-monarkiske del af det kunstneriske projekt. For sådan som det udfoldes på debutpladen fra sidste år A Curious Tale of Trials + Persons, synes jeg at der er nogle grundlæggende mangler og ja, blinde vinkler i tankegangen.

På nummeret »Person« slår hun som nævnt fast, at »women can be kings,« hvorefter en mandlig stemme uddyber pointen på en måde, som opretholder en paradoksal nedvurdering af det feminint markerede. Så vidt jeg kan høre går den sådan her: 

»Yo, what do you fucking mean she’s not king? All you backward bitches need to realize it’s 2015. We’re redefining the very definition. All these pussies walking around scared. They’re scared of a pioneer, they’re scared of a revolutionary, they’re scared of authenticity. I don’t even know when they are gonna stop fucking about and embrace their rightful leader. Woman or not,« hvorefter han også udråber hende til konge.

Little Simz er i »Persons« konge, fordi hun lever op til et maskulint liberalistisk og entreprenørisk ideal, og i samme bevægelse nedvurderes alle, der ikke lever op til det ideal. Det eneste, der altså ændres ved status quo i denne logik, er derfor, at kvinder kan sidde på troner, og den del af det kunstneriske projekt vil jeg ikke abonnere på. Men den kunstneriske figur, som Little Simz lagde krop til i Pumpehuset var en helt anden. 

Royalt inkluderende

For da Little Simz endelig får ordentlig lyd på scenen – hun har flere gange i løbet af koncerten appelleret ned til lydmanden – er det ikke mennesker, hun beordrer rundt med. Det er ikke en ond autoritetsposition, hun indtager. Derimod tager hun, med en myndighed som er i de færreste 21-åriges besiddelse, magten over timingen. Hun begynder at lege med den. Trækker den de rigtige steder. Som var både tiden og rummet hendes dukker.

Og da taget er ved at lette som resultat af den ekstatiske energiske udladning, der opstår, fordi hun rapper så perfekt op ad DJ’ens lydspor, er det ikke en ekskluderende handling. Det er en handling, der inkluderer alle i rummet: Dem på trappen nede bagved. De dansende og hoppende oppe foran, som danner en cirkel om Little Simz, da hun går ned på gulvet. Og den teenagepige, som iført halstørklæde og rygsæk bliver inviteret til at danse med oppe på scenen. 

Little Simz er kongen, hvis det er det, hun vil, men hun er først og fremmest magikeren, der har det i stemmen og i rimene, i de vuggende rytmer og i det blik, som er stærkere og dybere end de fleste kongers.

Jeg vil ikke udråbe mig selv til spåmand i det her rollespil. Men jeg tror, vi har at gøre med en af de helt store fremtidige stjerner. Jeg står og tænker det, og så siger hun det selv i et moment, hvor hun anerkender, at der sker noget særligt i rummet. Hun siger til folk, med en lidt ironisk ydmyg tone, at de skal huske dette øjeblik, når de ser hende på større scener senere:

'Remember when she was like this [hun viser sin højde] and couldnt play shit.' Jeg tror, at hun og jeg har ret. Især hvis hun får samlet sig et ordentligt crew til sine turneer. For der findes ikke den rap-konge, der ikke er afhængig af at have en ordentlig lydmand på settet. 

Little Simz i Pumpehuset i København søndag den 17. januar.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu