Uldsok med indbygget vulkan

Genreeksperimenterne redder Kristín Marja Baldursdóttirs klimakterieportræt fra at havne i det litterært ordinære
16. januar 2016

Der er unægtelig løbet en hel del atlanterhavsvand i stranden, siden islandske Kristín Marja Baldursdóttir (f. 1949) udsendte sin tredje roman, Kular af degi (1999), der nu som Køligt daggry foreligger på Kim Lembeks kongeniale, mundrette dansk. Alderen tynger ikke mindst selve plottet, hvor læseren helst skal kunne gyse ved tanken om to irriterende teenagepiger, der er blevet smækket inde i en kælder. Suk. I dag ville de med det samme have tilkaldt hjælp via deres mobiltelefoner.

Tilsvarende har man nu svært ved for alvor at tro på en midaldrende kvindelig kommunelærerperfektionist, der styrker sit ego ved at pulse på store cigarer. En sådan kvalitetshungrende karakter ville i dag have været fanatisk rygemodstander.

Leg med genrerne

Men lad det nu ligge. For man må trods alt overgive sig til Kristín Marja Baldursdóttirs boblende humor og ikke mindst bøje sig for den smidighed, hun lægger for dagen, når hun laver en changerende genrehybrid ud af den forholdsvis ordinære historie om en meget lidt almindelig weekend i perfektionisten Torsteinas liv. Ind i jegfortællerens fortløbende prosa sparkes mindre stykker tilhørende så forskellige teksttyper som portrætartikel, avisnotits, nekrolog, turistreportage, forfatterinterview og politiforhør. Det er sjovt fundet på og glimrende gjort, og det kan vel også med lidt god vilje opfattes som brikker til en mosaik over temaet identitet.

Plotmæssigt fremtræder romanen som en dyngvåd islandsk uldsok, der er begyndt at lugte lidt hengemt. Vi skal trods fortællerens massivt signalerede sexangst tro på hendes fascination af en yngre matematiklærer på skolen, og vi skal som antydet føle spænding ved hver en hentydning til de to øretæveindbydende tøser, der så ham få tæv af bøller og nu snapper efter ilt og tørster efter vand bag ved den smækkede kælderdør. Men selv om romanen spændingsmæssigt keder, underholder den ved sin begavede psykologiske analyse.

Både kold og varm

Torsteina er i sin professionelle funktion som engelsklærer effektiv og disciplineret. Men hendes faglige tilgang afspejler tydeligvis hendes sygeligt kontrollerede væsen. Hun optegner dagligt temperaturen i sit nordvendte, sit østvendte og sit sydvendte vindue, og når hun har røget aftenens cigar og lægger sig til at sove, slår hun først op i en fransk ordbog og indprenter sig systematisk en række tilfældige gloser. På den baggrund kan det ikke undre, at flabede, barmstruttende skolepiger fylder hende med væmmelse og lede, eller at forelskelsen i hendes unge kollega truer med at berøve hende både ord- og jordforbindelsen.

Hun er vant til at planlægge og tænke logisk, men bag den kølige overflade fornemmer man et varmt og bange hjerte, under den glatte, velplejede hud en sydende vulkan. Det varede nogle afsnit, før jeg rigtig begyndte at interessere mig for den særlige kombination af højt selvværd og lavt emotionelt kogepunkt, men da først identifikationen indtraf, gik jeg med tiltagende fornøjelse denne rædselsweekend igennem i fortællerens intelligente selskab, ikke mindst fordi forfatteren gennem sin leg med genrerne har skabt en tekst, der emmer af (tilbageholdt) liv.

Kristín Marja Baldursdóttir. Køligt daggry. Oversat fra islandsk af Kim Lembek. Gyldendal. 151 sider. 199,95 kr.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu