Folk vil altid kneppe

Clemens Meyer stiger med læseren ned i den tyske underverden, til luderne, alfonserne og den pengebegærlige menneskeforagt i årtierne efter Murens fald
20. februar 2016

Superalfonsen Arnold Kraushaar eller AK 47, som han kaldes, ligger lemlæstet på asfalten. Luderen Mandy er ved at gøre klar til en ny kunde, mens hun lader tankerne løbe fra de aktuelle vilkår i branchen til barndommens eventyr, som bedstemoren læste for hende på plattysk.

Et andet sted og på et andet tidspunkt står kriminalkommissær ’Schimanski’ (kaldet sådan af sin foretrukne luder) bøjet over tre lig i en mose, det ene af dem med afskåret ben. Der er desuden Bielefelderen og Randy, perkerne, englene og Hestemanden, der er på jagt i prostitutionsmiljøet efter sin bortblevne datter som i et af Mandys eventyr.

Clemens Meyer (f. 1977), der slog igennem med DDR- og genforeningsromanen Dengang vi drømte i 2008, har skrevet en stor og mangestemmig roman om det Tyskland, der opstod efter Murens fald.

Det er en historie fra underverdenen, særligt om prostitutionens forbrydelser, men blandet med genforeningspolitikernes falske løfter, grådige ejendomsinvestorer, Treuhands – det officielle privatiseringsselskabs – korruption.

Kort sagt hele det omfattende og for en del anløbne genforeningsmaskineri, der går som en orkan hen over landet i 1990’erne og 00’erne. Og altså under, også helt bogstaveligt i form af de maskiner, der piloterer det omfattende nybyggeri og skyder nye U-bahnlinjer ind under de tyske storbyer, alt imens mosejorden i byens udkant gylper nogle af ofrene op.

En strøm af stemmer

Det hele er naturligvis business, men noget business er bedre end anden. Og ’folk vil altid kneppe’, som Arnold Kraushaar har gjort til et af sine forretningsmottoer.

Clemens Meyers roman er en strøm af stemmer, der glider ind og ud af hinanden. De går også på tværs af årene.

Kraushaar er nok en slags hovedperson med sin omfattende magt og symbolske vægt som Orfeus i prostitutionens underverden. Men ellers er de mange personer, der deler bogens sider og kapitler imellem sig, nogenlunde lige vigtige eller lige uvigtige.

Romanen rummer ikke noget egentligt plot. Der er en fortælling, der forklarer forbindelsen mellem personerne (hvilket afhængighedsforhold? hvem har magten?), og hvad der gik forud for hvad, i hvilken by, i Øst eller Vest. Men det er ikke en fortælling, der fører personerne mod en forandring eller til en dybere indsigt i sig selv eller deres verdens forskruethed.

Snarere gengiver den flerstemmige fortælleform et miljø; forbrydernes, alfonsernes, ludernes, en del af det nederste Tyskland. Variationen ligger i tonen og i perspektivet. Det sidste handler selvfølgelig om, hvad stemmen har at fortælle, men også om skiftende fortællersynsvinkler.

Det dyrker Meyer til det yderste; her er tekster i førsteperson, i andenperson, altså henvendt til et du, og i tredjeperson. Der er tekster formet som interview. Der er tekster, der i en langsom fortællerytme og med en tydelig personfortæller lader figurer og rum træde klart frem. Og der er tekster, der linje for linje springer mellem figurer, rum, tid og forvandler teksten til kollage eller kakofoni.

Typer som i kulørt krimi

Jeg har et par forbehold over for romanen.

Bag den ligger en omfattende – angiveligt mange års – research om Tysklands prostitution. Nogle af bogens kapitler gengiver ligefrem virkelige sager om misbrug.

Det er romanens prisværdige dokumentariske side, som muligvis også kan forklare dens hang til at ville udtømme sit emne og gentage sine pointer i det uendelige, uden at det autentiske drama og dets overtalelseskraft sætter sig dybe spor.

Som fiktion dyrker romanen en hardcore æstetik fra sprog til karaktertegning (foruden alt det allerede nævnte), som er forførende, men også trækker en underverdenstypologi med sig, der kan ligne den kulørte kriminalromans (uden krimiens suspens), og som kan gøre det svært at nære en varig interesse for personerne.

Clemens Meyers socialekspressionistiske monsterroman har mange andre indlysende kvaliteter.

Skildringens udpenslende råhed og forbrydernes bedrageriske lag af udenomssnak, springene i stil og synsvinkel og sprogstemplets frenetiske pumpen i kombination med en raffineret flerstemmighed og fragmentationsteknik.

Det er grunde nok til at læse den.

Muret inde
Clemens Meyer
Oversat af Henrik Andersen
People’s Press
494 sider
350 kroner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu