Læsetid: 4 min.

Et forunderligt sensuelt kærlighedsdigt

En digter og en billedkunstner udgiver fælles bogværk, som vender vrangen ud på krop, sprog, lidenskab, identitet – og måske kærlighed
’Vi rus salve’ er skabt i en korrespondance mellem digteren Ursula Andkjær Olsen og billedkunstneren Stense Andrea Lind-Valdan.  Illustration fra bogen

’Vi rus salve’ er skabt i en korrespondance mellem digteren Ursula Andkjær Olsen og billedkunstneren Stense Andrea Lind-Valdan.  

Illustration fra bogen

13. februar 2016

»Der er blevet spist af min hånd, jeg er blevet gjort til mig.«

Det står som maskinskrevet, midt i en lysning på en side, som ellers er et billede af noget dunkelt sort, håragtigt på kødfarvet baggrund.

Lidt højere oppe kan man næsten ikke læse »det stumme/som gør alle til søskende/som gør ALT til søskende.« Mere utydeligt, som skrabet væk i det sorte, er der en håndskrift, hvor man kan læse »Stadig sulten«, der er vist også andre ord på siden, næsten ulæselige, »stadig« måske. Til gengæld er der ikke sidetal, selvom det er en bog.

Værket kalder sig et digt, Vi rus salve, og er skabt i en korrespondance mellem digteren Ursula Andkjær Olsen og billedkunstneren Stense Andrea Lind-Valdan. Det er svært at blive færdig med, selvom man læsende og seende bladrer sig gennem det. På næstsidste side kan man da også læse »Det slutter ikke her« både maskinskrevet og håndskrevet på blålig baggrund. Det gør det så heller ikke. Der er en planche mere. »Jeg føler mig bare/langt væk/ det er det/ jeg mener/ jeg har dig/jeg er din/som en kugle indeni.« Det står at læse på aftryk af – er det hud?

Billeder, ord, aftryk

Eller man kan begynde forfra. Det ville være meningsløst overhovedet at hævde, at man kan blive færdig med Vi rus salve ... virus salve? Det bevæger det sig i for mange dimensioner til, gennem billeder, ord, aftryk, skrab, overstregninger, som alt sammen stiger op fra det mørke, som hele bogens sorte baggrund og mange sorte sider udgør.

Ursula Andkjær Olsen har udfoldet sit særegne forfatterskab siden gennembrudsdigtsamlingen Lulus sange og taler fra 2000, der allerede afslørede den musikvidenskabsuddannede Andkjær Olsens sans for sprogets materialitet. Selv værkets utallige referencer til filosoffer og forfattere blev nærmest brugt som materialitet og æltet ind i poesien. Der er collage over brugen af citater, opråb, reklame. Samme kvalitet har man siden mødt hver gang hos Andkjær Olsen, også når det måske handlede om kærlighed som i Ægteskabet mellem vejen og udvejen (2005) eller om moderskabet som i Det 3. årtusindes hjerte. Sprogets lyd og logik hives ind i materialiteten i vilde ridt i syllogismer, brud og huller, men også i skiftende skriftstørrelser. Som man kan råbe på skrift. Eller hviske.

Stense Andrea Lind-Valdan gjorde sig i foråret 2015 bemærket med udstillingen Salv i Museumsbygningen, med en række billeder, der især var forskellige aftryk af egen krop ofte udført i egne kropsvæsker. En række aftryk af kunstnerens bagdel blev til lige så mange englevinger. Også hos Lind-Valdan var skriften tilstede, ganske enkelt ved at skrive med eget menstruationsblod. Blod skrevet i blod … det er rent faktisk brunt. Den røde farve må hentes fra andre steder end størknet blod, en form for materiel, men også sproglig forskydning.

En tungeskreven bog

Det er disse to kunstnere, der nu i fællesskab har skabt et forunderligt sensuelt kærlighedsdigt. Det startede med at Lind-Valdan, som har skabt billeder malet med tungen, skrev til Andkjær Olsen: »Jeg synes man/du/vi/nogen skal lave en tungeskreven bog.« Det har de så gjort i en opløsning af jeg’et, fordi de er to, som skaber, og et Vi opstår. Ganske som vi’et opstår i kærlighed. Så meget for »vi« i titlen måske.

Så det kommer til at handle om at lukke sig op og ikke turde: »Er begyndt at arbejde med mine blødere dele« og andetsteds »jeg sender det til dig/ for at du kan smøre det ind i salve/ind i hvad du nu har«. På de forskellige plancher, som er sendt frem og tilbage, har den ene eller den anden streget ud eller skrevet til og skabt aftryk, kopieret, lavet tryk af kropsdele. Det udstregede midt i en sætning kan stadig ses. Man kan udstrege et »ikke« i alle sætninger og pludselig står der samtidig det modsatte. Det imaginære, det billedlige er logisk set uimodsigeligt, det er bare tilstede, og her er både sætningen og dens modsætning til stede.

Det hele bliver derfor lige så skrøbeligt og selvmodsigende, som netop elskendes forsøg på at forstå hinanden er. Hvordan lukke den anden ind, så den anden måske bliver en kugle i ens indre? Som en virus.

Hud og sår

Hvad er empati måske andet end at smittes af den anden? Salve betegner jo netop at smøre en medicinsk substans på et sår. Kan man elske uden sår og salve, det svirrer rundt med salve i teksten, og selve overfladen og sproget og bogstaverne bliver til hud og sår. Jeg føler det samme jeg føler det samme jeg føler det samme.

Måske var det eneste som forbavsede denne betragter/læser i Vi rus salve de utrolig mange halvmatte sorte sider mellem plancherne. Som virker lidt som baggrunden for vulgære kunstpublikationer fra firserne. Lidt efter lidt vænnedes blikket til dem, de kan opleves som sort hud eller matsorte utydelige spejle, eller måske som sort tekst? Hvis man nu går tæt nok på et bogstav, er der så egentlig ikke kun sort? »Jeg vil mødes/som en anden/fordi en kopi/vil være i stand til at yde det nødvendige.« Er det en kopi, når man skriver med tungen? En kopi af hvad i så fald spørges der med netop denne tunge, niveauerne smelter sammen, hvordan nogensinde få det adskilt igen i flere væsner?

Mange sætninger gentages og sættes ind i nye sammenhænge i værket. Kopien er aldrig kopi, også selvom Andkjær Olsen svarede på tungeskriften med fotokopier af sit ansigt, og man i hvert billede prøver at trænge igennem til, hvad det er billede af. Pludselig opdager man en mund og en næse, ud fra hvilken man kan læse: »jeg ønsker at kopiere/alle delinger og sektioner og derefter/kopiere salven.«

Og tungen eller tungemålet viser sig overalt at ligne en lilje Liljetungens salvehær.

Og så er jeg ikke færdig. Men tænker, at rus og salve egentlig har at gøre med de to kunstneres navne. Urs og Salv.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer