Læsetid: 3 min.

Den ganske franske by

En uge hver måned invaderer tilrejsende EU-parlamentarikere og deres ansatte Strasbourg. Ud over de tunge EU-institutioner byder den gamle, grønne by på både historie og kultur, fortæller Lisbeth Landtved Kierkegaard. Som politisk konsulent for en EU-parlamentariker er hun én af dem, der bor i byen 12 gange om året
Midt i Alsace ligger Strasbourg som en lille tilbagelænet by, der trods det månedlige EU-rykind har bevaret sin franske sjæl.

Yadid Levy

12. februar 2016

»Mit første indtryk af Strasbourg var, at byen er fantastisk smuk. Den er en gammel fransk by med mange bindingsværkshuse og mange grønne områder. Rhinen løber igennem byen og rundt om bymidten, hvor de fleste hoteller, restauranter, cafeer og seværdigheder befinder sig.

Jeg arbejder som politisk konsulent for Christel Schaldemose, der er medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet. Som en del af mit arbejde er jeg i byen en uge om måneden. Som bekendt mødes parlamentet primært i Bruxelles i Belgien, men det er politisk bestemt, at vi 12 gange om året flytter en uge til Strasbourg i Frankrig.

I de dage rejser alle parlamentsmedlemmerne og deres stab med toget til Strasbourg. Mange af mine arbejdsdage forlader jeg hotellet om morgenen klokken 7, og ofte går jeg først fra kontoret efter klokken 21, så det giver et lidt pudsigt indtryk af byen.

Jeg elsker gåturen om morgenen fra mit hotel i den centrale bydel og ud til Europa-Parlamentet, som ligger uden for bykernen, og som i øvrigt er en rigtig smuk bygning. På min morgengåtur til parlamentet ser jeg ofte solen stå op. Byen er helt stille, og jeg går og slapper af langs Rhinen, mens byens mange bagerier åbner, og jeg passerer den kæmpestore Notre-Dame-katedral, som er noget af det smukkeste i byen.

Strasbourg er en studenterby med flere universiteter og enormt mange unge mennesker. Den har også et stort kunstakademi, der ofte har udstillinger, men som man også bare kan besøge for at se på dets udsmykning.

Min oplevelse af de lokale er, at de lidt lever op til det, man sommetider forestiller sig om franskmænd. Selvom vi hver måned ankommer et kæmpe hold fra Bruxelles, og de lokale vel burde være glade for den omsætning, vi skaber i byen, føler man sig ret meget som en byrde. Det er en evne, som mange franskmænd har, men det må jo også være træls, at vi kommer så mange til byen, der ikke snakker fransk.

Når man for eksempel er på et hotel, hvor wi-fi’en ikke virker, eller hvor værelset lugter, og klager, så bliver man blot mødt af en let hovedrysten eller tilmumlet et par franske gloser, og så sker der ikke mere – og så kan man jo brokke sig nok så meget.

Nogle gange prøver folk dog også at være søde. Ejeren af det hotel, hvor jeg altid bor, forsøger ofte at lære mig nogle franske gloser. Det er sødt af hende, selvom jeg vil hellere have, at min wi-fi virker.

Man skal ikke tage til byen for madens skyld. Folk siger generelt, at man skal til tage til Bruxelles, hvis man vil have god fransk mad. Det lokale franske køkken har lidt den her tyskinspirerede Alsace-tilgang, så det er meget retter med pølse og sauerkraut og spätzle.

Den vildeste oplevelse i Strasbourg havde jeg i 2014, da paven var på besøg. Hele byen var under belejring, der lå snigskytter på tagene, man skulle vise pas for at komme ind i parlamentet, og der var et kæmpe ekstra sikkerhedsopbud. Paven holdt en tale foran parlamentet, og det var en ret speciel oplevelse.

Jeg tænker tit, at jeg en dag skal besøge byen som turist og ikke i forbindelse med arbejde og bare sidde på en café hele dagen. Hvis man besøger byen i de uger, hvor Europa-Parlamentet er her, kan man få nogle ret sjove oplevelser. Den ene dag er den spanske konge på besøg, og den næste dag den amerikanske vicepræsident.

Der er dog også ulemper ved at besøge byen, mens parlamentet er her, for det er mit indtryk, at priserne på hotelværelser, restaurantbesøg og transport lige får et nøk opad i EU-ugerne.

I december er Strasbourg fantastisk. Der hænger julepynt overalt og store lysekroner og julehjerter fra enhver bygning. Alt er pyntet lige fra træerne på gaderne til den lille restaurant, hvis nærmest usmagelige udsmykning består af små bamser i juletøj. Det ser fuldstændigt skørt ud, og der er et nyt tema i hver gade. Man sparer ikke just på strømmen, men det får byen til at fremstå magisk.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu