Læsetid: 4 min.

Hård kamp i Operaen

Det Kongelige Teaters opsætning af ’Lohengrin’ er smuk, men sjusket, og det er trist at se en nationalscene, der kæmper med de forhåndenværende midler
Det er skønt at høre så mange internationale stjerner i Operaens opsætning af ’Lohengrin’, men det er trist, at vores nationalscene ikke selv råder over den slags sangere eller investerer langsigtet i egne spillere.

Miklos Szabo

5. februar 2016

I disse nedskæringstider tør man jo næsten ikke sige, at noget ikke er godt. Men sådan er det jo ikke med sport, at bare fordi en kamp er dårlig, eller et hold skuffer, så afskaffer vi sporten! Det, man alligevel kan blive ulykkelig over, er, når kulturen beskærer sig selv ved ikke at være åndsnærværende nok, ved at tillade at lave jappede forestillinger, at tillade ikke at være kunstner.

Når vi snakker om holdsport, så var det trods alt Det Kongelige Operakor og Kapel, der helt overordnet kørte forestillingen hjem ved premieren på Wagners opera Lohengrin under Alexander Vedernikovs vitale fagter, som de så ud fra paketten – også med svanefjer.

Eventyr med skyld og skam

Elsa er en ung kvinde fanget i skyld og en anklage om at have skaffet sig af med sin bror, der skulle have arvet hertugdømmet. En forsmået greve, Telramund, står bag anklagen og opfordrer til tvekamp med den, der tør stille sig frem for Elsa. Telramund er opmuntret af sin onde, hedenske hustru Ortrud, der drømmer om magten i hertugdømmet.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu