Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Intens hyldest til Jørgen Leth

’Cocktail’ på Teater Momentum i Odense er en billedstærk kropsforestilling over Jørgen Leths univers
Verden flyver af sted som på en filmstrimmel i Jacob Stages medrivende, kropslige fortolkning af Jørgen Leths univers på Teater Momentum i Odense.

Verden flyver af sted som på en filmstrimmel i Jacob Stages medrivende, kropslige fortolkning af Jørgen Leths univers på Teater Momentum i Odense.

jacob stage

Kultur
12. februar 2016

Så dumper man direkte ned i Jørgen Leths univers på Teater Momentum i Odense. Ned i enkle ord om ikke at kunne finde sproget. Ned i rå sætninger som »Jeg kan ikke« og »Man laver altid det andet i stedet for« – og ned i digte om »En moden gråpære« og »Jeg kan godt lide æg«.

For Momentums kunstneriske leder denne sæson, koreografen Jacob Stage, har valgt at slutte af med forestillingen Cocktail, der er en karakteristik af Jørgen Leths univers. Det er hverken en biografisk forestilling eller en kronologisk gennemgang af Jørgen Leths værker. Heldigvis.

Det er tværtimod en scenekunstners medrivende og intense hilsen til en ordkunstner og filmkunstner: En respektfuld inspirationsrejse på scenen, hvor kroppe danser og taler – og glider ind i en simultan filmstrimmelverden af silhuetter.

Cocktail sitrer i sort-hvid, akkurat som Jørgen Leths første film. Jacob Stage digter med på Jørgen Leths ord, men gennem skuespillernes kroppe. De fire Momentum-skuespillere marcherer med koreograferede præcisionsskridt rundt med hvert deres lille, hvide rullepodie med en metalskål på, mens Mik Manley Anderssons lys af hvide striber lægger sig persiennedøsigt ned over Rikke Juellunds sorte scenografi.

Og så begynder de ellers at barbere sig, mens de fremsiger Jørgen Leth-tekster, som var det deres egne. Med skrabere og imaginære spejle ud mod publikum. Tilsyneladende perfekte.

Fangne silhuetter

Ordene får ikke nødvendigvis den skarphed, som Jørgen Leth selv giver dem. Til gengæld bliver ordene kongenialt spejlet i skuespillernes kroppe, når de først vrister sig løs fra teksterne. For så sker det:

Her ryster arme og ben, mens ryggene ændrer positurer, så kroppene forvandler sig til billeder. Hænderne drejer og cirkler og strammer sig sammen til pilespidser, og ryggene giver efter og bliver bløde og sammenkrøllede, indtil de atter flyver strakte op som raketter.

Hvert udtryk for glæde eller raseri fryses fast som en silhuet fanget i farten – præcis som enkeltbillederne på en film. Det er godt set. Og Jacob Stage viser her en eksakthed i sit koreografiske udtryk, som matcher Jørgen Leths ordskarphed.

Om nogle dage

Momentum-ensemblet har udviklet sig yderligere siden Jacob Stages inderlige forestilling over Lone Hørslevs digte Om lidt bliver alting meget sjovere i efteråret. Fysisk er skuespillerne helt i top, men deres diktion er her ikke altid på niveau med deres kroppe. Og det forstyrrer.

Men disse fire performere fra Jacob Stages kompagni The Peoples Entertainment Group er unægtelig fascinerende. Anete Jensen er charmetrolden, der kan smile og få alting til at lysne og lykkes – og hvis blide hænder kan tegne kærlighed i luften. Malte Joe Frid-Nielsen spænder buen yderligere med en desperation, som fascinerer.

Christian Bjerrum Gade påtager sig her næsten rollen som klassisk teaterhelt med sin noble stemmeklang, og Xenia Noetzelmann er ensemblets uforudsigelige energibundt, der hele tiden bringer forestillingen et nøk længere hen mod uforståelighedens afklaring. Eller som et citat af Jørgen Leth lyder: »Også i dag oplevede jeg noget, som jeg håber at kunne forstå om nogle dage.«

Undervejs projiceres videobilleder af de dansende op på bagvæggen, og hele tiden klimprer den inciterende musik af René Aubry, der bringer gentagelsesstemninger fra 1960’ernes søgende verden, hvor Jørgen Leth sprang ud som multikunstner.

Undervejs opstår endda en nostalgisk silhuetverden af den Lethske storbyverden – skabt af skåle og lysestager og en skrivemaskine på et langbord. For når lyset foran slukkes, så ligner silhuetbordet grangiveligt skylinen for København eller de andre byer, som Jørgen Leth har indtaget gennem et langt liv. Med en papirmand i silhuet, der både fungerer som Jørgen Leths og Jacob Stages miniaturebillede – »under en flænget himmel«, som ordene lyder.

De kan danse

Stemningen bliver pludselig også vemodig og en anelse dvælende. Som en holden fast i noget, der ikke længere findes. Så skifter stemningen. Det sentimentale forsvinder, og alt bliver køligt og næsten afvisende. Væk er Jørgen Leths umiskendelige passion og lidenskab – og erotik.

Her er hver performer inde i sin egen boble af ord og følelser, løsrevet fra de andre. Som om de alle fire spiller samme rolle helt alene, bare simultant. Og så må disciplinen antagelig piske ordene og bevægelserne og barberbladene frem igen ...

Dermed bliver Cocktail til en overbevisende, symbolsk erindringsrejse ind i en sort-hvid tilstand af ord og bevægelser. En hyldest til Leth – og en drilsk hyldest til hans sætning »Jeg kan ikke danse«.

For det kan de altså på Momentum.

’Cocktail’. Baseret på Jørgen Leths tekster. Koncept og iscenesættelse: Jacob Stage. Scenografi: Rikke Juellund. Dramaturgi: Mathias Rosenkrands Bech. Lys: Mik Manley Andersson. Video: Magnus Fuhr. Musik: René Aubry. Teater Momentum i Odense til 27. februar

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her