Kunstenglen baskede vildt med sine manga-vinger

Canadiske Grimes tog os med på sit glitrende tegneserierumskib til en helt anden dimension, da hun fredag gæstede Falconer-salen på Frederiksberg. Hun leverede et show, der fik det til at se ud som om, at kønsrevolutionen i musikbranchen for længst er indtruffet
Showet er dybt professionelt og yderst veludført, men samtidig virker det som om at Grimes og co. parodierer den traditionelle popsilds danseshow. For selvom de gennemfører hver eneste bevægelse og synger hver en tone med den dybeste alvor, aner man alligevel en vis befriende, smittende og festlig ironisk distance

Showet er dybt professionelt og yderst veludført, men samtidig virker det som om at Grimes og co. parodierer den traditionelle popsilds danseshow. For selvom de gennemfører hver eneste bevægelse og synger hver en tone med den dybeste alvor, aner man alligevel en vis befriende, smittende og festlig ironisk distance

Polfoto
28. februar 2016

Grimes danser balstyrisk og yndigt i den ene ende af scenen. Så løber hun med karikeret hurtige skridt hen til sit elektroniske setup, der står på et podie midt på scenen. Her trykker hun på en knap, så der bliver tilføjet et nyt lag til musikken. Så løber hun tilbage til den del af scenen, hun kom fra. Synger, glider elegant, men også vildt, på tonerne. Skriger. Svinger med håret. For så at løbe tilbage til sin pult og aktivere et tromme-fill, der leder over til sangens næste stykke. Hun bøjer tonerne på sit keyboard. Hun spiller guitar. Hun drejer på knapper. Hun har teknikken i sin magt.

I Falconer-salen på Frederiksberg fredag aften kunne den canadiske sanger, sangskriver, producer og elektroniske musiker Grimes det hele, og hun inviterede dermed os alle med ind i sit farvestrålende og heksede manga-rumskib og fløj os til en anden dimension. En dimension, hvor der hersker helt andre regler, end der gør i verden omkring spillestedet – ikke mindst for, hvordan man opfører sig, når man er kvindelig popstjerne. Og hvor man næsten et øjeblik kunne glemme musikbranchens forfærdeligt rigide kønskonventioner. Konventioner, som udstikker grænserne for, hvordan man kan opføre sig – ikke mindst når man er en kvindelig artist.

Hård kamp

Til koncerten sagde hun intet om musikbranchen. Udtalte ikke et ord om popkulturen. Men Claire Boucher, personen bag Grimes, har hele sin karriere kæmpet en hård kamp med branchens kønskonventioner. Hendes kamp for at nå dertil, hvor hun er i dag, har ikke bare handlet om at opnå kunstnerisk og kommerciel succes. Det har været en kamp for i det hele taget at ’få lov’ til at lave sin ting. En kamp for at nå dertil, hvor hun, i hvert fald til en vis grad, lykkes med at lukke munden på de bedrevidende – mandlige – producere, der tilbyder at producere hendes musik for hende. Eller som hun selv formulerer det i et interview med musikmagasinet The Fader, at »gøre hendes arbejde.« Og for at nå dertil, hvor hun ikke skal overtale nogen til at lade hende sidde ved computeren og redigere sin egen musik.

Det er en kamp, som hun også har taget på sig ved meget aktivt at gå ind og adressere kønsproblemerne i branchen. Og ved samtidig at insistere på at gøre det hele selv. For – som hun sagde til The Independent i et interview sidste år – hvis hun bruger en mandlig studietekniker, vil alle lynhurtigt konkludere, at det var ham, der skabte det hele. Ham, der var hjernen bag produktionerne. For så fasttømret er de kulturelle forestillinger om, hvordan kvinders rolle i musikbranchen skal være.  

Grimes var desuden ved at gå ned med flaget, i kølvandet på at hun turnerede med sin hit-plade fra 2012, Visions. Men efter at have signet med rapperen Jay Z’s management-bureau i december 2013, fik hun, som hun siger til The Fader, styr på sig selv og sin business. Og sidste år vendte hun tilbage med et af årets stærkeste og mest bemærkelsesværdige albums, Art Angels, der for alvor cementerede hendes position som en af de vigtigste popskabere lige nu. Et album, som hun i øvrigt selv skrev, indspillede og producerede.

Kunstengle

Claire Boucher er således sin egen boss i dag, men hun er ikke alene på scenen i Falconer-salen. Med sig har hun den amerikanske popmusiker HANA, som synger kor, danser og spiller elektronisk percussion, og som også varmer op for Grimes. Og så har hun to dedikerede dansere, som i modsætning til de fleste andre dansere til popshows ikke er uniformt tynde, og som i øvrigt kun danser synkront, når de gider.

Med de dansende kunstengle på scenen udfolder Grimes også det kunstneriske projekt, som Art Angels-pladen bærer frem. Et projekt, der handler om at overskride grænserne for personen Claire Boucher. Ja, som endda handler om at overskride de grænser, som alter egoet Grimes kommer til at opstille. Og som får de kunstneriske visioner til at antage form som en farverig hær af kunstengle, der lever deres helt eget liv. Sådan som de i allerhøjeste grad gør det i Falconer-salen, hvor de danser og svinger med alt, hvad de har. Med kropsdele, hår og vimpler – og med sådan nogle ninja-gaffel-sværd, som den røde Teenage Mutant Ninja Turtle, Rafael, brugte. Hvor de headbanger og laver vilde ustyrlige piruetter eller vrider sig rundt på gulvet. Og hvor de, når de ind imellem marcherer i takt, gør det i deres helt egen takt. Og kun så længe de føler for det.

Kunstnerisk ubehag

Showet er dybt professionelt og yderst veludført, men samtidig virker det som om at Grimes og co. parodierer den traditionelle popsilds danseshow. For selvom de gennemfører hver eneste bevægelse og synger hver en tone med den dybeste alvor, aner man alligevel en vis befriende, smittende og festlig ironisk distance. Som om, at de godt ved, at de bøjer konventionerne. At de godt ved, at de med deres dans og med musikken omtænker og itusprænger grænserne for, hvad en kvindelig kunstner og kvindelige dansere kan tillade sig til en koncert i popregi.

På nummeret »SCREAM« rapper Grimes således på mandarin – på pladen er rappen fremført af den taiwanesiske rapper Aristophanes – hvorefter hun skriger et øresønderrivende skrig, som skaber et sonisk ubehag, jeg ikke har oplevet magen til ved selv de tungeste koncerter. Og dermed understreger hun – hvis nogen skulle være i tvivl på dette tidspunkt – at dette på ingen måde er den gængse popkoncert. Det her er ikke musikbranchens tæmmede popsangerindeskønhed, der sexer den op. Det er Grimes, og hun kaster sig bagover, bøjer knæene og den klassiske rockstjernepositur, mens hun skriger et empowerment-urskrig. Det er Grimes, som tager alle mulige kulturelle elementer og blander dem sammen i sin kunstneriske heksegryde. I et nyt nummer, hun leger lidt med for tiden, som hun siger, integrerer hun sågar Schuberts »Ave Maria« i sit hårdtslående elektroniske lydlandskab.

Og så er det i øvrigt Grimes, som tillader sig selv at være ekstremt nørdet. Hun præsenterer sine numre ganske akavet, og med en entusiasme, som næsten er for meget, men som alligevel er helt perfekt afstemt: Med en elegant, men også overgearet bevægelse stikker hun lige pludselig et smidigt langt ben i vejret. Henkastet. Først højre ben. Så venstre. Mens hun stadig taler om det nummer, hun skal til at spille.

Og så formår hun alligevel – på trods af nørdetheden og akavetheden, på trods af, at hun ikke er som de andre stjerner – at holde alle i den udsolgte Falconer-sal i sit smidige greb. Også da hun på lidt kejtet vis annoncerer, at hun ikke har lyst til at gå ud og komme ind igen for at spille ekstranumre. Det giver hende »anxiety.« Så hun annoncerer sine ekstranumre og spiller dem som en del af hovedsettet. Og hun lader dermed flyveturen i det dimensionsoverskridende rumskib stå som et langt ubrudt forløb, som sidder i kroppen på alle de skønne unge kunstengle, der danser ud på Frederiksberg efter koncerten.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

  • Den forbandede forbindelse

    Idag slutter fristen for at klage over de miljømæssige konsekvenser af Femernforbindelsen. Lokale aktivister på Femern håber på enten at stoppe den faste forbindelse til Danmark eller i det mindste at drukne den i så mange miljøklager, at byggeriet udsættes i yderligere flere år. Sker det, kan det koste de danske bygherrer kompensationer på op mod 1,8 milliarder kroner
  • I skilsmissesager er kampen mellem mor og far blevet stadig mere radikal de seneste år. Model

    Fars ensomme kamp om børnene

  • Skat skal oprustes med 1000 medarbejdere i 2020 som led i plan, der skal rette op på problemerne i Skat

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu