Sorgen sætter sig i sproget

Rolf Sparre Johanssons langdigt ’Begravelse’ er et imponerende klart vidnesbyrd om, hvordan sorgen sætter sig i sproget, og hvordan tabet af en mor manifesterer sig i praktiske gøremål og uafklarede familierelationer
27. februar 2016

Rolf Sparre Johanssons langdigt Begravelse begynder med det lille ord »fordi« og så en meget tøvende eller flakkende forklaring om en frossen and, der skal tøs op. Det unge mandlige jeg, der taler, er ikke vant til at have ansvaret for juleaften, det jeg vil gerne forklare sin situation, og halvanden side henne får man at vide, at hans og hans brødres mor er død. Bogen beskriver sagligt og opmærksomt de praktiske ting, der skal gøres, når nogen dør. Telefonopkald til morens venner, planlægning og afvikling af begravelsen osv. Der er mange ting, der ikke længere giver sig selv, særligt hvem, der er med til hvad – at tage afsked på hospitalsstuen, arrangere begravelsen, holde jul sammen efterfølgende. Der er ingen forsøg på at finde originale metaforer for det, som langdigtets jeg gennemgår, eller på at nærme sig et generelt udsagn om sorgens beskaffenhed. Sorgen er så langt fra at være abstrakt, den er til stede i langdigtets stemmeføring og i mellem de efterladte, hvis indbyrdes relationer er mere uklare nu.

Begravelse er et digt med en næsten stammende stemmeføring, et mundret forløb af sætningsbegyndelser, der får lov at stå og flagre uafsluttet på linjerne, som her i digtets begyndelse, hvor de efterladte sønner skal finde ud af at holde jul alene: »det som der sker er at vi skal / at den / eller at / julen / skal vi / vi skal selv til / at // skabe // nu.« Det er en stemme, der taler fra et omtåget sted med et ønske om at se og udtrykke sig klart, og som hele tiden afbryder sig selv og starter forfra. Gentagelserne lader ikke til at slå noget fast, det er snarere ordene, der bliver afprøvet en ekstra gang for at være sikker på, de er de rigtige. Skiftene fra det ene indledende småord til det andet er ikke dramatiske i nogen som helst traditionel forstand, men fordi hele digtet er holdt i så prunkløst et ordforråd, står det flakkende fokus helt tydeligt. Her vakler digtet f.eks. mellem at fortælle om forløbet og at konstatere, hvad der er sket: »og / efter hun døde / altså hun døde.« Jeg har hørt (men ikke fået bekræftet), at digtet er talt frem – simpelt hen baseret på lydoptagelser, forfatteren har indtalt. Det tror jeg gerne, det er meget mundret, meget overbevisende, at det er sådan her, en sorgfuld person taler, går i stå, leder efter ordene. At læse Begravelse føles i en ualmindelig grad som at blive talt til.

Ligefrem og uprætentiøs

Til trods for det og for den hikstende brudte syntaks er Begravelse så langt fra at være uklar eller dunkel, Begravelse er ikke en genopfindelse af poesien som sådan, men et fornemt eksempel på, hvad den kan, og en påmindelse om, hvorfor vi ikke vil undvære den. Begravelse er som Rolf Sparre Johanssons debut Søvn en ret ligefrem og uprætentiøs formidling af almindelige erfaringer i et dagligdags sprog. Der bliver skrevet mange vidnesbyrd i den danske litteratur for tiden, og dette her er et af de enkleste og stærkeste. Et sted i den del af digtet, der beskriver selve begravelsesritualet, står der, at det føles godt, at man ikke skal skjule sine følelser, hvad der jo er sandt og rigtigt. Men det er ikke nogen selvfølge, at en følelse kan gøres så mærkbar for andre. Når Begravelse er så rørende, er det ikke fordi der udpensles eller dissekeres store følelser, men fordi langdigtet viser, hvordan døden også indebærer en masse praktiske gøremål, og hvordan sorgen sætter sig i sproget og i forholdet til de andre efterladte. Det er ikke chokerende, at mødre dør og efterlader deres børn i sorg, men det har ærlig talt overrasket mig, at sorg kan anskueliggøres, sådan som Rolf Sparre Johansson gør det i Begravelse. Det synes jeg er en bedrift.

Rolf Sparre Johansson: Begravelse. Basilisk. 34 sider. 150 kroner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu