Læsetid: 3 min.

Ukritisk hyldest til Pia Kjærsgaard

Mungo Park Koldings teaterforestilling om Pia Kjærsgaard løfter sig aldrig over det pinagtige. Teksten er elendig, scenografien er tam, og pointen forsvinder i kedsommelighed
Mungo Park Koldings teaterforestilling om Pia Kjærsgaard løfter sig aldrig over det pinagtige. Teksten er elendig, scenografien er tam, og pointen forsvinder i kedsommelighed

Palle Peter Skov

19. februar 2016

Pia Kjærsgaard er nærmest blevet maskot for Mungo Park Kolding i denne sæson. Hun har i hvert fald fået hovedrollen som sit eget fiktive jeg i forestillingen De Stuerene, der handler om Dansk Folkeparti. Og hun har minsandten også fået lov til at skrive en prolog, der læses op, inden publikum går ind til teatersalen.

»Det begyndte som en drøm om ro og orden,« lyder det uskyldigt i Pia Kjærsgaards manifest.

Inde i salen vælter skuffelserne dog ned over tilskueren. Ingen af de fire andre tekstforfattere kan samle ordene, så de bliver til en sammenhængende tekst, om de så end er skrevet af Line Mørkeby, Jens Korse, Michael Schøtt eller Lasse Bo Handberg. For teksten klipper sig selv i stykker, som om den var skrevet med saks – og ender som en usammenhængende collage.

Det gik ellers så fantastisk for Mungo Park Kolding med forestillingen Rindal i 2013. Her blev både kulturfjendske senrindalister og alle andre både beroliget og opløftet på samme tid. For Rindal blev en vellykket, biografisk forestilling takket være et følelsesstringent manuskript af Tomas Lagermand Lundme. Det blev noget så sjældent som en fair politisk forestilling.

Den slags ros kan man ikke give om De Stuerene. Her lyder en af indledningsreplikkerne: »Hej, hedder du Pia?« – og egentlig løfter forestillingen sig aldrig over dette niveau. Desuden trykker instruktøren Kasper Sejersen på turboknappen i hver eneste scene, som om der var tale om en forfjamsket revy. Det virker ikke. Forestillingen stritter, og scenerne får karakter af opremsning.

Samtidig er det ikke til at finde ud af, hvad denne forestilling vil. Ønsker forestillingen at være en forsvarstale for stakkels, lille Pia, hvis mor svigter hende på hendes konfirmationsdag? Vil den være en politisk analyse af det danske folks tilbøjelighed til at vælge kortsigtet? Eller vil den helst være en kronologisk gennemgang af Dansk Folkepartis valgkampagner? Det er ikke til at se.

Pia Kjærsgaard hyldes så ukritisk, at det næsten bliver pinligt. Den vildeste kritik ligger faktisk i denne selvironiske replik om Dansk Folkepartis selvopfattelse: »Vi er jo ikke dem, der løser konflikterne. Vi er dem, der peger på dem,« lyder det. Uden videre kommentarer.

Ingen distance

Så hvis man frygtede, at De Stuerene ville være en ensidig, kulturradikal nedsabling af Pia Kjærsgaard, kan man altså roligt dukke op i Kolding. Problemet er det modsatte: Distancen til hovedpersonen er nærmest ikke til at få øje på. Forestillingen i onsdags var desuden overvejende besøgt af tilskuere, der begejstret klappede efter alle hendes manifestreplikker, som om de var til et fanshow. Og det gjorde selvfølgelig ikke forestillingens flow bedre.

Forestillingens pointe fortoner sig. Eller også ligger selve pointen bare i slutbilledet hos Louise Becks rumtamme scenografi, der kun består af nogle væltbare kæmpebogstaver, der udgør ordet DANMARK på et græsgrønt gulv.

Til allersidst er skuespilleren Maja Juhlin med al sin skønne charme og sin ukuelige timing kravlet op på det midterste bogstav i rollen som Pia Kjærsgaard, der triumferer på magtens tinde. Og samtidig forsøger en karikeret, mandlig politiker forgæves at kravle op til hende, men han dratter hele tiden ned. Det er symbolik, der er til at forstå. Men det er ikke imponerende teater.

I trappefoyeren hos Mungo Park Kolding hænger en stor tavle, hvor folk opfordres til at skrive en kommentar til forestillingen. I onsdags forblev de røde tuscher dog ganske urørte – mine medtilskuere denne aften tilhørte tydeligvis et ældre tilskuersegment, der ikke hopper på den slags interaktive løjer. Ingen skrev ’Dansk Funckingparti’ eller andre uartigheder.

En tilskuer fra en foregående aften havde dog skrevet det lille, nydelige protestord ’GAB’. Forhåbentlig står ordet der endnu.

’De Stuerene’. Tekst: Line Mørkeby, Jens Korse, Michael Schøt og Lasse Bo Handberg. Prolog: Pia Kjærsgaard. Iscenesættelse: Kasper Sejersen. Scenografi: Louise Beck. Mungo Park Kolding til 5. marts samt turné 4-30. november

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Tak for den vurdering, der er noget anderledes end den fra P1-eftermiddag.
Skulle Søren Espersen ikke tage DRs positive omtale af "De Stuerene" med i sin vurdering af DR inden han beskylder DR for vensterorienteret og kampagne mod DF.

Nu vil jeg på ingen måde anfægte anmelderens oplevelse og analyse af den konkrete forestilling. Alligevel er det underligt, når nu jeg for godt en uge siden så en fremragende forestilling på det samme teater, med den samme titel og de samme skuespillere. Stemningen i teatret var præget af en stille eftertænksomhed, både under oplæsningen af prologen, under forestillingen og ikke mindst efter det afsluttende billede med Pia K. som Folketingets formand udtale :"jeg er DANMARK"! Der var ingen der sagde hende imod! Tværtimod!
Personligt har jeg sjældent oplevet en teaterforestilling, der på denne måde har fanget en politisk virkelighed, som jeg lever midt i til daglig.
Inden jeg tog af sted den aften havde jeg onde drømme om at jeg skulle overvære det som Anne Middelboe skildrer i sin anmeldelse. Heldigvis blev det en ganske anden og meget tankevækkende oplevelse, som jeg gerne vil opfordre andre til at udsætte sig selv for. Knud Bisgaard

Henriette Seljepil, Steffen Gliese, Jannik Sørensen og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar

Giv mig straks navnene på alle de involverede, så jeg kan være sikker på at undgå dem i al fremtid.

PS: Hvis de kun fremturer i Kolding og omegn, er det lige meget.

Mungo Park Koldings teaterforestilling om Pia Kjærsgaard løfter sig aldrig over det pinagtige. Teksten er elendig, scenografien er tam, og pointen forsvinder i kedsommelighed.

Aah! Et dramadokumentarisk pletskud! Et teatralsk stykke om Pia Kjærsgaard er nødvendigvist tåkrummende pinagtigt, pointløst og elendigt.

Steffen Gliese, Bill Atkins og Flemming Berger anbefalede denne kommentar

Hvis vi skal kigge bagstage så har de protestvælgere, der samledes under Dansk Folkepartis hat - haft nogle pointer som andre partier nu har taget op... at partiet er en topstyret parodi, er det der sker når arrogant selvtilstrækkelighed styre i de gammelpolitiske partier SF+S+V+K. Men det er på tide at protestvælgerne tager sig selv alvorligt og kommer videre i det politiske projektet der hedder styrkelse af dansk kultur, politik og samarbejde, og ikke mindst indser at de gang på gang bliver snydt af topledelse i Dansk Folkeparti... Kom nu videre.

Henriette Seljepil, Steffen Gliese og Torben Skov anbefalede denne kommentar