Læsetid: 3 min.

Om vilddyr og byttedyr

Disneys animerede ’Zootropolis’ er noget så vederkvægende som en underholdende familiefilm om dyr med et relevant humanistisk budskab
Nej, det er ikke nemt at gå på motorkontoret, når de ansatte er dovendyr. Det må politibetjenten Judy sande i animationsfilmen ’Zootropolis’. Foto: Disney

Nej, det er ikke nemt at gå på motorkontoret, når de ansatte er dovendyr. Det må politibetjenten Judy sande i animationsfilmen ’Zootropolis’. Foto: Disney

12. februar 2016

»Fisk er venner, ikke mad,« lyder en replik, da en flok sultne hajer på afvænning møder to små fisk i Pixars moderne animationsklassiker, Find Nemo.

Det kunne på sin vis også være en replik i Disneys nye animationsfilm, Zootropolis, der foregår i et farvestrålende og tiltalende Utopia, titlens Zootropolis, hvor rovdyr og byttedyr lever fredeligt side om side.

Til denne summende og mangfoldige metropol ankommer Judy, en lille kanin med store drømme. Hun vil være politibetjent, og det lykkes hende da også at klare sig igennem politiskolen med topkarakter, trods sin lidenhed og alle de andre og noget større dyrs hån og modvilje.

Frygt og fordomme

Det er dog slet ikke så nemt at klare sig i storbyen som dyreverdenens første kaninpolitibetjent, og Judy bliver med det samme sat til at udskrive parkeringsbøder. Hun er dog en ihærdig ung dame og kommer snart på sporet af en mystisk sag om forsvundne rovdyr.

Med modvillig hjælp fra den lidt for smarte ræv og småsvindler Nick – og trods kraftig modstand fra sin sure chef – kaster Judy sig uforfærdet ud i opklaringen af sagen, der viser sig at have med selve Zootropolis’ indbyggeres sameksistens at gøre.

For kan man holde et vilddyr nede? Kan man stoppe et rovdyr fra at spise det dyr, der er dets naturlige bytte? Det er nogle af de spørgsmål, som Zootropolis stiller, og det går hurtigt op for én, at filmen er en analogi, en lignelse, der handler om fordomme, frygt, uvidenhed, tolerance, minoriteter, medmenneskelighed og troen på sig selv og på, at man godt kan blive til noget, selv om man er en lille kanin.

Bureaukratisk satire

Det lyder måske lidt ucharmerende og firkantet, når jeg beskriver det på den måde, men det lykkes faktisk instruktørerne og manuskriptforfatterne bag Zootropolis at kamuflere det velmenende budskab med en god historie og en masse veloplagt humor og brillante visuelle gags.

Som f.eks. scenen, hvor Nick og en speedet Judy opsøger en af Nicks venner på motorkontoret for at få hjælp til at opspore en nummerplade. Alle de ansatte er nemlig dovendyr, og selv den mindste ting – som et goddag – tager en evighed. Det er en forrygende morsom sekvens, der tager sig god tid, og som samtidig parodierer det offentliges langsommelige bureaukrati.

Der er utallige af den slags finurligheder og referencer i Zootropolis, som for det meste er en vældig flot og underholdende film. Selve Zootropolis er et storslået under af farver og forskelligartede miljøer og kvarterer.

Også for voksne

Filmen bliver lidt for hektisk og kulørt til sidst, hvor moralen også skæres ud i pap, skulle ungerne og deres forældre ikke allerede have fattet den, og det er lidt ærgerligt, fordi det er så unødvendigt. Publikum er ikke dumt.

Men omvendt er det vederkvægende med så velfungerende og bredt appellerende en børne- og familiefilm, der har noget vigtigt på hjerte omkring den verden, vi alle uanset køn, race, tro eller seksualitet skal have lov til at bo trygt og godt i. Dét budskab kan ikke gentages for ofte, og det løber igennem Zootropolis som en humanistisk rød tråd.

En født klassiker er filmen ikke, men den er god, og også voksne vil få fornøjelse ud af den – læg f.eks. mærke til de skægge The Godfather-referencer.

Zootropolis. Instruktion: Byron Howard og Roch Moore. Manuskript: Jared Bush og Phil Johnston. Amerikansk (Biografer i hele landet med både dansk og engelsk tale)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu