Læsetid: 5 min.

Censuren knægter Kinas unge tv-kunst

Kinas myndigheder forbyder populær net-tv-serie. Den bobler af talent og liv – plus kras social satire og to fyre, der kysser hinanden
Serien ’Addicted’s to unge fyre, Gu Hai (t.v.) og Bai Luoyin, deler seng. I begyndelsen forholdsvis troskyldigt – sidenhen alt for livligt for den kinesiske censur.

Serien ’Addicted’s to unge fyre, Gu Hai (t.v.) og Bai Luoyin, deler seng. I begyndelsen forholdsvis troskyldigt – sidenhen alt for livligt for den kinesiske censur.

Addicted Web Series på You

10. marts 2016

Først bliver man benovet: Er forholdene virkelig så frie i dagens Kina, at der på nettet kan løbe en sådan serie: Frisk, moderne, international standard, sprængtalentfulde unge skuespillere, kras social satire og et spirende kærlighedsforhold mellem to unge fyre?

Så bliver man grebet af serien, fordi den er så velfortalt, dens psykologiske portrætter så præcise og den dramatiske fremdrift så medrivende.

Allerede seriens første afsnit blev et hit blandt kineserne. 10 millioner klikkede ind. Også internationalt begyndte serien at vække opsigt. Og så – bum – da serien i slutningen af februar i år har nået sit 12. afsnit, slår den kinesiske censur til. Kinas net blev spærret for serien. Dens sidste tre afsnit henvistes til YouTube, som Folkerepublikkens kinesere ikke har adgang til.

Myndighederne gav sig til at rense ud på de mange kineseres hjemmesider, hvor serien er blevet downloadet. Uanset forsøget på at slette alle spor gnistrer den elektroniske kommunikation stadig af harme blandt kinesere – ikke mindst de unge.

Sammenstykket navn

Den nu forbudte netserie bærer samme navn som den bog, den er bygget over, skrevet af det kvindelige pseudonym Chai Jidan: Afhængig – Heroin.

Heroin opstår, når man sammenstykker navnene på de to unge mandlige hovedpersoner: Gu Hai og Bai Luoyin. Så giver det nemlig ’hailuoyin’, som er det kinesiske ord for heroin. Og hentydningen til afhængighed forklares med et citat fra bogen »Der er en type personer, der er som heroin. Når du stifter bekendtskab, kan du ikke slippe igen.«

Og det er sådan Gu Hai meget hurtigt kommer til at føle for Bai Luoyin. Gradvist kommer Bai Luoyin til at få det på samme måde med Gu Hai. Uanset, at de begge opfatter sig som heteroseksuelle og har haft pigekærester.

Gu Hai er søn af Kinas rige partielite. Hans far har titel af generalmajor og har rigdom, magt og pragtboliger. Bai Luoyin bor med sin fattige enefar i et nedslidt område. Seriens dramaturgiske greb er, at Bai Luoyins meget unge mor forlængst har forladt faderen for at leve som kurtisane i de højere partikredse, og dér har mødt Gu Hais generalmajorfar, der vil gifte sig med hende.

Gu Hai kan ikke slippe mindet om sin biologiske mor, som han mistænker faderen for at have ombragt ved en iscenesat ulykke. Han nægter at blive boende hos sin far, hvis stedmoderen flytter ind med sin søn. Denne søn er – oh, tilfælde! – Bai Luoyin, der i foragt forlængst har brudt med sin mor. De to fyre har aldrig set hinanden. Gu Hai flytter hjemmefra og udnytter partiforbindelser til at skifte skole til et arbejderkvarter.

Her møder han Bai Luoyin, som han efter en indledende hård kappestrid fatter interesse for. Bai Luoyins fattige far er imponeret over Gu Hais talenter og presser Bai Luoyin til at tåle, at Gu Hai deler hans værelse. Snart deler de også seng.

Samtidig benytter Gu Hai sine forbindelser i partiet til at lade en regn af begunstigelser falde over Bai Luoyins familie – en ironisk udgave af den gode fe: Bai Luoyins tante får regeringsstøtte til at rykke sin gadesnackbar stateligt indendørs. Bai Luoyins far bliver forfremmet fra sit farlige job som bygningsarbejder til en ledende ingeniørstilling – med besked om, at en anden nok skal tage sig af det svære.

Købegunst

Bai Luoyin gennemskuer Gu Hai som ophavsmanden til miraklerne og fortæller ham harmt, at sådan kan han ikke købe Bai Luoyins gunst. Gu Hai bliver ufortøvet ved med sit stormløb. Det kompliceres, da de to fyre finder ud af, at de nu er blevet hinandens stedbrødre.

Gennem seriens skildring af fyrenes gymnasium får man et indblik i et kinesisk uddannelsessystem, der bygger på kadaverdisciplin og udenadslære. Fordi Gu Hai har forbindelser højt oppe i partisystemet, kan han slippe af sted med hvad som helst på skolen.

Da en af de andre elever råber ud over klassen, at nu vil han røbe, at Bai Luoyins mor er luder, springer Gu Hai på ham og banker ham sønder og sammen. En form for taknemmelighed bliver vendepunktet i Bai Luoyins følelser for Gu Hai, som nu får lov til at slå armene om Bai Luoyin i nattens mulm. Det, der løfter serien over soap, er manuskriptets skarphed og skuespillernes psykologisk raffinerede spil.

Serien tegner et billede af et Kina, hvor unge lever efter et amerikansk forbillede i tøj og stil, men alligevel er umiskendeligt kinesiske – i blomstrende tale og evindelig madlavning og måltider.

Legaliseret, men ...

I Kina blev homoseksualitet lovlig i 1997, men betragtes med ubehag af regimet. 318 millioner kinesere er mellem 15 og 29 år – ud af en befolkning på 1,3 milliarder. Kontrol med de unge, hvoraf mange tjener gode penge og er veluddannede, er et en af kommunistpartiets mange bekymringer. At USA åbenlyst er de unges forbillede, gør kun bekymringen større.

Hidtil har regimet hårdt styret, hvad der blev vist på tv, men ladet større frihed råde på nettet. Det har ifølge Wall Street Journal ført til et udbud af serier med attraktive homoseksuelle i hovedroller. Serierne har fået et stort følge blandt unge, især kvinder. Ifølge avisen ser iagttagere denne udvikling som en del af et opgør med tidligere tiders strenge kønsmoral.

På sin vis er det ikke overraskende, at de kinesiske myndigheder slog til. Hvis seriens tydelige – omend tæt beklippede – sexscener havde fået lov til at passere, ville det rejse spørgsmål om, hvorfor der overhovedet skal klippes scener væk. Det kunne styrke de vestlige impulser, som partisystemet ser som en trussel. Og måske er censuren kun et kærkomment påskud til at forbyde en serie, der tegner et korrupt kinabillede, som systemet ikke vil spejle sig i.

Man hvor langt kan nettet overhovedet styres? Der er en intens nettrafik mellem det kinesiske hovedland og Taiwan, der hellere end gerne lægger territorium til alt, hvad styret i Beijing afskyr. Nu er Heroin-serien evakueret til private netkanaler verden over. Kan de gamle mænd i Kina i det lange løb holde skansen?

Man sidder tilbage med en knugende fornemmelse af alt det unge talent, som partiet kvaser. Er kræfterne omkring den forbudte tv-serie med til hørbar protest, risikerer de at ende i arbejdslejr.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu