Læsetid: 3 min.

Eviggyldige Gertrude Stein

Den progressive amerikanske forfatter Gertrude Stein genopstår i Lane Linds bragende selvsikre fortolkning hos Louise Schouw Teater
18. marts 2016

Lane Linds stemme er blevet mørkere end mørk. Hendes vokaler hopper helt ned i dybet og bliver laaange – og pludselig taler hun aldeles: »Sådan vaaaar det,« siger hun.

Sådan som den store modernistiske forfatter Gertrude Stein kunne have talt, hvis hun havde talt dansk. Måske som en lydlig kusine til Karen Blixen.

Lane Lind ligner også grangiveligt den amerikanske Gertrude Stein: Hun har pludselig uforfængeligt drengeklippet, gråt hår, og hendes legendariske broche blinker på hendes lyse skjorte, næsten som på Picassos legendariske maleri af hende.

Monologen Gertrude Stein er i hvert fald nu genoplivet af Louise Schouw Teater, så man bliver helt rystet over Lane Linds kraft i rollen som en kampstærk kvinde, der både justerede litteraturens virkemidler og den traditionelle kvinderolle.

Ven med Picasso

Nuvel, Marty Martins tekst fra 1979 kunne godt have tålt at miste de sidste 20 sider, for da løber teksten godt nok i selvsving med namedropping om tidens intellektuelle i Paris.

Men sådan som Jan Hertz så psykologisk raffineret har iscenesat Lane Lind, så fortæller hun os om at ankomme til Paris i 1903 og opleve alt det moderne inden for billedkunsten, så vi næsten føler, at vi selv er med til de vilde fester med Picasso, Cezanne og Matisse.

Selv om man intet kender til disse kunstnere, vil man stadig kunne fornemme billedernes kraft, for Lane Lind formår nærmest at tegne de udsøgte portrætter og landskabsmalerier med sit blik, mens hun med sit eksklusive sprog fortæller om, hvordan kubismen opstod – og hvordan den forvirrede folk. Undtagen altså hende selv, der var henrykt.

Og hendes Gertrude Stein definerer enkelt, hvordan det er de følelser, som malerierne vækker, der er det afgørende for deres kraft. Ikke den realistiske lighed, de har – eller ikke har – med motiverne i virkeligheden.

Lesbisk værdighed

Lane Lind har også en god evne til at udtrykke sine frustrationer som forfatter. Igen og igen sender hun sine tekster til forlæggere, der forkaster hende – og Lane Linds to rystende fødder i kampklar stilling skildrer troværdigt den ydmygelse, der ligger i at få sine ord afvist. Hele tiden med vennen Hemingway i baghovedet.

Scenografisk udspiller forestillingen sig i Gertrude Steins stue mellem nogle fine kurvekufferter (og nogle lovligt moderne reoler) – en nat, hvor Gertrude Stein og hendes Alice er ved at blive sat på gaden. Hun skal pakke alle sine mange bøger, men falder i staver.

For hver bog rummer selvfølgelig et minde fra et liv fyldt med rejser og bizarre stridigheder. Og med kampen for at leve et værdigt liv som lesbisk med sin livskæreste, hvis fingerede selvbiografi hun udgav under titlen The Autobiography af Alice B. Toklas.

Modernismen og kubismen brød ud for mere end 100 år siden. Men Gertrude Steins kompromisløse kamp for nye slags ord på en ny tid – og retten til at mene noget andet og leve anderledes end alle andre – virker fortsat vildt inspirerende.

Og takket være Lane Linds mærkværdigt stille og samtidig larmende selvsikre fortolkning af dette sjældne kvindemenneske kommer man pludselig til at lære hende at kende. Forrygende tæt på.

Eller som Lane Lind siger det med sin machostemme:

»Sådan vaaaar det.«

’Gertrude Stein’. Tekst: Marty Martin. Bearbejdelse: Lane Lind og Berte Olivia. Iscenesættelse: Jan Hertz.
Scenografi: Christian Hinnerup og Jan Hertz.
Louise Schouws Teater på Hippodromen til 20. marts samt turné til Vejle 21. marts, Momentum i Odense 29-30. marts og Himmerlands Teater i Hobro 31. marts

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu