Læsetid: 4 min.

Kærlighedskarrusel og kåde kaniner

I Elisa Kragerups ’Figaros Bryllup’ er kærligheden et afdanket tivoli, hvor greven har bollet alle kvinderne tykke, og der er ingen nåde til sidst. Det er rigtig sjovt
I Elisa Kragerups version af ’Figaros Bryllup’ er historien henlagt til en afdanket forlystelsespark i 1950’erne

I Elisa Kragerups version af ’Figaros Bryllup’ er historien henlagt til en afdanket forlystelsespark i 1950’erne

Miklos Szabo

3. marts 2016

I foromtalen på Det Kongelige Teaters hjemmeside beskrives det smukt, at Elisa Kragerup med sin iscenesættelse af Mozart og Da Pontes opera Figaros Bryllup vil tage skridtet ud i operaens verden og operaen ind i Kragerups. Det betyder på kragerupsk, at hun vil tage operaen i skridtet og omvendt. Mozart selv ville være spændt.

Handlingen er flyttet fra et gammelt italiensk palads i 1700-tallet til en afdanket forlystelsespark i 1950’erne: Funfair. Greven er parkens direktør og folket de Kansas-klædte ansatte. Kapellet er rykket op på scenen som et promenadeorkester på en friluftsscene med kulørte lamper, og en rutsjebane går fra den ene side af scenen til den anden.

At Funfair kun er et bogstav fra forlystelse til fortrydelse, sandes allerede i ouverturen. Som en lille fast forward-forhistorie ser vi greven med sin kommende grevinde løbe rundt med ballon og candyfloss og kåd latter.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Kongstad Nielsen

Det der med greven, der har bollet alle kvinderne tykke, er det så "rigtig sjovt" i en tid, hvor Information foreslås omdøbt til Voldtægt?