Læsetid: 4 min.

Kærlighedsklassikeren handler slet ikke om kærlighed

Jane Austens debutroman og alle tiders største kærlighedshistorie om fornuftens og følelsernes snoede veje hylder først og fremmest afkaldet. Nu er romanen genoversat
Jane Austen (1775-1817) kendte selv til afkald og ikkerealiseret kærlighed. Hun skrev ’Fornuft og følelse’ i 1790’erne, fik den udgivet i 1811 og levede med sin mor og sin ligeledes ugifte søster frem til sin død.

Pressens Bild

12. marts 2016

Et af flere små raffinementer ved Jane Austens debutroman og sædeskildring Fornuft og følelse er, at det hele ikke er så enkelt, som man først skulle tro.

Elinor, den ene af Dashwood-søstrene, er fornuftens inkarnation, som rejser et fæstningsværk mod sine følelsers impulser og betragter samfundets moral og formuestørrelsens altafgørende vigtighed med en respekt, der grænser til ærefrygt. Marianne er hendes følsomme lillesøster, der kender tusind ord for et landskab i regnvejr og under ingen omstændigheder vil acceptere mindre end den absolutte kærlighed og sindenes fuldkomne overensstemmelse. Elinor er realist, Marianne er romantiker.

Elinor forelsker sig på sikker og afventende distance i den generte, men sympatiske Edward Ferrars. Marianne falder bogstavelig talt – under et skybrud, halsende ned ad et regnvådt engdrag – for den smukke John Willoughby, der både kan ride og læse vers højt. Gennem romanens lange række af intriger, sladderhistorier og forvekslinger skal det vise sig, hvem af de to mænd der har fortjent at opleve kærligheden, og hvem forfatteren uden at ryste på hånden vil dyppe i blæk. Og hvem af de to kvinder, der kan veksle sin natur og sit temperament til livslang lykke.

Det handler om moral, om karakter, om evnen til at holde et løfte. På det punkt fejler Willoughby, pragteksemplaret af et mandfolk, fælt. Ikke én, men to gange lader han en pige (den ene er 15 år gammel, den anden er Marianne, som er godt et år ældre) i stikken. Mens fjumregøjen Edward, som knap kan læse en indkøbsseddel højt, brillerer ved at stå en kærlighedsløs forlovelse igennem uden at kny og i den bestemteste hensigt at gifte sig med det rædselsfulde pigebarn.

Søstrenes fornuft og følelser

Jeg vil ikke påstå, at romanen er meget overraskende, eller at dens måde at skrue sin morale sammen og tilføje den flere lag nødvendigvis slår benene væk under læseren. Men alligevel er som sagt ikke alt lige ud ad landevejen. Man kan også sige, at en vigtig del af romanens satire ligger i dens nuanceringer af titlens antipoder. Det samme gør dens mere dystre efterklange.

For Marianne er ikke følelse, og det er ikke følelsens overherredømme, der kaster hende ud i ulykke og en livstruende febersygdom, inden hun besinder sig og vågner op på fornuftens svalende bredder. Hun er et affektivt barn styret af sværmeriske fordomme om verden og især om kærligheden: »’En kvinde på syvogtyve,’ sagde Marianne efter et øjebliks pause, ’kan aldrig håbe på at føle eller vække kærlighed igen, og hvis hendes hjem var ubekvemt eller hendes formue lille, ville jeg formode, at hun måske kunne overvinde sig selv til at tage hvervet som sygeplejerske og at skaffe sig forsørgelse og tryghed som hustru.’«

Det er jo ikke et menneske, der taler om følelser her, det er en maskine eller en skotøjsæske, der taler om sociale love af den allerstrengeste slags.

Noget lignende gælder Elinor. Nok er storesøster udstyret med så meget fornuft, at hun er i stand til at gennemskue de samfundsmekanismer og det hykleri, som med stor sandsynlighed vil få bejlerne til at løbe efter de formuer, som de to søstre ikke ejer eller har udsigt til. Men Elinors – ifølge romanen – fornemste karaktertræk er ikke at underholde med sin fornuft eller at lade sig retlede af den, men at bære sin kærlighedssorg, den uforanderlige realitet, med tavs værdighed.

Romanen hylder stoicismen

At det hele så alligevel går op til sidst, at begge søstrene får deres elskede, er en komisk sløjfe, romanen slår på sig selv. I virkeligheden ligger det jo langt ud over det sandsynlige og snarere i den parfumerede kærlighedsroman, som Jane Austen gør tykt grin med, end i den samfundssatire, hun har skrevet. Hverken følelsen eller fornuften er karakteregenskaben, romanen holder frem til efterlevelse. Det er derimod afkaldet, stoicismen, som Elinor repræsenterer i lighed med romanens diskrete kraftfelt, oberst Brandon, der to gange har elsket forgæves og lever videre, imødekommende over for sine medmennesker og med en stilfærdig alvor.

Afkald og ikkerealiseret kærlighed kendte forfatteren i øvrigt selv til. Jane Austen skrev romanen i 1790’erne, fik den udgivet i 1811 og levede med sin mor og sin ligeledes ugifte søster frem til sin død i 1817.

Jeg tror, at sammenstødet mellem de to-tre lag i romanen, til den ene side Austens satiriske munterhed og den romanceagtige afslutning og til den anden side afkaldets diskrete, men højst levende skygge, er det, der giver romanen dens livskraft og nerve.

Austens sætningsguirlander

Nyoversættelsen af Jane Austens roman følges op af Maj-Britt Soley Langdals dramatisering og Peter Langdals opsætning af historien på Aarhus Teater. Ang Lees filmatisering fra 1995 med Emma Thompson og Kate Winslet i rollerne som henholdsvis Elinor og Marianne har skåret sig dybt ind i manges erindring, og det vil sikkert være filmens billeder – snarere end romanens – Langdal skal spille op imod.

Jeg synes nu, romanen foreløbig klarer sig fint, også i Vibeke Houstrups solide og loyale gengivelse. Vi bruger mange kommaer på dansk, især når vi bruger startkommaet, der sættes før og efter hver sætning og omkring indskud. Det er et fornuftigt princip, men det klæder ikke ubetinget Jane Austens meget lange sætningsguirlander, som gerne må opfattes skiftevis som et udtryk for passiarens elegance og som en tyk ironi over dens selvglæde og krukkeri, men som mister lidt af begge dele, når de hakkes så grundigt op. Synes jeg, men det kan oversætteren have set anderledes på.

Jane Austen: Fornuft og følelse. Oversat af Vibeke Houstrup. Lindhardt og Ringhof. 384 sider. 300 kroner

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu