Kongen og dronningen af Amerika

Den amerikanske præsident og hans frue, Frank og Claire Underwood, går i krig med hinanden i fjerde sæson af ‘House of Cards’. Det er stadig kulørt og underholdende, men den smule menneskelighed, man som seer hidtil har kunnet klynge sig til, er ved at forsvinde helt
Den amerikanske præsident og hans frue, Frank og Claire Underwood, går i krig med hinanden i fjerde sæson af ‘House of Cards’. Det er stadig kulørt og underholdende, men den smule menneskelighed, man som seer hidtil har kunnet klynge sig til, er ved at forsvinde helt
4. marts 2016

Hvad skal det dog ikke ende med? I tredje sæson af House of Cards måtte præsident Frank Underwood (Kevin Spacey) ikke blot kæmpe mod den russiske machopræsident, Petrov (danske Lars Mikkelsen), og en vrangvillig kinesisk regering. Nej, det lykkedes ham også at rage uklar med det eneste menneske, han for alvor har kunnet stole på under sin vej til magtens tinde, nemlig sin kone, Claire (Robin Wright). Hun har altid været der for ham, men nu fik hun nok af Franks sololøb og proklamerede, at hun ville skilles.

Nogenlunde dér begynder fjerde sæson af Beau Willimon og Netflix’ voldsomt underholdende politiske dramaserie, der mere og mere ligner et gedigent melodrama, havde det ikke lige været for den skarpe dialog, de træfsikre skuespilpræstationer og den isnende kynisme, som gennemsyrer alt og alle i den verden, Frank og Claire bebor.

Læs også: ’House of Cards’ er et studie i politisk etik

Frank, der blev præsident, da hans forgænger måtte trække sig efter en skandale iscenesat af Frank selv, er i fuld gang med valgkampen mod Heather Dunbar (Elizabeth Marvel) og håber at blive demokraternes præsidentkandidat. Det er både sjovt og lidt forstemmende at se serien spejle en virkelighed, hvor et primærvalg også er i fuld gang, og hvor flere af kandidaterne, hovedsageligt de republikanske, synes at være hentet på fiktionens overdrev.

Ødelagt demokrati

Jeg har set de første seks afsnit af fjerde sæson, som i sin helhed kan fortæres på Netflix fra og med i dag, og uden at afsløre for meget kan jeg fortælle, at det bestemt ikke kommer til at gå stille for sig. Som i de tidligere sæsoner er det amerikanske demokrati i hvert fald ganske sat ud af drift, når Frank og Claire går til stålet og bager nye rævekager, mens de forsøger at dække over de gamle, det være sig bedrag, korruption, bagvaskelse, mord og meget andet.

Sæsonen er til at begynde med næsten mere et familiedrama end en politisk spændingsserie, og man får ting og sager at vide om både Franks og Claires meget forskellige baggrund – han er ud af en fattig farmer-familie, hun tilhører sydstatsaristokratiet – samtidig med at man er vidne til, hvor modbydelige de to ægtefæller formår at være mod hinanden i det, der reelt er en nådesløs, machiavellisk magtkamp mellem to meget stærke viljer. Det store spørgsmål er, om de to ender med at ødelægge hinanden – eller hun bare ham – eller om de to engang så tætte allierede, Frank og Claire, igen kan finde sammen og som konge og dronning af amerikansk politik styre Amerika. Parret er Lord og Lady Macbeth i moderne udgave, og om noget fortjener de hinanden.

Sårbar Frank

Første halvdel af fjerde sæson tilhører i høj grad Claire, der har egne ambitioner, og som ikke er bange for at bruge Franks metoder imod ham selv. Det kan godt være, at hun ikke er valgt politiker ligesom ham, men som en dreven politiker gør hun gode miner til slet spil.

Flere velkendte ansigter fra tidligere i House of Cards dukker op i sæsonen, blandt andre den stålsatte præsident Petrov, og man får efterhånden fornemmelsen af, at Franks ugerninger har gjort ham sårbar på en måde, man ikke troede mulig.

Det er i dén grad kulørt, men det er også dybt fascinerende, fordi det er disse mennesker, man som seer hele tiden er sammen med og bliver bedt om at holde med, selv om de gør frygtelige ting. Det bliver dog sværere og sværere, ikke mindst fordi Frank efterhånden fremstår så egenrådig og charmeforladt, at man begynder at tage afstand fra ham. Mennesket bag synes helt at være forsvundet, og det er en smule bekymrende, også fordi Claire efterhånden fremstår ganske kold og følelsesløs.

Faren for fantasy

Jeg er som sagt spændt på at se, hvor det hele ender, og hvor langt Beau Willimon og hans medforfattere kan drive intrigen og galskaben. Selv om House of Cards indimellem ligner noget, man kender fra den virkelige verden, så er den også for længst blevet sit helt eget bæst, der slår sig løs i et stiliseret univers, hvor alt tilsyneladende kan ske.

Serien er bedst, når den holder i hvert fald en smule af fødderne på jorden, og man trods alt stadig kan genkende noget af sig selv i de monstrøse, men trods alt også menneskelige skikkelser, man ser på tv-skærmen forholde sig til den verden, de lever i, og forstå den politik, de bedriver.

Jeg siger ikke, at House of Cards har mistet jordforbindelsen – eller også har den, jeg har bare ikke opdaget det – men faren for, at det sker, er reel, og det ville trods alt være ærgerligt, hvis serien endte som ren fantasy.

Hele fjerde sæson af House of Cards kan ses fra i dag på Netflix, hvor man også kan finde de foregående tre sæsoner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu